Özlem Cekic revser de danske medier for at kopiere magthavernes sprog
Med brugen af ordet "ghettobørn" har medierne i denne uge ukritisk formidlet et stærkt ladet ord. Det mener tidligere politiker Özlem Cekic.
En politisk aftale fik i denne uge flere medier til at skrive om, at "et-årige ghettobørn skal tvinges i vuggestue". En nyhed, der optog de fleste medier, men mange læsere var lige så optagede af mediernes brug af ordet 'ghettobørn'.
En af kritikerne er det tidligere medlem af Folketinget for SF Özlem Cekic, der på Twitter kaldte det for "dæmoniserende".
Søndag var hun så gæst i TV 2 NEWS’ mediemagasin ’Presselogen’, hvor hun kritiserede medierne for ukritisk at overtage politikernes sprog.
- Ordet ghettobørn er kildeafsmittet. Regeringen har en særlig holdning til de her områder, og de vil gerne skabe nogle forestillinger, så de kan handle på en bestemt måde. Journalisterne er sat i verden for at udvide læsernes perspektiv, men når man bruger et ord, der er så kildeafsmittet, så virker man som magtens forlængede arm, fordi man ikke stiller de kritiske spørgsmål, sagde Özlem Cekic.
Hun var selv med til at ændre navnet på den såkaldte ghettoliste, som den borgerlige regering lancerede i 2010. Da regeringsmagten skiftede i 2011, skiftede Helle Thorning-Schmidts regering ghettobegrebet ud med betegnelsen "udsatte boligområder". Det blev så ændret tilbage igen, efter Lars Løkke Rasmussen vandt valget i 2015.
I dag medgiver Özlem Cekic, at der stadig er problemer i de pågældende boligområder, men hun mener også, at begrebet "ghetto" ikke er egnet, da ordet signalerer "håbløshed". Derfor burde medierne gå mere kritisk til politikernes sprog.
- Jeg mener, at det er både dårlig og doven journalistik, når man på den måde bare kopierer, hvad magthaverne bruger af ord for at kunne skabe holdninger og forestillinger, sagde Özlem Cekic.
Chefredaktører uenige
Flere chefredaktører er dog ikke enige i kritikken fra Özlem Cekic. Berlingskes chef, Tom Jensen, mener ikke, at ordet "ghetto" er så kontroversielt, at medierne bør styre uden om.
- Jeg synes ikke, at vi nu kan sige, at ordet ghetto er ladet på en måde, der gør, at vi ikke kan bruge det. Ellers ender vi måske bevidst med at spinne diskussionen om de her områder på en anden måde, hvis man begynder bevidst at bruge udtrykket ”udsatte boligområder” for at understrege behovet for hjælp, lød det fra Tom Jensen i ’Presselogen’.
Hans kollega på BT, Michael Dyrby, er enig:
- Vi kan jo ikke i medierne kalde det "særligt udsatte områder". Det er ikke en måde at skrive på. Vi skal ikke skrive som bekendtgørelser og styrelser, vi skal tværtimod udvikle et sprog, som er den måde, vi taler sammen på, sagde Michael Dyrby.
Se hele debatten her:
Ghetto er et 'tendensord'
Hos DR har sprogredaktionen udarbejdet en liste med såkaldte tendensord, som medarbejderne skal være særligt påpasselige med at bruge eller måske helt lade være. Blandt ordene på listen er netop "ghetto", som blandt andet beskrives på denne måde: "Ordet er nedsættende, og dets betydning flydende. Vi anbefaler, at man bruger det med opmærksomhed på den aktuelle sammenhæng og relevante betydning."
Chefredaktør på TV 2 NEWS, Ulla Pors, var delvis enig i kritikken fra Özlem Cekic, for der er tilsyneladende et pres på medierne på at bruge bestemte ord.
- Der er nogen, der prøver at lave en sproglig styring af os hele tiden, så den kritik er vi da nødt til at lytte til og tænke over. Men kommer vi til at lave de her ting igen? Ja, det gør vi nok, for sproget er levende, sagde Ulla Pors i ’Presselogen’.
Flere besværlige ord
Ordet ghetto er dog langt fra det eneste ord, der fra tid til anden er blæst om. Ord som cafe-penge, supersygehus, lykkepiller, og ældremilliard er alle eksempler på ord, som ofte dukker op i medierne, og som også kan mistænkes for at have en særlig ladet betydning.
Ifølge Rasmus Jönsson, der er ekspert i politisk kommunikation, så spekulerer politikerne meget i at få plantet bestemte ord i medierne.
- Ord skaber virkelighed, og det ved politikerne, og derfor har politikerne en stor interesse i at få skabt nogle ord og skabt en framing, en vinkel, på deres sag, der kan være med til at få markedsført deres budskaber bedre. Så på den måde bliver medierne jo bare et led i partiernes strategi, siger Rasmus Jönsson i 'Presselogen'.