Overenskomst 2018

Sådan skal forligene til afstemning - Anders Bondo spiller højt spil, siger Ole Krohn

Det er medlemmerne i de enkelte fagforeninger, der afgør, om forliget skal godkendes. Der vil ikke blive tale om sammenkædning af alle forlig.

Efter næsten fem måneders forhandlinger er der nu både en delaftale på plads på det regionale område og et stort forlig på det kommunale område.

Sådan stemmer fagforeningerne

Fagforeningerne har forskellige regler, når det kommer til afstemninger om forligsforslag.

Nogle sender det videre til urafstemning blandt medlemmerne, andre har delegerede, som stemmer på medlemmernes vegne.

Alle de fagforeninger, der indgik en aftale på det regionaleområde onsdag, sender deres forligsforslag til urafstemning.

Næste skridt er, at forligsaftalerne bliver sendt til afstemning hos parterne. Det sker dog først, når der også er lavet forligsaftaler på det statslige område. Herefter vil der gå en uges tid, før resultatet af urafstemningerne ligger klart.

Der findes flere scenarier for, hvordan afstemningerne kommer til at foregå. Man kan både kæde alle overenskomstsamtaler sammen i én afstemning, og man kan dele det op, så alle fagforbund skal stemme individuelt om lige præcis deres overenskomst.

Alle forbund stemmer for sig selv

Ved de igangværende overenskomstforhandlinger har forligsmanden Mette Christensen valgt den sidstnævnte løsning.

- Lægerne stemmer for sig, pædagogerne stemmer for sig og sosu’erne stemmer for sig, og så gør man regnebrættet op til sidst og ser, hvem der har sagt ja eller nej til overenskomstaftalen, siger redaktør på Avisen.dk, Henny Christensen.

Ved individuelle afstemninger kan nogle overenskomster nemlig blive stemt igennem, samtidig med at andre overenskomster kan blive nedstemt.

Hvis en overenskomst nedstemmes, vil der udbryde konflikt på dét område. Her vil forligsmanden formulere et mæglingsforslag, som Folketinget kan vælge at ophøje til lov ved et regeringsindgreb.  

- Anders Bondo har ønsket en afstemning forbund for forbund. Så han skal have et flertal fra egne medlemmer for at undgå konflikt. Det er en høj risiko for lærerne, så han spiller højt spil, men han tager medlemmernes stemme i sit forbund alvorligt, siger TV 2’s finanskommentator Ole Krohn, der har fulgt overenskomstforhandlingerne tæt.

Lærernes arbejdstid er uændret

Gennem hele forhandlingsforløbet har en ændring af lærernes arbejdstid været et centralt krav hos lønmodtagernes forhandlere. 

Forliget på det kommunale område indeholder dog ikke en aftale om lærernes arbejdstid. I stedet er parterne blevet enige om et nyt forhandlingsforløb i den kommende overenskomstperiode frem mod år 2021.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, frygter dog ikke, at lærerne vil stemme nej til forliget, selvom det ikke blev til en ny arbejdstidsaftale.

- Der vil helt sikkert være nogen, fordi de er frustrerede over, det ikke lykkedes os at få den her aftale. Men jeg tror også, at der er rigtigt mange lærere, der vil forstå, at det er vigtigere at få en god aftale, end jeg i dag havde skrevet under på noget, der ikke giver mening ude på skolerne, siger han.

Kan blive et ’nej’ fra lærerne

Ifølge Ole Krohn, skal Anders Bondo Christensen dog ikke føle sig for sikker.

- Resultat er ikke givet på forhånd. Derfor starter Anders Bondo nu en omfattende kampagne, hvor han allerede fra på onsdag tager på turne hos tillidsrepræsentanter over hele Danmark for at overbevise dem om en undersøgelseskommissions lyksaligheder, siger han.

I stedet for en arbejdstidsaftale har parterne aftalt, at en undersøgelseskommission frem mod de næste overenskomstforhandlinger, det vil sige i 2021, skal kulegrave forholdene omkring lærernes arbejdstid.