Grøn omstilling giver el-rabat | Ulla fik sin pension | Nordkoreas atomcenter ødelagt

16x9
Dagens overblik. Foto: TV 2

Store Bededag er lig med varme hveder.

Men ved du, hvor mange danskere, der i aften spiser boller med kardemomme og tandsmør? Det kan du finde ud af her

Og her er de vigtigste historier fra torsdagen, der er gået: 

Fem dage tilbage at forhandle i 

Efter onsdagens overraskelser på overenskomstområdet, er forhandlingerne nu nogenlunde tilbage i det tempo, vi kender.  

Den definitive deadline for en aftale nærmer sig.
Den definitive deadline for en aftale nærmer sig. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

Der er bare ikke særlig lang tid til den 1. maj, hvor timeglasset rinder ud og en aftale skal være på plads. 

Der er altså bare stadig en god håndfuld knaster, som adskiller parterne. Det er særligt lærernes arbejdsforhold og den betalte spisepause der giver hovedpine i forligsen. 

Hvis du dog er en af de 40.000 regionsansatte, der natten til i går fik forhandlet rammerne om en aftale på plads, kan du se, hvor meget, du kan komme til at tjene ekstra her. 

square to 16x9

Ulla får sin førtidspension

Hun kan ikke løfte hovedet og lider af Parkinson. Alligevel har det ikke været så nemt for Ulla Astrup at få tilkendt den førtidspension, som hun selv mener, hun er kvalificeret til.  

Altså, indtil i dag, hvor hun blev ringet op af kommunen, som fortæller, at hun fra 1. maj vil få udbetalt pension.

Den 61-årige parkinsonramte Ulla Astrup Jensen får sin pension fra 1. maj.
Den 61-årige parkinsonramte Ulla Astrup Jensen får sin pension fra 1. maj. Foto: Morten Stricker / Ritzau Scanpix

Ulla Astrups historie er blandt andet blevet kendt ved, at en lokalpolitiker i Struer begyndte at sende en Othello-lagkage til kommunaldirektøren, hver uge indtil Ulla Astrup fik sin pension. Det kan hun jo så passende stoppe med nu. 

square to 16x9

Nu bliver din el- og elvarmeregning billigere

Regeringen vil gøre både el og elvarme billigere for at fremme den såkaldte "grønne omstilling." Det kan man se i det nye udspil, som regeringen offentliggjorde i dag. hvor det blandt andet fremgår, at projektet har investeringer for 15 milliarder kroner

I denne beregner kan du tjekke, hvor mange kroner, du kan komme til at spare om året på din elregning:

Se hvor meget du kan spare på din elregning

Beregn hvad de foreslåede sænkelser af afgiften på el og elvarme betyder for dig
Hvad er dit elforbrug i kilowatt timer?
Bor du i hus eller lejlighed?
Hvor mange bor der i din husstand?
Forventet besparelse:

Resultatet er din skønnede årlige besparelse inklusiv moms, når ændringerne er fuldt indfaset i 2025.
square to 16x9

Nordkoreas atomcenter ødelagt

For nylig meddelte Kim Jong-un, at Nordkorea indstiller prøveaffyringer af ballistiske missiler. Grunden er, at landet nu er så langt i udviklingen, at der ikke er behov for at teste missilerne yderligere, som det statslige nyhedsbureau KCNA forklarede. 

Nordkorea sagde lørdag, at det vil indstille forsøg med atomvåben og langtrækkende raketter.
Nordkorea sagde lørdag, at det vil indstille forsøg med atomvåben og langtrækkende raketter. Foto: Jung Yeon-je / Ritzau Scanpix

Men det tyder på, at det ikke helt rigtigt. Snarre er atomcenteret og hele området, hvor Nordkorea tester deres missiler, så ødelagt, at det ikke længere kan bruges til at teste noget som helst, viser en kinesisk undersøgelse. 

Det er opsigtsvækkende nyt forud for et topmøde mellem Nord- og Sydkorea, hvor nedrustning står øverst på dagsordenen. Det kan nu gå hen og blive et meget hurtigt overstået punkt. 

square to 16x9

Nyt Netflix-drama om dansk dommedag

Godt nyt til dem, der elsker danske thrillers og amerikansk streaming. En ny Netflix-serie på dansk ser snart dagens lys, og ud fra traileren at dømme, er der blevet brugt masser af special effects til at omdanne København til en dommedagskulisse. 

Netflix satser stort med ny dansk serie.
Netflix satser stort med ny dansk serie. Foto: Miso Film

Det er københavnske Miso Film, der er af Netflix er blevet bedt om at lave serien, og ifølge en talsmand fra den amerikanske streaming-service, så har danskerne en særlig evne til at skabe autentiske historier. 

Ifølge en af seriens hovedroller, så handler The Rain om, at regnen bliver "meget giftig, og den slår folk ihjel."

Serien har premiere den 4. maj over hele verden. 

square to 16x9

Cosby kendt skyldig

Den 80-årige amerikanske komiker Bill Cosby er blevet dømt skyldig i et seksuelt overgreb mod en kvinde tilbage i 2004. Han risikerer 30 års fængsel.

Bill Cosby er blevet dømt skyldig i tre forhold af et nævningeting i den lille by Norristown i delstaten Pennsylvania. 

Bill Caoby forlader retten efter dommen.
Bill Caoby forlader retten efter dommen. Foto: Dominick Reuter / Ritzau Scanpix

Han findes skyldig i at have forgrebet sig seksuelt på en kvinde, han havde bedøvet i sit hjem, i 2004. Der er tale om den 45-årige kvinde Andrea Constand, en tidligere ven og kollega, som var ansat på Temple University i Philadelphia. Her sad Bill Cosby i bestyrelsen.