Nyheder

Mennesker tvinger pattedyr til at være natdyr

Når mennesker trænger ind i dyrenes habitat, har de tendens til at stoppe deres dagsaktivitet og i stedet blive nataktive. Og det kan få konsekvenser.

Flagermus er det. Ugler er det. Og katte er det.

De fleste af os har ikke svært ved at pege på dyr, der er nataktive. Det er dyr, der gennem evolutionen er blevet tilpasset til at leve et liv i mørke.

Deres øjne er specialiserede til bælgravende mørke, og deres høresans er ofte mere veludviklet end deres syn.

Men skillelinjen mellem nat- og dagaktive dyr er i virkeligheden ikke så tydelig. Ny forskning viser, at flere og flere pattedyr begynder at blive nataktive for at undgå kontakt med mennesker.

Løver, bævere og hjorte

Det er forskere fra det californiske universitet Berkeley, der står bag det nye studie, hvor de har samlet 76 tidligere studier fra seks kontinenter.

Og analysen, der omhandler 62 forskellige pattedyr og blandt andet omfatter løver, bævere og hjorte, viser et tydeligt billede. Pattedyr, der bor i nærheden af mennesker, har tendens til at blive nataktive, selvom de ikke er det fra naturens side.

En ugle ser godt om natten, men det betyder ikke, at de ikke kan se om dagen

Mikkel Stelvig, zoolog

Spørger man zoolog Mikkel Stelvig, der er ekspert i adfærdsbiologi og til dagligt arbejder i Københavns Zoo, er det ikke så overraskende, at dyrene finder en måde at undgå menneskelig kontakt.

- Det giver umiddelbart god mening, siger han og fortæller, at bare fordi et dyr normalt er aktivt om dagen, betyder det ikke, at det ikke vil fungere lige så fint om natten.

- En ugle ser godt om natten, men det betyder ikke, at de ikke kan se om dagen og omvendt. Mange pattedyr har også en god hørelse og lugtesans, og det kan de også bruge om natten, siger han.

Kan ændre hele økosystemer

Forskerne bag det nye studie er også kommet frem til, at det ikke kun er i nærheden af de store byer, at dyrene skifter døgnrytme.

Det er gældende alle steder, hvor vi mennesker befinder os. Ligegyldigt om vi bygger veje, går på jagt eller blot er på vandretur i dyrenes habitat.

Og umiddelbart kan det jo lyde som en god nyhed for alle dem, der ikke har lyst til at møde en tiger eller ulv på deres vej, men forskerne frygter, at ændringen af dyrenes døgnrytme kan få vidtrækkende konsekvenser.

Hvis de store rovpattedyr ikke længere er aktive om dagen, når deres mindre byttedyr er ude, kan byttedyrene få så gode forhold, at de formerer sig uforholdsmæssigt meget og dermed ændrer hele økosystemet, forudser forskerholdet.

- Ikke et stort problem

Den frygt deler den danske zoolog Mikkel Stelvig dog ikke.

- Hvis rovdyrene fik sværere ved at finde føde, fordi de begynder at være vågne om natten i stedet for om dagen, ville de nok ikke gøre det. Deres førsteprioritet vil altid være at finde føde, siger han.

- Man har set i nationalparker, at nogle dyr vænner sig hurtigere til bilerne end andre. Her har det måske givet en lille skævvridning i en periode, men der har ikke ligefrem været tale om store problemer.

- I takt med at vi bliver flere mennesker og får større udbredelse, kan der dog godt opstå problemer i fremtiden, lyder det.

Hvaler forlader deres habitat

Mikkel Stelvig mener dog ikke, at menneskers tilstedeværelse slet ikke har betydning for de firbenede, bevingede og svømmende i dag.

- Men det kommer an på, hvilken grad af forstyrrelse der er. Man har tidligere set, at hvaler søger andre steder hen, hvis der er for meget støj fra menneskelig aktivitet.

- Hvaler kommunikerer ved hjælp af lyd, og de søger andre steder hen, hvis de ikke kan komme til at kommunikere der, hvor de er. Det kan betyde, at de ikke kommer de rigtige steder hen, når de skal kælve, eller at de ikke kan finde mad, siger zoologen.