Nyheder

Ægtepar går til valg på grønlandsk løsrivelse - vil selv bestemme om fire år

Malene og Pele Broberg stiller op for Partii Naleraq til det grønlandske valg. Målet er et selvstændigt Grønland.

På tirsdag skal grønlænderne til stemmeurnerne. Partii Naleraq kræver løsrivelse fra Danmark om fire år, mens et andet parti er opstået som modsvar.

Indtil for halvanden måned siden levede ægteparret Pele og Malene Broberg et ganske almindeligt familieliv. Som i så mange andre hjem blev de fleste snakke brugt på at koordinere, hvem der henter børnene, og hvem der fylder køleskabet.

Men i dag står den på takeaway. For siden landsstyreformand Kim Kielsen fra partiet Siumut den 5. marts udskrev valg til det grønlandske landsting Inatsisartut, har ægteparret haft andet at tænke på.

- I snart 40 år har jeg lyttet til, at man har talt om selvstændighed, og det har altid været noget, der sker langt ude i fremtiden. Der er aldrig nogen, der har sat tal på, siger Malene Broberg, der nu har taget ferie fra sit job som regnskabschef.

Det er hun ikke bange for at gøre, for hun mener, det er på tide, at Grønland handler og bliver et selvstændigt land. Så da valget blev udskrevet, besluttede både hun og manden Pele Broberg at stille op for partiet Partii Naleraq. De og partiet, der har tidligere landsstyreformand Hans Enoksen i spidsen, går til valg på, at Grønland skal løsrives om fire år.

- Det er en følelse hos mig, i hvert fald. Det er følelsen af at ville bestemme over vores eget land. At bestemme hvad det er, vi vil med vores land. Hvem er det, vi vil handle med? Og hvordan skal vi handle? 

- Der er altid nogen, der har ejet vores land. Det vil vi endeligt have lagt til side, for så kan vi heller ikke påberåbe os offerrollen, hvor alting skyldes, at andre styrer os, sigerer Pele Broberg.

Grønland er verdens største ø. Der bor omkring 56.000 mennesker - det er omtrent det samme antal borgere, som der bor i Horsens.

Økonomisk fundament kan smuldre

Når grønlænderne går til valg på tirsdag, er selvstændighed et af de emner, der fylder. Det er en debat, der har varet, siden Grønland i 1979 fik hjemmestyre, og som kun er taget til siden.

Ud af de syv partier, der stiller op til valget, mener seks partier, at Grønland skal være et selvstændigt land. Men det er kun partierne Nunatta Qitornai og Partii Naleraq, der går ind for en hurtig løsrivelse. For selvom langt de fleste ønsker en løsrivelse, når de mærker efter i maven, er der andet at tage hensyn til. Eksempelvis skal velfærden kunne følge med, og her er Grønlands økonomi afgørende.

Hvert år giver Danmark et tilskud på omkring 3,7 milliarder kroner til Grønland. Det svarer til halvdelen af Grønlands indtægter.

Vinker Grønland farvel til Danmark, forsvinder udsigten til det enorme tilskud formentlig også. I januar sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med en debat i Folketinget:

- Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor statens tilskud eller opgaveløsning fortsætter i en længere periode efter Grønlands selvstændighed.

Det er blandt andet udsigten til, at checken rives itu, der et par dage inde i valgkampen fik demokraten Michael Rosing til at stifte et nyt parti. Samarbejdspartiet kæmper nu som det eneste parti for at blive i rigsfællesskabet.

- Vi har en masse glæde af rigsfællesskabet. Vi har gratis skole i Danmark, gode diplomatiske forbindelser og en masse familie. Det vil vi gerne beholde, siger Tillie Martinussen, der er næstformand i partiet. En hurtig løsrivelse vil ifølge hende få fatale følger.

- Hvis det skete i morgen, vil det svare til, at vi mister alle penge til at drive sygehusvæsen, skolevæsen og alt på det sociale område, så det ville have meget, meget voldsomme konsekvenser.

- Vi kan godt selv

På gaden, på havnen og til vælgermøderne i Nuuk deler spørgsmålet vælgerne.

Nogle mener, at en løsrivelse er på tide, andre, at det skal ske, men bare ikke nu, mens en sidste gruppe mener, at det meste egentlig fungerer fint, som det er i dag.

- Grønland? Et selvstændigt land? På et tidspunkt måske, men vi har det godt, som det er lige nu. Fiskepriserne er gode, og der er masser af indtjening, siger Ujuunnguraq Heinrich, der er jollefisker og i gang med at gøre et kæmpe net til klar. Stenbidersæsonen er i den grad i gang.

Kim Nielsen Mørck, der både er fisker og lastbilchauffør tager over.

- Vi kan godt selv klare os – uden hjælp. Danskerne ser ned på os, det har de altid gjort. Vi skal blive en selvstændig stat, det vil jeg helst have.

Han tror, at det vil betyde, at han og andre fiskere vil kunne tjene langt flere penge. Det vil åbne op for helt nye eksportmarkeder og helt nye priser.

- Grønland har masser af ressourcer, de skal bare udnyttes.

Har ikke udnyttet mulighed for at bestemme

Grønland er verdens største ø, men der bor kun lige så mange mennesker, som der gør i Horsens.

I 2009 fik Grønland selvstyre. Det betyder blandt andet, at Grønland har ret til selv at bestemme over og hjemtage mere end 30 områder som eksempelvis politi, retsvæsen, luftfart og udlændingeområdet. Men hjemtager styret områderne, skal Grønland selv betale. Finansministeriet anslår, at samtlige områder koster 576,2 millioner kroner om året. 

Indtil nu har styret kun hjemtaget halvandet område. Ifølge den nuværende landsstyreformand, Kim Kielsen, er det, fordi det er dyrt, og fordi det tager tid at lave en plan for, hvordan områderne skal hjemtages til Grønland.

Ifølge Pele Broberg er der brug for et opgør med selvstyreordningen.

- Vi kan ikke bare hjemtage et område og sige, at det er det, vi vil rette op på. Vi skal kigge på det store billede. Hvordan nulstiller vi alt det her, og hvordan tilpasser vi et system til Grønland, uden at tage hensyn til hvad Danmark og den danske grundlov siger?

Ignorerer du ikke det faktum, at det formentlig vil få nogle økonomiske konsekvenser, hvis I skal være et selvstændigt land?

- Nej, vi går til det med åbne øjne, for vi har selvfølgelig en forventning om, at et land, som har haft os som koloni, ikke vil vende os ryggen fra dag et.

Men lukker du ikke øjnene for konsekvenserne?

- Jeg åbner øjnene for alle de muligheder, selvstændighed åbner op for.

- Hvis vi ønsker det, kan vi omlægge vores økonomi, så vi får større overskud af de varer, vi hiver op af vandet. Vi er verdens største producent af koldtvandsrejer, men det afspejler sig ikke i vores økonomi i dag, siger han.

På en tavle i stuen har parret Broberg lavet en tidslinje over, hvordan Grønland kan løsrive sig. Hvilke skridt, der skal tages, for at Grønland og Danmark kan skilles om fire år.

Det er denne tavle, der skitserer ægteparret Brobergs drømme. Her giver de deres bud på en tidsplan for Grønlands løsrivelse.

- Vi vil gerne have en god skilsmisse, for vi har jo fælles børn. Det skal ske på en ordentligt måde, siger Malene Broberg.

Tænker du over, at det kan have nogle konsekvenser?  

- Selvfølgelig. Det gør alle.