16x9

På en gåtur viste han, hvor liget var begravet. Siden er det aldrig fundet

Kapitel 4: Alt tyder på, at Henrik Haugberg Madsen er død. Men hvorfor er det ikke lykkedes politiet at finde hverken lig eller dna-spor?

Resumé

Teorierne, om at den forsvundne storsvindler Henrik Haugberg Madsen skulle være flygtet til udlandet for at undgå en længere fængselsstraf, ser ikke ud til at holde vand.

I forrige kapitel undersøgte journalist Jacob Kragelund fra TV 2 Dokumentar de forskellige spor, der førte mod udlandet, deriblandt et postkort, der var afsendt fra Sydfrankrig og tilsyneladende underskrevet af Henrik. Men alle sporene endte blindt, og postkortet viste sig at være falsk.

Samtidig fik Stephanie Riisbjerg, datter af den forsvundne Henrik Haugberg Madsen, sit ønske opfyldt om at mødes med sin stedfar, Bo Madsen, i fængslet. De to havde ikke set hinanden siden retssagen seks år tidligere, hvor han blev idømt 13 års fængsel for drabet på hendes far. Uvisheden, om hvorvidt Bo var uskyldigt dømt, havde naget hende lige siden.

Efter besøget i fængslet er Stephanie dog ikke længere i tvivl: Bo er skyldig i hendes fars forsvinden!

Men hvis Henrik er død, hvor er liget så henne? Politiet fandt aldrig dna-spor, gerningssted eller vidner til selve forbrydelsen, som med sikkerhed kunne fastslå, at han var slået ihjel.

***

En efterårsdag i 2016 går to mennesker ind i en skov på Østsjælland. En lille kvinde med kraftigt, askeblond hår og en høj, lyshåret mand. De ligner et par på romantisk date, men de har et helt andet formål med skovturen: De er på jagt efter et lig.

– Skoven har forandret sig meget, siden jeg var her, siger kvinden.

Hendes navn er [Birgitte Mørup Rasmussen]. Det er fem og et halvt år siden, hun var i skoven sidst. Dengang fulgtes hun med sin eksmand, [Claus Stokholm Larsen]. Han ville vise hende stedet, hvor han havde begravet liget af den forsvundne Henrik Haugberg Madsen.

Nu er hun her igen sammen med journalist [Jacob Kragelund] fra TV 2 Dokumentar.

– Der var en grøft. Og så var der en træstub, siger hun og kigger rundt.

Jorden er dækket af visne blade, og træerne er afpillede. Ligesom dengang i februar 2011. Alligevel har hun svært ved at orientere sig.

Der er jo en træstub dér.

Jacob Kragelund peger hen mod en sort, rådden fyrrestub, der rager lidt op over skovbunden. Den står på toppen af en lille jordvold.

– Ja, jeg er også ret sikker på, at det er her, siger Birgitte Mørup Rasmussen og stiller sig til venstre for stubben. Hun hopper demonstrativt et par gange på stedet.

Hovedet er begravet på den her side, og så ligger resten af kroppen på den anden side af volden

Birgitte Mørup Rasmussen

– Claus står og hopper sådan her, da han fortæller, at hovedet er begravet på den her side, og så ligger resten af kroppen på den anden side af volden. Det er, fordi hovedet skal graves op igen, siger hun.

Hvad er det, der skal ske med kraniet?

– Claus fortæller, at han har solgt kraniet for 10.000 kroner til en, der samler på sådan noget. Han siger, at jeg kan være med til at grave det op til efteråret, når det er klart til det, lyder det fra Birgitte Mørup Rasmussen.

Den paryk-kamuflerede Birgitte Mørup Rasmussen i Præsteskoven. Det var her, hendes eksmand angiveligt havde begravet liget af Henrik Haugberg Madsen.
Den paryk-kamuflerede Birgitte Mørup Rasmussen i Præsteskoven. Det var her, hendes eksmand angiveligt havde begravet liget af Henrik Haugberg Madsen. Foto: TV 2

Hvad fortæller det om Claus?

– Han er vel lidt psykopat. Og han skal bare have alt ud af ingenting. Han gør meget for penge.

"Pulverheksen" som politiets efterforsker

Da [Henrik Haugberg Madsen] forsvandt fra en feriehytte på Enø i november 2010, sad Birgitte Mørup Rasmussen i Horserød Statsfængsel. Her afsonede hun en dom på to og et halvt års fængsel for blandt andet at have sendt pulverbreve til en række fremstående politikere.

square to 16x9

Men selv om hun sad inde, hævdede hun over for politiet, at hendes mand, Claus Stokholm Larsen, havde betroet hende, at han var blevet hyret til en såkaldt ”cutter-opgave”. Det betød, at han skulle slå én ihjel og partere liget bagefter.

Ifølge Birgitte var det Henriks forretningspartner og samlever, [Bo Madsen], der havde betalt hendes mand for at udføre lejemordet og skaffe liget af vejen.

Da hun senere så et indslag i ’Station 2: Efterlyst’ om den forsvundne Henrik Haugberg Madsen, kunne hun lægge to og to sammen. Dagen efter kontaktede hun politiet og blev indkaldt til afhøring.

Når Claus fortalte mig noget, så fortalte jeg det videre til politiet

Birgitte Mørup Rasmussen

Politiet var på det tidspunkt på bar bund i sagen om Henriks forsvinden, og det var alene Birgitte Mørup Rasmussens vidneudsagn, der førte efterforskerne på sporet af, at der måske var tale om et drab.

Hun var politiets vigtigste vidne, på trods af at hun selv sad i fængsel. I de efterfølgende fem måneder fungerede hun som en slags efterforsker for politiet.

Besøgsrummet i fængslet

square to 16x9
Birgitte Mørup sammen med Claus Stokholm i besøgsrummet i Horserød Statsfængsel. Foto: Privatfoto

Hver gang Birgittes mand besøgte hende i fængslet, afslørede han, ifølge hendes vidneudsagn, nye detaljer om drabet.

– Når Claus fortalte mig noget, så fortalte jeg det videre til politiet. Tit og ofte var det jo ham selv, der snakkede. Så stillede jeg jo bare ekstra spørgsmål og fik svar på det, siger hun.

Snart kom der imidlertid en utilsigtet hindring i vejen for Birgitte Mørup Rasmussens ihærdige forsøg på at fremskaffe beviser mod sin mand.

I februar 2011 satte politiets teknikere skjulte mikrofoner op i besøgsrummet med det formål at aflytte samtalerne mellem Birgitte Mørup Rasmussen og hendes mand, Claus Stokholm Larsen.

Planen var, at man ville optage, når Claus fortalte om drabet, så det kunne bruges som bevismateriale i en efterfølgende retssag.

Birgitte Mørup Rasmussen i besøgsrummet i Horserød Statsfængsel.
Birgitte Mørup Rasmussen i besøgsrummet i Horserød Statsfængsel. Foto: Privatfoto

Men af en eller anden grund mislykkedes aflytningen, og der blev ikke optaget noget som helst. Det betød, at politiet fortsat ikke havde et håndgribeligt bevis for, at Birgitte Mørup Rasmussen talte sandt, når hun sagde, at hendes mand havde dræbt Henrik Haugberg Madsen.

For Birgitte Mørup Rasmussen var det en stor, psykisk belastning at skulle hjælpe politiet med oplysninger. Hun levede i konstant frygt for, at Claus skulle opdage det og hævne sig på hende eller hendes søster og svoger, som han også kendte.

Udgravning i skov

Efter fadæsen med den mislykkede aflytning i fængslet dukkede der snart en ny mulighed op for, at politiet kunne fælde Claus Stokholm Larsen som drabsmand.

I slutningen af februar 2011 var Birgitte Mørup Rasmussen på weekendudgang fra fængslet og besøgte sin mand, Claus, i hans rækkehus i Herfølge. Videooptagelser fra Claus' overvågningsanlæg viser dem sammen den dag.

Parret besluttede sig for at gå en tur i den nærliggende skov, Præsteskoven. Og det var på denne gåtur, Claus viste Birgitte, hvor han havde begravet det parterede lig.

square to 16x9
square to 16x9

Efterfølgende henvendte Birgitte sig til sin faste kontakt i politiet og forklarede, hvor ligdelene af Henrik var begravet.

Med hjælp fra særligt trænede hunde og en rendegraver tog politiet ud i skoven og undersøgte minutiøst det udpegede sted.

square to 16x9

Men politiet fandt intet.

– Politiet graver, og de finder ikke noget. Man tager nogle eksperter med, nogle arkæologer, og de siger, at de eneste, der har gravet her, det er politiet. Ellers er der ikke begravet noget som helst her, siger advokat [Ole Madsen], der var forsvarer for Claus Stokholm Larsen.

For Birgitte Mørup Rasmussen blev situationen nu ekstra presset, fordi hendes personlige sikkerhed var på spil.

Dét, jeg frygtede allermest, var, at sagen ville falde helt til jorden

Birgitte Mørup Rasmussen

– Jeg tænkte: Det kan ikke være rigtigt. Og dét, jeg frygtede allermest, var, at sagen ville falde helt til jorden. Når politiet ikke havde noget lig, havde de heller ingen sag, siger hun og tilføjer.

 – Vi var nede at snakke med politiet omkring sikkerhed og sådan noget. Og de sagde ligeud: "Vi kan ikke beskytte dig".

Birgitte Mørup Rasmussen så nu ingen andre løsninger end at tage sagen i egen hånd.

Ønskede Claus død

I tiden efter den fejlslagne ligeftersøgning i Præsteskoven blev Birgitte Mørup Rasmussen mere og mere desperat over, at politiet ikke kunne skaffe konkrete beviser i sagen.

Er det rigtigt, at du er så langt ude, at du rent faktisk overvejer at slå Claus ihjel?

– Ja, det er rigtigt. Jeg vidste ikke, hvor jeg havde ham henne. Jeg anede det jo ikke. Det var et helvede.

Birgitte Mørup Rasmussen følte sig så utryg, at hun hellere ville dræbe sin daværende mand og tage straffen for det end at leve med den konstante frygt for, at han slog hende eller hendes familie ihjel.

Claus Stokholm Larsen og Birgitte Mørup Rasmussen i skoven, hvor Claus efter eget udsagn havde gravet liget af Henrik Haugberg Madsen ned.
Claus Stokholm Larsen og Birgitte Mørup Rasmussen i skoven, hvor Claus efter eget udsagn havde gravet liget af Henrik Haugberg Madsen ned. Foto: Privatfoto

Hun vidste, at Claus kunne skaffe et skydevåben og fortalte ham, at hun ønskede sig en revolver i fødselsdagsgave.

– Han elskede at gå tur i skoven, så det var nemt at gennemføre planen. Jeg kunne bare sige: ”Du går foran, skat!” og så skyde ham bagfra. Jeg havde gjort det. Betjentene sagde, at de faktisk var bange for, at jeg skulle få Claus, før de gjorde.

I en sms-dialog med kriminalassistent Susanne Madsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi sendte Birgitte Mørup Rasmussen et foto af pistolen, som hendes mand havde skaffet hende:

25-05-2011  12:26
Birgitte Mørup
Han har købt to og hvad der ellers følger. Vh. Gitte
25-05-2011  14:38
Politiet
Hej Gitte. Jeg må på det kraftigste fraråde, at du modtager en pistol, da det vil bevirke at politiet så er nød til at agere. Din sikkerhed ligger os stadigvæk på sinde, men en pistol er ikke løsningen. Husk også på, at du bliver prøveløsladt fredag. Hilsen Susanne
25-05-2011  15:29
Hej Susanne, ved jeg bliver prøveløsladt fredag, men hvordan skal jeg kunne være sikker - ingen kan hjælpe mig med min sikkerhed og når Claus køber sådan pistoler, er der ingenting jeg kan gøre, ud over at sige ja tak, vel? Gitte
25-05-2011  15:38
Jeg kan godt forstå du er bange, men det vil ikke hjælpe dig at have en pistol. Hilsen Susanne
25-05-2011  15:39
Det ved jeg. Har du da et bedre bud
25-05-2011  15:48
Nej, men det er forkert at tage imod den.

Birgitte Mørup Rasmussen nåede dog ikke at føre sin plan ud i livet. Selv om politiet ikke havde konkrete beviser, valgte de at anholde Claus Stokholm Larsen og Bo Madsen i juni 2011.

square to 16x9
Bo Madsen og Claus Stokholm Larsen. Foto: Kristian Friis / TV 2

Senere skulle endnu to vidner melde sig på banen. De var tilsyneladende også blevet betroet detaljer af Claus om drabet. Men nu med to helt nye forklaringer på, hvordan han havde skaffet sig af med liget.

Det andet vidne: Agenten

Da Claus Stokholm Larsen havde siddet varetægtsfængslet i et år, var politiet endnu ikke kommet i besiddelse af afgørende beviser for, at han virkelig havde udført det påståede lejemord.

Men så dukkede et nyt vidne op.

En af Claus’ medindsatte Simon Bolt Brinkmann henvendte sig til politiet og fortalte, at Claus havde givet ham nogle fortrolige oplysninger om Henrik Haugberg Madsens forsvinden.

Simon Bolt Brinkmann var medindsat til Claus Stokholm Larsen under dennes lange varetægtsfængsling for drabet på Henrik Haugberg Madsen.
Simon Bolt Brinkmann var medindsat til Claus Stokholm Larsen under dennes lange varetægtsfængsling for drabet på Henrik Haugberg Madsen. Foto: Privatfoto

Under en samtale i fængslet tilbød Claus angiveligt Simon 300.000 kroner for at hjælpe ham med at fjerne en tønde, der var gemt i en skov.

Tønden indeholdt angiveligt beviser for, at Claus havde begået drab. Simon Bolt Brinkmann fortalte, der var tale om en slags ”grød”, der var opstået, ved at der var hældt syre ned for at opløse tøndens indhold.

Rekonstruktion fra tv-dokumentaren. Billedet viser en tønde, som efter Claus Stokholm Larsens eget udsagn indeholdt liget af Henrik Haugberg Madsen.
Rekonstruktion fra tv-dokumentaren. Billedet viser en tønde, som efter Claus Stokholm Larsens eget udsagn indeholdt liget af Henrik Haugberg Madsen. Foto: TV 2

Politiets teknikere installerede aflytningsudstyr i Simons celle, så de kunne optage, når Claus fortalte ham om drabet. Til gengæld lovede anklagemyndigheden, at man ville forsøge at få ændret Simons forvaringsdom til en tidsbestemt straf.

Han havde tidligere afsonet otte års fængsel for dødsvold, og ved den seneste dom var han blevet idømt forvaring for mordforsøg. Det vil sige, at han skulle sidde i fængsel på ubestemt tid. Det skyldtes, at læger havde vurderet ham for farlig til en almindelig fængselsstraf.

Aftalen mellem [Simon Bolt Brinkmann] og politiet sikrede helt usædvanligt, at han nu ville få nedsat sin straf fra forvaring til tidsbegrænset afsoning.

Det varede heller ikke længe, før Claus Stokholm Larsen igen fortalte Simon om tønden, og hvor vigtigt det var, at den blev fjernet, før politiet fandt den. Claus tegnede endda en skitse over skovområdet, hvor tønden var gemt.

Simon Bolt Brinkmann var tidligere dømt for at have gennembanket en mand og smidt ham overbord, så han døde. Ved sin anden dom for mordforsøg blev han idømt forvaring.
Simon Bolt Brinkmann var tidligere dømt for at have gennembanket en mand og smidt ham overbord, så han døde. Ved sin anden dom for mordforsøg blev han idømt forvaring. Foto: TV 2

Simon Bolt Brinkmann gav det skitserede kort videre til politiet, som tog ud og ledte efter tønden.

Men endnu engang fandt de ingenting.

Politiet på vildspor

Da retssagen mod de drabstiltalte Claus Stokholm Larsen og Bo Madsen begyndte i november 2012, var Simon Bolt Brinkmann indkaldt som et af politiets hovedvidner.

Hans vidneudsagn og de mange aflytninger af samtaler mellem ham og den formodede lejemorder var vigtige for anklagemyndighedens bevisførelse, da man fortsat ikke havde fundet fældende beviser i form af ligdele eller dna-spor.

Jeg synes i dén grad, at vi får vist, hvor desperate politiet var i deres efterforskning

Claus Stokholm Larsen

Derfor kom det som et chok for både anklageren og de øvrige fremmødte i byretten i Næstved, da Claus Stokholm Larsens forsvarsadvokat [Ole Madsen] pludselig hev to forseglede kuverter frem. Én fra Claus og én fra Simon Bolt Brinkmann.

Kuverterne indeholdt to underskrevne erklæringer om, at Simons agentrolle for politiet havde været et setup.

square to 16x9
Brevet fra Claus Stokholm Larsen og Simon Bolt Brinkmann. Foto: TV 2

Claus havde angiveligt hele tiden vidst, at hans samtaler med Simon blev aflyttet, og han havde derfor fortalt den ene løgnehistorie efter den anden for at vildlede politiet i deres efterforskningsarbejde. Blandt andet historien om tønden i skoven.

Ifølge Claus havde han endda selv opfordret Simon til at indgå en aftale om at blive agent for politiet.

– I princippet var Simon jo min dobbeltagent, hvis vi skal blive i terminologien. Det er da meget underholdende. Og jeg synes i dén grad, at vi får vist, hvor desperate politiet var i deres efterforskning, fortæller Claus Stokholm Larsen til Jacob Kragelund med slet skjult stolthed.

Her fotæller han om, hvordan han med vilje førte politiet på afveje. Video: TV 2 Danmark

Afsløringen af et muligt setup mellem den drabstiltalte Claus Stokholm Larsen og kronvidnet Simon Bolt Brinkmann fik da også mærkbar indvirkning på politiets bevisførelse i retssagen.

Pludselig havde de ting, Claus havde fortalt Simon under politiets aflytning, ikke længere nogen værdi som bevis mod Claus. 

Manden i kanalen

Simon Bolt Brinkmann benægtede hele vejen igennem, at han skulle have indvilget i at lave et setup med Claus Stokholm Larsen.

Efter at det lykkedes ham at få ændret sin forvaringsdom til en tidsbestemt straf, blev han prøveløsladt i marts 2016. Men et par måneder senere forsvandt han pludseligt, og politiet udsendte en efterlysning.

Ifølge et indslag i TV 2 Fyn den 26. maj havde Simon før sin forsvinden givet udtryk for, at han følte sig forfulgt.

Om Simon Bolt Brinkmanns forsvinden. Video: TV 2 Fyn

To måneder senere, i juli 2016, blev Simon Bolt Brinkmann fundet død i en kanal i Odense. Ifølge politiet var der ikke umiddelbart noget, der tydede på en forbrydelse.

Simons vidneudsagn i sagen om Henriks forsvinden udgik, inden sagen kom for landsretten.

Den påståede tønde blev aldrig fundet.

Det tredje vidne: Våbensmeden

Politiet manglede fortsat beviser for, at Claus Stokholm Larsen begik det påståede lejemord på Henrik Haugberg Madsen.

Ifølge Birgitte Mørup Rasmussens vidneudsagn skulle Claus have dræbt Henrik med to skud i hovedet fra en revolver. Efterfølgende opbevarede han gerningsvåbnet i sit rækkehus i Herfølge.

Claus havde under hele sagen benægtet at være i besiddelse af et skydevåben.

Det skyldtes, ifølge Birgitte, at Claus et par måneder efter drabet fik kolde fødder og besluttede sig for at skille sig af med revolveren.

– Efter at det (efterlysningen af Henrik, red.) havde været i ’Station 2’, bliver Claus lidt nervøs over, at han har den der revolver liggende, og så ved jeg, at han kører den over til Rickey, fortæller hun til Jacob Kragelund.

Manden, som Birgitte taler om, er den 55-årige våbensmed Rickey Iversen. Han var to gange blevet dømt for drab.

"Våbensmeden" Rickey Georg Allan Iversen. Foto: Privatfoto

Da Birgitte tippede politiet om, at Claus havde taget revolveren med over til sin ven i Jylland, foretog de en ransagning af Rickey Iversens ejendom. Men her fandt de heller ikke det formodede gerningsvåben.

Ransagningen afslørede til gengæld en række våbendele, der tydede på, at Rickey selv fremstillede våben. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven. Da Rickey på det tidspunkt var prøveløsladt efter sin seneste drabsdom, risikerede han nu at komme i fængsel igen.

Overvågningskamera over hoveddøren på Rickey Iversens hus filmer politiet under ransagningen. Men betjentene overså overvågningsanlægget, der ellers kunne have bevist, om Claus Stokholm Larsen medbragte en revolver eller ej.
Overvågningskamera over hoveddøren på Rickey Iversens hus filmer politiet under ransagningen. Men betjentene overså overvågningsanlægget, der ellers kunne have bevist, om Claus Stokholm Larsen medbragte en revolver eller ej. Foto: Privatfoto

– Rickey var meget syg af kræft på daværende tidspunkt. Og han frygtede, at han ikke kunne få den sidste tid sammen med sine nærmeste. Så han ville gerne prøve at undgå at komme i fængsel, forklarer Rickeys advokat, [Jørn Brandenhoff].

Selv om [Rickey Iversen] hidtil havde benægtet, at Claus Stokholm Larsen havde medbragt en revolver den dag, han besøgte ham, ændrede han pludselig forklaring.

Han fortalte nu politiet, at Claus ankom dagen efter hans fødselsdag, og at han havde en revolver med i en blå plasticpose. Claus betroede Rickey, at han havde dræbt Henrik Haugberg Madsen med revolveren og derefter skilt sig af med liget ved at køre det igennem en flishugger og hælde resterne i et dambrug.

På et tidspunkt forlod Claus ejendommen og gik over på den anden side af vejen. Her forsvandt han ind mellem træerne, hvor han begravede revolveren.

square to 16x9
På dette sted var det formodede gerningsvåben gravet ned. Her ses Rickey Iversens advokat, Jørn Brandenhoff (t.v.), og journalist Jacob Kragelund bøjet over stedet.
På dette sted var det formodede gerningsvåben gravet ned. Her ses Rickey Iversens advokat, Jørn Brandenhoff (t.v.), og journalist Jacob Kragelund bøjet over stedet. Foto: TV 2

Senere, da Claus var kørt igen, fulgte Rickey hans fodspor i sneen og fandt det sted, hvor der var gravet.

Ud fra Rickeys anvisninger undersøgte politiet nu skovområdet nogle få hundrede meter fra Rickeys ejendom. Mellem to grantræer, 10-15 centimeter nede i skovbunden, kom en revolver til syne. En Colt Detective kaliber 32.

Revolveren var ladt. I tromlen sad stadig fire skarpe patroner. Der manglede to.

Colt Detective kaliber 32.
Colt Detective kaliber 32. Foto: Politiets arkivmateriale

Efter at Rickey Iversen havde ændret forklaring, besluttede anklagemyndigheden at droppe sigtelsen imod ham for overtrædelse af våbenloven.

Rickey døde i 2016 af sin kræftsygdom – som en fri mand.

Politiets betænkelige metoder

Advokat [Peter Secher Schmidt], der tidligere har arbejdet ved anklagemyndigheden, mener ikke, at våbensmeden Rickey Iversen er et troværdigt vidne, selv om han fører politiet til en nedgravet revolver. 

- Han har en utroligt stærk interesse i at sige det, han siger. Det er dét, der redder ham fra at tilbringe resten af sit liv i fængsel, mener advokaten, der for TV 2 Dokumentar har set politiets arbejde efter i sømmene.

Han forholder sig kritisk til flere dele af efterforskningen – især den mislykkede aflytning i Horserød Statsfængsel af samtalerne mellem Birgitte Mørup Rasmussen og Claus Stokholm Larsen.

- Det virker helt vanvittigt

– I et fængsel, hvor politiet har adgang døgnet rundt og kan afprøve, om optagelsen virker, kan jeg simpelthen ikke forstå, at det kan gå galt, mener Peter Secher Schmidt.

Juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen forholder sig også kritisk over for politiets metoder. Han finder det betænkeligt, at politiet lader Simon ”afhøre” sin medindsatte Claus i fængslet.

– Man kan ikke sætte de kriminelle til at lave afhøringer af kammesjukker. Det går ikke, siger [Gorm Toftegaard Nielsen].

Juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen.
Juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen. Foto: TV 2

De juridiske eksperter er desuden kritiske over for den aftale, som anklagemyndigheden indgik med Simon Bolt Brinkmann.

En aktindsigt i efterforskningen viser ganske rigtigt, at Simon fik lovning på at slippe af med sin tidsubestemte straf, hvis han skaffede oplysninger i sagen. Det fremgår, at anklagemyndigheden gentagne gange bad Retslægerådet om at revurdere Simons farlighed.

Det endte med, at Retslægerådet ændrede sin vurdering. Det var medvirkende til, at Simon fik nedsat sin forvaringsdom til seks års fængsel med mulighed for prøveløsladelse.

– Det synes jeg virker helt vanvittigt. For det er helt grundlæggende for et retssamfund, at når Retslægerådet anbefaler forvaring til den slags mennesker, så skal de også have en forvaringsdom. Men her har hensynet til det altså måttet vige for hensynet til politiets opklaring, mener strafferetsadvokat Peter Secher Schmidt.

Hverken anklagemyndigheden eller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ønsket at kommentere kritikken.

Hvis man havde fundet den bil, ville man formentlig kunne dømme de tiltalte uden vidner

Peter Secher Schmidt

Samlet set er Peter Secher Schmidt ikke imponeret over politiets efterforskningsarbejde. Han mener, det er betænkeligt, at drabssagen har været helt afhængig af vidner, der kan have anledning til at fortælle noget, der ikke er sandt.

– Hvis man havde fundet den bil, som efter politiets opfattelse er anvendt til at bortskaffe liget, og der deri var blevet fundet spor efter liget, så ville man formentlig kunne dømme de tiltalte uden vidner, konkluderer han.

Men findes bilen stadig?

TV 2 Dokumentars research tager en ny retning.

16x9

Næste kapitel

Sendte øjenvidnets misforståelse politiet på jagt efter den forkerte bil?

Næste kapitel

Sendte øjenvidnets misforståelse politiet på jagt efter den forkerte bil?

Hvad skete der præcist i feriehytten på Enø? Det eneste øjenvidne i sagen om ’Drabet uden lig’ står nu frem. Men der var en enkelt detalje, han misforstod.

'Drabet uden lig' er en dokumentarserie i seks afsnit.

Kapitel 1: Uskyldigt dømt?

Kapitel 2: Lejemorderen

Kapitel 3: Skæbnemødet

Kapitel 4: Vidnerne

Kapitel 5: Varevognen

Kapitel 6: Beviset

Se 'Drabet uden lig' på TV 2 PLAY