Nyheder

Efter prinsesse Elisabeths død er den danske tronfølge på 11 personer

45 personer er efterkommere af Christian 10., men kun 11 af dem kan få lov til at arve den danske trone.

Tirsdag aften døde dronning Margrethes kusine, prinsesse Elisabeth, i en alder af 83 år, og dermed mistede Danmark en tolvtedel af sin tronfølgerække.

Indtil sin død var prinsesse Elisabeth den 12. og sidste person i den danske arvefølge, og med hendes død er listen over arvinger til den danske trone nu blevet en anelse kortere.

Nu er der kun 11 mennesker, der kan arve kongeriget: Dronning Margrethes to sønner, deres otte børn samt Dronningens søster, prinsesse Benedikte.

11 ud af 45

Den danske tronfølgelov blev ændret sammen med grundlovsændringen i 1953.

Her blev det indskrevet, at ”tronen nedarves inden for kong Christian X og dronning Alexandrines efterslægt”.

Christian 10. og dronning Alexandrine fik to sønner, Frederik 9. og arveprins Knud. Det er altså kun deres efterkommere, der kan arve den danske trone, som reglerne er i dag.

På den ene side er det Frederik 9.’s børn, børnebørn og oldebørn og på den anden side arveprins Knuds.

I alt er der 45 nulevende personer, der er direkte slægtninge til de to, men alligevel er det kun 12 af dem, der har fået lov at være en del af tronfølgen. Resten har af forskellige årsager mistet deres plads eller har aldrig haft en.

Kun Elisabeth holdt pladsen

Arveprins Knud og hans kone, prinsesse Caroline-Mathilde, fik tre børn; prinsesse Elisabeth, grev Ingolf og grev Christian.

Her kan du se tronfølgerækken i det danske kongehus: 

Kongelig_arverækkefølge

Efter tronfølgeloven i 1953 indførte delvist kvindelig arvefølge, havde alle tre søskende en plads i tronfølgen.

Selvom prinsesse Elisabeth var den ældste i søskendeflokken, var hun dog efter sine to småbrødre, da mænd stadig havde førsteret til tronen.

Det blev lavet om efter en folkeafstemning i 2009, men på daværende tidspunkt var begge brødre ikke længere en del af den danske arvefølge. De havde begge giftet sig borgerligt, og dermed havde både de selv og deres kommende børn mistet retten til tronen, og prinsesse Elisabeth var den eneste arving tilbage i Rosenborg-familien. 

Prinsesse Elisabeth og Claus Hermansen fotograferet i 1996.

Ifølge historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen står der ikke noget i loven om, at man mister sin titel, hvis man gifter sig borgerligt – det var bare kutymen.

- Før i tiden ville man ikke acceptere, at kongelige giftede sig med andre end kongelige og adelige. Hvem, der er en del af tronfølgen, er en beslutning, der tages i samråd mellem Dronningen og regeringen, og det er op til dem at vurdere, hvad man vil acceptere, fortæller han.

Prinsesse Elisabeth beholdt sin prinsessetitel og pladsen i arvefølgen, da hun valgte aldrig at gifte sig. Til gengæld dannede hun i mere end 20 år par med filminstruktøren Claus Hermansen indtil hans død i 1997.

Praksis har ændret sig

I den 'Rosenborgske' del af kongefamilien har man altså mistet sin plads i tronfølgen i det øjeblik, man giftede sig med en person, der ikke havde en titel.

Hvis praksis havde været sådan over hele linjen, ville der ikke være mange tronarvinger tilbage, for som bekendt har både kronprins Frederik og prins Joachim gjort netop det.

- Man har ændret syn på den slags i forhold til den nye generation. Det blev lavet om, da prins Joachim blev gift første gang, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

- Det er ikke noget, der som sådan er blevet vedtaget, men holdningen fra kongehuset og det officielle Danmark har ændret sig siden 1950’erne og 1960’erne.

Dermed har Kronprins Frederik og prins Joachim beholdt deres pladser i arvefølgen, ligesom deres i alt otte børn også allesammen er at finde på listen.

Dronning Margrethe med sine otte børnebørn, der alle er en del af den danske tronfølge.

Fravalgte folkekirken

Dermed er vi nu oppe på 10 personer, der står i kø til tronen, og tilbage har vi begge Dronningens søstre.

Den yngste søster, eksdronning Anne-Marie, blev som 18-årig gift med den græske kong Konstantin. Dermed overholdt hun kutymen om at gifte sig med en kongelig, men alligevel fraskrev hun sig arveretten.

Det skyldtes, at hun inden ægteskabet konverterede til den græsk-ortodokse tro, og da hun ikke længere er medlem af den danske folkekirke, kan hun ikke blive dronning i Danmark.

Dermed har parrets fem børn og ni børnebørn aldrig været en del af den danske tronfølge. Til gengæld har de titler af prinser og prinsesser af Danmark, da de gennem deres far og bedstefar er efterkommere af Christian 9.

Det danske kongehus tiltaler stadig Anne-Marie som Dronning, selvom Grækenland ikke længere er et monarki.

Benedikte lavede aftale med Kongen

Den sidste person i den danske tronfølge skal findes i prinsesse Benedikte.

Helt efter forskrifterne giftede hun sig med prins Richard til Sayn Wittgenstein-Berleburg, og hendes far, Frederik 9., gav da også samtykke til ægteskabet, som betød, at prinsessen flyttede til tyske Berleburg.

Prinsesse Benedikte er stadig en del af den danske arvefølge - som den eneste, der ikke har fast bopæl i Danmark.

Han havde dog en række krav, der skulle opfyldes, førend hun kunne beholde sin plads i arvefølgen. Blandt andet skal hun flytte til Danmark, hvis hun bliver den nærmeste arving til tronen.

Indtil kronprins Frederik blev født, var hun nummer to i arvefølgen efter sin storesøster, og derefter er hun rykket nedad, i takt med at Joachim blev født, og at de to prinser har stiftet familie. Derfor har det aldrig været nødvendigt for hende at flytte tilbage.

Vi har faktisk ret mange nu i forhold til for 30-40 år siden

Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert

Hendes tre børn var som udgangspunkt også arvinger til den danske trone, men da de ikke har gået i skole i Danmark, har de fraskrevet sig denne ret. Det samme gælder derfor for deres i alt fire børn.

Flere end tidligere

Dermed er vi nede på en liste på bare 11 personer, der potentielt kan komme til at blive Danmarks overhoved i fremtiden.

Umiddelbart kan det måske lyde af lidt, men det svarer til det antal, andre europæiske kongehuse har på deres. Eksempelvis har Norge syv personer, Sverige 10 personer og Belgien 15 personer i deres tronfølge.

Kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen fortæller desuden, at vi faktisk har haft langt færre kongelige, der stod i kø til tronen.

- Vi har faktisk ret mange nu i forhold til for 30-40 år siden. Da Frederik og Joachim var små, var der ikke så mange med. Det er der først kommet i takt med, at de har fået børn.

- Samtidig har de mange nye prinser og prinsesser betydet, at den ny afdøde prinsesse Elisabeth er gledet mere i baggrunden, og at vi ikke har hørt så meget til hende de senere år. Hun havde engang en fremtrædende position i det danske kongehus, men i hendes sidste leveår blev hun overhalet af børnene.

5000 i kø til den britiske trone

Lars Hovbakke Sørensen er heller ikke nervøs for, om 11 personer er for få at have i kø til tronen.

- Hvis de alle sammen skulle gå hen og dø, ville Folketinget udpege en ny regent. Man har valgt, at det er bedre at begrænse tronfølgen til efterkommere af Christian 10., så man begrænser, hvem der kan blive regent.

- Hvis man gik længere tilbage, kunne man risikere at få meget perifere personer til at sidde på tronen, siger han.

Den tilgang har man ikke i det britiske kongehus. Her er der så mange tronfølgere, at det ikke bare sådan lige er til at gøre op. Den sidste optælling viste, at mere end 5000 personer står i kø til tronen – heriblandt også det danske kongehus’ medlemmer.

 - At man ikke har sat begrænsninger skyldes, at det britiske monarki har en stærk tradition og er mere gammeldags end det danske, siger Lars Hovbakke.

Tronfølgere uden apanage

Fra onsdag består den danske arvefølge altså af 11 personer. Men det betyder ikke, at det er disse 11, der får årpenge af staten.

Apanage og en plads som tronfølger hænger nemlig ikke sammen.

Således fik den netop afdøde prinsesse Elisabeth ikke apanage, og derfor måtte hun som en af de første kongelige selv skabe sig en karriere.

Grev Ingolf frasagde sig retten til den danske trone for at kunne gifte sig med borgerligt. Han har dog beholdt sin apanage.

Anderledes så det ud for hendes lillebror, grev Ingolf, som stadig modtager mere end 1,5 millioner kroner i apanage hvert eneste år.

- Det er ikke den officielle argumentation, men det forlyder, at det var et plaster på såret, fordi han stod til at skulle være konge, indtil tronfølgeloven blev lavet om i 1953, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Heller ikke Dronningens børnebørn skal forvente at få del i årpengene, når de bliver voksne.

- Det er ikke forventningen, og det har det aldrig været, at andre end prins Christian til sin tid skal have årpenge, sagde kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, til DR i 2016.