BLOG: Presset pave Frans skal besøge Irland
En ny skandale i USA har endnu en gang skabt problemer for den katolske kirke.
For 39 år siden var pave Johannes Paul, kaldet 'den polske pave', på besøg i Irland, Vesteuropas mest katolske land. I 1979 var en tredjedel af den irske befolkning troppet op for at se og høre Paven i levende live, i alt en million mennesker. Det var den største forsamling af irere i landets historie.
I weekenden kommer pave Frans på besøg. Da ventes ”kun” en tiendedel af irerne at møde op for at se og høre Paven.
I de forløbne 40 år har det irske samfund nemlig ændret karakter.
Da pave Johannes Paul var på besøg i 1979, var det ulovligt at være homoseksuel. Skilsmisser var forbudt, og det samme var aborter.
I dag kan irerne blive skilt, homoseksuelle ægteskaber er lovlige og ovenikøbet vedtaget af et flertal ved en folkeafstemning. Irlands statsminister Leo Varadkar er homoseksuel. Og i år vedtog et flertal på 66 procent i en folkeafstemning at lovliggøre aborter.
På Irlands katolske universitet Maynooth, grundlagt i 1795, er der kun seks mænd indskrevet på præstelinjen i dag. Det er det laveste tal nogensinde. Gennemsnitsalderen for landets præster er 70.
Udviklingen er en sejr for kvindesagen, for modernitet overfor tradition, for internationalisme overfor nationalisme.
Symbol pĂĄ Irlands identitet
Da Irland var besat af briterne i hundredevis af år, var den katolske kirke symbolet på landets identitet i forhold til besættelsesmagten. Briterne var protestanter. Irsk nationalisme, det oprindelige gæliske sprog og kulturen blev undertrykt. Og især irernes katolicisme blev undertrykt, fordi præsterne gav den kæmpende irske identitet åndelig styrke.
Såkaldte ”hedgerow teachers", illegale irske præster, underviste irske børn og unge i modstand og national stolthed i hemmelige friluftsskoler i ”hækkene” ude på landet. Alle irere i Den irske Republik lærer, at disse præster var helte. De bevarede nationen imod forsøgene på at udslette det irske folks sjæl. De holdt liv i irernes egen kultur.
Da Den irske Republik omsider blev uafhængig i 1921, fik kirken derfor automatisk en afgørende rolle i den ny stats forfatning og selvopfattelse. Da borgerkrigene fortsatte i Nordirland, der efter 1921 forblev under den britiske krone, blev forskellen på protestanter og katolikker den naturlige skillelinje mellem de krigsførende parter. Katolikkerne ville have et forenet katolsk Irland, protestanterne ville blive hos briterne.
Så der er utallige historiske forklaringer på irernes trofasthed og taknemmelighed overfor katolicismen og apparatet og apparatets udøvere, præsterne.
Det moderne Irland
Men så blev modviljen imod apparatets forbudskultur for voldsom i trit med Irlands internationalisering med blomstrende high tech virksomheder i Dublin og Cork, med rockmusik og rejser og europæisering.
Kirkens forbudskultur passede ikke længere til tiden, underkastelsen blev for uforenelig med moderne menneskers individualisme og kønnenes ligestilling. Kirken begyndte at fremstå som reaktionær og provinsiel.
Oveni det kom så afsløringerne af de grusomme skandaler om pædofile præster, brutale arbejdsanstalter for ugifte mødre, børnehjem med skjulte kirkegårde og beviser på hemmeligholdte rædsler bag facaderne.
De seneste skandaler om misbrug i Pennsylvania i USA har gjort stort indtryk i Irland her op mod Pavens besøg. En katolsk præst i Nordirland, selv seksualoffer som barn, har opfordret pave Frans til at blive væk.
Men han kommer på lørdag. Han skal fejre familien, en tilbagevendende international begivenhed i kirken, sammen med de mere og mere skeptiske irere. Som type vil irerne godt kunne lide Frans, hans beskedenhed, hans vægtning af kirken som de fattiges kirke i Frans af Assisis ånd, hans holdning til flygtninge, hans oprigtighed.
Inden besøget har han – igen – angret kirkens forbrydelser. Så han vil blive modtaget med kærlighed både af den irske regering og af folket. Men de underliggende tendenser går imod kirken, ikke imod paven personligt eller imod kristendommen, men imod det træge, hemmelighedsfulde apparat, som den katolske version af kristendommen slæber rundt med.
Det apparat, der fortiede forbrydelser og grusomheder udadtil i mange år, og hvis ofre vil have hævn nu. Pave Frans vil næppe kunne bremse flugten fra kirken. Men han får en mulighed for at angre offentligt en gang til. Til at love bod og bedring og til at love at prøve at vende skuden.
Spørgsmålet er, om det er for sent og forgæves.