Nyheder

Syv år efter bortvisning for Hitler-kommentar - Lars von Trier tilbage i Cannes

Det er et udtryk for, han er tilgivet, siger TV 2s filmkender Ole Kolster.

- Jeg forstår Hitler.

Sådan lød ordene fra Lars von Triers mund på et pressemøde i forbindelse med filmen 'Melancholia' på filmfestivalen i Cannes i 2011.

Ifølge hovedpersonen selv skulle han ikke tages på ordet.

Men det blev han, og det blev starten på en mangeårig udelukkelse fra filmverdenens gode selskab ved den franske filmfestival. 

- Bortvisningen har hængt i luften længe, og spørgsmålet har været, hvornår Cannes var klar til at tilgive ham. Han har selv sagt, at han gerne ville tilbage og vise sin nye film, 'The house that jack built', siger Ole Kolster, journalist og filmkender på TV 2. 

THE HOUSE THAT JACK BUILT

Lars von Triers nye film 'The house that Jack built' handler om en seriemorder med politiet i hælene.

Matt Dillon spiller seriemorderen Jack.

Bruno Ganz (Hitler i "Der Untergang"), Uma Thurman, Siobhan Fallon Hogan, Riley Keough og danske Sofie Gråbøl spiller de andre store roller.

- Jeg kunne lige så godt have sagt, jeg var en blå kålorm

Siden den uheldige udtalelse, der fik den danske filminstruktør til at trække overskifter over hele verden, har han flere gange givet udtryk for, at han følte sig misforstået. 

Senest i denne måned i et interview med Københavns Universitet.

- Jeg mener jo, pressekonferencen blev ødelagt af moderatoren, fordi han ikke sørgede for, jeg fik fejet op efter mig, siger Lars von Trier om dengang, udtalelsen faldt og fortsætter:

- Jeg kunne lige så godt have sagt, jeg var en blå kålorm med en solsikke stikkende ud af røven. Måske var det det, jeg skulle have sagt. For naturligvis er jeg ikke nazist. Der er ingen af Hitlers handlinger, jeg billiger, lyder det fra filminstruktøren.

En af hans tidligere undervisere, der blandt andet har skrevet en bog om Lars von Trier, fortæller til TV 2, at hele skandalen har haft stor betydning for ham. 

- Det spiller stadig en rolle, og det er stadig et issue, at han blev udelukket personligt. Det er en bagage, han har og bærer med sig, siger Peter Schepelern, lektor emeritus i film- og medievidenskab på København Universitet til TV 2. 

Lars von triers film

'Forbrydelsens Element' (1984)

'Epidemic' (1987) 

'Europa' (1991) 

'Breaking the Waves' (1996)

'Idioterne' (1998)

'Dancer in the Dark' (2000)

'Dogville' (2003)

'De fem benspænd' (2003)

'Manderlay' (2005)

'Direktøren for det hele' (2006)

'Antichrist' (2009)

'Melancholia' (2011) 

'Nymphomaniac' (2013)

'The House that Jack Built' (2018)

Ingen udsigt til palmer

Når Lars von Trier vender tilbage til Cannes næste måned, så får hans film, 'The house that Jack built', gallapremiere foran 2000 mennesker, og han skal igen deltage på pressemøder, hvor det gik galt sidst. 

Det er et udtryk for, at filminstruktøren er tilgivet, vurderer Ole Kolster. 

Lars von Triers film er dog ikke en del af selve konkurrencen. Den kan ikke vinde en guldpalme, men er i stedet udvalgt til en officiel visning uden for konkurrencen, som flere film bliver det hvert år. 

- Det er en løsning, der går ud på, at man inviterer ham indenfor igen, men samtidig vil man ikke risikere, at han vinder en pris, første år han er tilbage, siger Ole Kolster. 

Han understreger, at det dog ikke gør hans tilbagevenden mindre, da mange andre store film også har haft premiere uden for konkurrencen i Cannes. I år gælder det blandt andet også Star Wars-filmen 'Solo: A Star Wars Story'.

Lars von Triers største triumfer

  1. 'Forbrydelsens element': Debut og den første pris

    Fra Lars von Triers film 'Forbrydelsens element'. Michael Elphick til højre i billedet spiller politibetjent Fischer.

    Lars von Triers første spillefilm trak færre end 40.000 danskere i biograferne. 

    'Forbrydelsens element' fra 1984 satte måske ikke store aftryk inden for landets grænser, men på filmfestivalen i Cannes gik filmen ikke ubemærket hen.

    Filmen blev udvalgt til hovedkonkurrencen. Da palmerne skulle uddeles, vandt filmen 'Juryens Tekniske Pris'. 

    - Det var en fantastisk ankomst for en ung instruktør. Det var en meget eftertrykkelig og betydningsfuld debut, især nu hvor han har lidt problemer med Cannes, siger Peter Schepelern med referance til, at Lars von Tiers seneste film, 'The House That Jack Built', netop er blevet forbigået ved offentliggørelsen af årets nominerede til den franske filmfestival. Dog bliver filmen vist uden for konkurrencen, når festivalen løber af stablen til maj.

  2. 'Riget': Kunstfilminstruktørens folkelige gennembrud

    En ung Peter Mygind spillede rollen som medicinstuderende i 'Riget'. Her ses han sammen med Baard Owe, der spillede professor Bondo.

    Lars von Triers tre første film, ’Forbrydelsens element’, 'Epidemic' og ’Europa’, var kunstfilm, der kun ramte et forholdsvis smalt publikum i Danmark.

    Men med DR's ’Riget’ kom instruktøren også ud til den almindelige dansker. Omkring en million danskere så med, da de otte afsnit rullede over tv-skærmene i 1994 og 1997.

    - ’Riget’ var vanvittigt sjovt og talentfuldt, uhyggeligt og komisk. Det er sjældent, at man ser en kunstnerisk filminstruktør, der brager ud og bliver folkeligt tilgængelig, men med ’Riget’ fik Trier et rigtigt folkeligt gennembrud, der stadig holder i dag, hvor det opsættes som teater, siger Peter Schepelern og henviser til Det Kongelige Teaters nye opsætning af lige netop ’Riget’.

  3. 'Breaking the Waves': Succes i hele verden

    Fra 'Breaking the Waves'. Bess McNeill, portrætteret af Emily Watson, tager sig af sin lamme mand, der bliver spillet af Stellan Skarsgård.

    Med sin fjerde spillefilm, ’Breaking the Waves’ fra 1996, vandt Lars von Trier for alvor opmærksomheden blandt alverdens filmkritikere.

    Filmen vandt ikke hovedprisen ved Filmfestivalen i Cannes, men kom alligevel til at gå verden rundt. Blandt andet blev hovedrolleindehaveren Emily Watson nomineret til en Oscar.

    - Det unikke ved den er måske netop, at den i forhold til de tidligere meget intellektuelle film er meget stærk i følelserne. Det er også her, han forlader den mandlige hovedperson og fokuserer på den kvindelige, og så kommer verdensberømmelsen, siger lektor emeritus Peter Schepelern. 

Lars von Triers største skandaler

  1. 1991: Fornærmede juryformand

    En ufølsom kommentar til Roman Polanskis højde drev Lars von Trier ud i et uvejr. Her ses den knapt så høje instruktør i selskab med den franske skuespillerinde Eva Green.

    Lars von Trier har gennem tiden været genstand for en hel del kritik, ikke for hans film, men for hans opførsel til blandt andet pressemøder og prisuddelinger.

    Det skete blandt andet, efter at han ved Filmfestivalen i Cannes i 1991 var blevet tildelt tre forskellige priser for filmen ’Europa’.

    Her omtalte han den daværende juryformand, Roman Polanski, der kun måler 165 centimeter, som "dværgen", og det vakte stor forargelse.

    - Det er nedsættende at sige sådan om en lille mand, så det var en skandale. Men verden overså, at det er noget, Polanski kalder sig selv. Trier kan godt være lidt indforstået i sine kommentarer, lyder det fra lektor emeritus Peter Schepelern. 

  2. 2017: Me Too-anklager fra Björk

    Lars von Trier og Björk sammen ved festivalen i Cannes i 2000. De vandt begge en guldpalme for deres præstationer i forbindelse med 'Dancer in the Dark'.

    I kølvandet på #Metoo-kampagnen i 2017 tog sangerinden Björk bladet fra munden i et Facebook-opslag.

    Her skriver hun, at hun er blevet udsat for sexchikane fra en unavngiven dansk instruktør. Det er dog rimelig klart, at der er tale om Lars von Trier og hans film ’Dancer in the Dark’, der udkom i 2000, og som Björk spillede hovedrollen i. Han er nemlig den eneste danske instruktør, Björk har arbejdet sammen med.

    - Jeg blev klar over, at det er en universal ting, at en instruktør kan berøre og chikanere sin skuespillerinde forgodtbefindende, og at filmindustrien tillader det, skriver Björk blandt andet i sit opslag.

    Lars von Trier indrømmer, at han havde et problematisk samarbejde med sangerinden, men han afviser blankt hendes beskyldninger.

    - Der er intet i den her sag. Gå tilbage og se på oplysningerne, der kom ud dengang. Det var én stor konflikt. Jeg har ikke gjort det, har Lars von Trier tidligere sagt til Jyllands-Posten.

  3. 2011: Nazikommentar

    - Jeg forstår Hitler.

    Sådan sagde Lars von Trier under et pressemøde om filmen 'Melancholia' på Filmfestivalen i Cannes i 2011.

    Selv om han senere samme dag trak sine udtalelser tilbage, førte det til en stor skandale. En overgang var han ikke velkommen ved den sydfranske festival.

    - Trier har været vant til at være den frække slagfærdige person i en dansk kontekst, der kunne sige frække og vittige ting på sin egen måde, men det kan man ikke bare sådan sige internationalt. Den udtalelse er stadig et issue for ham. Det er en bagage, han har, siger Peter Schepelern.

    I 2018 er Lars von Trier dog igen inviteret til Filmfestivalen i Cannes med filmen ’The House That Jack Built’, som vises uden for hovedkonkurrencen.