Nyheder

Massiv lærermangel i Grønland: Ansætter folk uden uddannelse

Særligt i bygderne er udfordringen stor, hvor det kun er hver anden underviser, der har en uddannelse.

Når grønlænderne i dag sætter kryds på stemmesedlen, er et af de emner, der er afgørende, uddannelse.

Uddannelse skal være Grønlands råstof, men lige nu er udfordringerne så store, at det nærmere er en stopklods for Grønlands udvikling. Derfor er der brug for en omfattende indsats, hvis landets drømme om at blive en selvstændig stat, der ikke er afhængig af Danmarks årlige tilskud på 3,7 milliarder, skal realiseres.

Men der er meget lang vej endnu. Lærermanglen i den grønlandske folkeskole stiger nemlig konstant. I øjeblikket er der godt 250 ubesatte stillinger, og det svarer til, at hver femte stol på lærerværelset er tom.

I bygden Kangerlussuaq, hvor der går 70 elever på skolen, kan skoleinspektør Jens Borch Scharnberg godt mærke, at det er svært.

- Vi har brug for tre lærere til det kommende skoleår, og som det ser ud lige nu, så er der kun en, der har vist interesse. Der er lavet opslag både i Canada, Island og også i Danmark, fordi der er behov for lærere, og man vil gerne udvide muligheden for, at der kommer kvalificeret lærerkraft.

Han har tidligere været lærer på østkysten, og han mødes fra tid til anden med andre skoleledere, og derfor hører han ofte om problemerne.

- Det fylder rigtig, rigtig meget.

Kun halvdelen af underviserne i bygder har en læreruddannelse. På skolen her i Kangerlussuaq ser det dog en del bedre ud. Her har 10  ud af 12  en uddannelse.

Børn mister motivationen

Udfordringen med at skaffe lærere er størst i Grønlands mange bygder, og det betyder, at mange uden en læreruddannelse bliver ansat til at undervise børnene.

Faktisk viser tal fra det grønlandske departement for uddannelse, at det kun er halvdelen af underviserne i bygderne, der har en uddannelse.

- Det er et problem, det har det i hvert fald været i de bygder, jeg har været i. Du har svært ved at få motiveret børnene til at lære noget. Svært ved at nå det faglige niveau, som man kan forvente, forklarer Jens Borch Scharnberg.

På skolen i Kangerlussuaq klarer de sig bedre end gennemsnittet. Her er 10 ud af 12 undervisere uddannede lærere. Kristiane Kleist er en af de undervisere, der ikke er læreruddannet. Hun er uddannet køkkenassistent, men er endt her på skolen.

- Jeg spørger meget, hvordan jeg skal gøre her i skolen. De andre lærere er meget søde til at hjælpe.

Juliane Fleischer har været lærer i 18 år. Hun kalder lærermanglen et af de største problemer, Grønland har.

Må tolke for danske kolleger

Udover at det er svært at skaffe lærere, så har en gennemgang af folkeskolesystemet i Grønland vist, at de uddannede lærere generelt mangler kompetencer, og at der kræves en massiv indsats, hvis lærere skal kunne undervise på et tilstrækkeligt niveau.

For at imødekomme de mange udfordringer har Jens Borch Scharnberg rettet blikket mod Danmark, og derfor er en tredjedel af lærerne på skolen danske.

- Er det ikke et problem, at de ikke kan tale sproget?

- Det er et problem, hvis man gør det til et problem. Vi oplever selvfølgelig nogle udfordringer i forhold til det, men jeg synes også, at vi oplever rigtig meget velvilje fra de andre lærere i forhold til at hjælpe med sproget.

Juliane Fleischer er en de lærere, der må træde til, når der opstår sproglige forhindringer. Hun har været lærer i 18 år og betegner lærermangel som et af de største problemer, Grønland overhovedet har.

- Synes du, at det er et problem, at man så ansætter lærere, der ikke taler sproget, fordi der er mangel på lærere?

- Ja, det synes jeg, det er. Jeg oplever tit selv at skulle være tolk for mine kolleger. Hvis der er nogle problemer, der opstår, så bliver vi hentet og spurgt, om vi ikke lige kan høre, hvad der er galt her og lignende. Og det kan godt være lidt et problem.

Bert Mortensen er en af de danske lærere, som ikke taler grønlandsk. Han fortæller, at det nogle gange er nødvendigt med hjælp til sproget, men siger samtidig:

- Jeg er ikke kommet til Grønland for at lære grønlandsk, men for at lære de grønlandske unge en masse kompetencer og klæde dem på, så de kan løfte Grønland i fremtiden.

Folkeskolen skal løftes, hvis Grønland skal ku nne klare sig selv på sigt.

Mange falder fra

Skoleinspektøren fortæller, at netop det med at klæde børnene på til fremtiden er noget, de arbejder hårdt på. Men det er svært.

- Der er en stor procentdel, hvor det lykkes rigtig godt, men der er også en stor procentdel, hvor det er en udfordring.

I Danmark fortsætter over 90% af folkeskoleeleverne i uddannelsesystemet med det samme. Det gør kun omkring hver anden elev i Grønland. Derfor håber Jens Borch Scharnberg generelt på en bedre folkeskole i hele Grønland, for hvis ikke der bliver sat ind, så er det som ringe i vandet, der breder sig.

- Så mangler vi uddannet arbejdskraft. Alt fra ingeniører, sygeplejersker, læger og meget andet. Og så er det jo, at det bliver rigtig svært at køre et samfund.