Nyheder

Træner førte fodbolddrenge ind i grotte - nu er han både helt og skurk

Mens dykkere kæmper for at få en gruppe fodbolddrenge ud af en hule i Thailand, er deres træner blevet en person, der både hyldes og fordømmes.

Ærmerne på den blå Adidas-trøje var grå af snavs.

Han elsker disse drenge meget højt

Umporn Sriwichai, trænerens tante

Et halssmykke i sølv glimtede ved siden af det gule mærke på trøjen, men ellers gjorde den unge mand ikke meget for at tiltrække sig opmærksomhed.

Han sad med ryggen mod den ujævne væg i en klippehule, og han havde siddet der længe.

Omkring ham var de 12 drenge, som han havde ført forbi advarselsskiltene og ind under et bjerg i det nordlige Thailand.

I regntiden.

Nu er de fanget af vandet, og en enorm redningsaktion er sat i værk for at få dem ud.

Manden i Adidas-trøjen hedder Ekapol Chanthawong - eller bare 'Aek'.

Han er 25 år gammel, og han havde ansvaret for drengene på fodboldholdet 'De Vilde Vildsvin' den dag, de forsvandt ind i klippehulen. 

12 drenge på mellem 11 og 16 år, der stadig er i livsfare.

Munken, der spillede bold

Ekapol Chanthawong er blevet en kontroversiel person i Thailand.

Kort efter, han var forvundet ind i mørket, blev han udpeget som træneren, der ikke levede op til sit ansvar.

Politiet vil stadig ikke udelukke, at der venter ham en sigtelse for uagtsomhed, hvis han kommer ud af hulen.

- Vi er nødt til at undersøge sagen grundigt først, siger politioberst Komsan Saard-an til det thailandske medie Khaosod.

Men efter drengene blev fundet, er Ekapol Chanthawong også hyldet som helten, der holdt sine drenge i live under fuldstændig forfærdelige omstændigheder.

Men hvem er han egentlig?

Ekapol Chanthawong er den eneste på det indespærrede fodboldhold, der ikke har forældre, som venter på ham ude i dagslyset.

Han blev forældreløs i en alder af 10 år, da en epidemi hærgede hans landsby i 2003 og tog livet af hans mor, far og lillebror. Det fortæller hans tante Umporn Sriwichai til avisen The Australian.

Hun beskriver ham som en "trist og ensom" lille dreng, der blev passet af onkler og tanter i familien.

Men da drengen fyldte 12 år blev han sendt til et buddhist-tempel for at blive munk.

Meget mere end fodbold

Ekapol Chanthawong brugte et årti iført en orange robe, men for tre år siden skete der noget.

På en skole nær templet i den nordlige del af Thailand blev der dannet et fodboldhold.

Holdet fik navnet 'Moo Pa' - eller på dansk 'De Vilde Vildsvin', og det begyndte at deltage i turneringer i området.

Ekapol Chanthawong begyndte at træne med holdet som assisterende træner hver dag efter skole.

- Han elsker disse drenge meget højt, fordi han mistede sin far, siger Umporn Sriwichai til The Australian.

Men fodboldholdet lavede mange andre ting end at sparke til en bold.

Billeder på Ekapol Chanthawongs profil på Facebook giver et glimt af, hvad tiden også blev brugt på.

Drengene cyklede mountainbike, sejlede på oppustede gummiringe og udforskede klippehuler.

Ind under bjergene

Fodboldbanen, som de trænede på, ligger få kilometer fra Tham Luang-hulen, hvor holdet nu sidder fanget.

Drengene havde besøgt hulen før.

Fire gange, ifølge thailandske medier. 

Billeder på Ekapol Chanthawongs Facebook-profil fortæller om en tur derind i 2016.

Ledsageteksten lyder: "Specialtræning inden konkurrencen. Tham Luang Nang Non".

Ifølge Thinnakorn Boonpiam, der er far til en af de indespærrede drenge, blev der arrangeret rigtig mange aktiviteter for drengene.

Han fortæller til New York Times, at hans 13-årige søn jævnligt var hjemme efter klokken 21, og at drengene svømmede ved vandfald og tog på cykelture ind i nabolandet Myanmar.

- Jeg har flere gange spurgt min søn, om han ville forlade holdet, men det ville han ikke. Jeg tror, at han nød aktiviteterne, siger Thinnakorn Boonpiam til New York Times.

Han beskriver den 25-årige træner som et godt menneske, men han synes også, at sønnen var en smule for ung til nogle af holdets eventyr.

Det uhyggeligste eventyr er uden tvivl det, der udspiller sig under bjerget, mens disse ord bliver skrevet.

Det begyndte den 23. juni med en cykeltur til Tham Luang-hulen. 

Ritualet, der gik galt

Den mørke hule skulle danne ramme om en slags optagelsesritual, har drengene efterfølgende fortalt til den hollandske grottedykker Ben Raymanents.

Cykler og fodbolddtasker blev smidt nær indgangen, og drengene gik forbi et skilt, hvor der stod "FARE!! Oversvømmelser fra juli til november".

I teorien var regntiden, hvor hulen blev oversvømmet, ikke begyndt, men det var den i praksis.

Det er stadig uklart, hvad der præcis skete, da drengene var kommet ind i hulen, men det er sikkert, at vandet pludselig begyndte at stige, så de ikke kunne komme tilbage til udgangen.

Otte døgn skulle der gå, før 'De Vilde Vildsvin' atter skulle få kontakt med omverdenen.

De blev fundet af britiske grottedykkere, men er stadig fanget på grund af den høje vandstand i grotten.

Og hvordan kan det så være, at Ekapol Chanthawong har fået en helterolle i den her sag?

Jo - drengene har fortalt, at han delte den smule snacks, de havde med, uden selv at spise noget.

Han sørgede for at spare på lyset fra lygterne, så de kun blev tændt, når der skulle findes drikkevand.

Drengene drak kun det vand, der sivede ned gennem sprækker i loftet, og træneren fik dem til at sidde stille for at spare på energien.

Og så lærte han dem at meditere for at få tiden til at gå så smertefrit som muligt - en færdighed han selv havde lært som munk.

Det fortæller en af de thailandske elitesoldater, der har besøgt drengene, til mediet Sanook.

- Selv om han var bange, forholdt han sig ekstremt rolig, fattet og var der altid for drengene. Han er ekstremt uselvisk, siger soldaten til mediet.

Soldaten fortæller også, at træneren er den af de 13, der er ved dårligst helbred, fordi han lod sit hold spise og drikke, før han selv tog noget.

Ansvar og skyldfølelse

Ifølge den thailandske avis The Nation er der frygt for, at Ekapol Chanthawong er ved at knække psykisk på grund af skyldfølelse.

Avisen har talt med mødrene til to af de indespærrede drenge.

De udtrykker begge sympati for ham.

- Træner Aek, du skal ikke skyde skylden på dig selv for det, der er sket. Vi ved alle, at du har et godt hjerte og hjælper vores børn, siger den ene.

- Jeg var bekymret over, at min dreng var savnet. Det beroligede mig at vide, at Aek var med ham, siger den anden mor.

De sociale medier i Thailand bobler lige nu med holdninger til de forsvundne drenge.

Historien om trænerens uselviskhed har fået mange til at hylde ham, men der er også stadig dem, der mener, at han bør stilles til ansvar.

En overskrift i Bangkok Post har kogt synspunkterne ned til en enkelt sætning:

"Lost boys: Heroes or zeroes?"

Det er endnu usikkert, hvad det ender med, når Ekapol Chanthawong og hans hold forhåbentlig kommer ud af deres underjordiske fængsel.