Drabet uden lig

Hundredevis af danskere forsvinder hvert år - 1100 er aldrig blevet fundet

Hvert år er der savnede danskere, der ikke bliver fundet. Men hvorfor og hvordan kan det lade sig gøre at forsvinde?

Hvad skete der den novemberaften i 2010, hvor Henrik Haugberg Madsen forsvandt fra en feriehytte i Karrebæksminde?

Blev han dræbt og parteret på bestialsk vis, som to mænd er dømt for? Eller stak han i virkeligheden af til udlandet for at undgå en fængselsstraf?

Spørgsmålene er mange i sagen om storsvindleren, der lige nu rulles ud i TV 2-dokumentaren 'Drabet uden lig'.

Liget af Henrik Haugberg Madsen er nemlig aldrig blevet fundet, og flere vidner mener at have set ham i live efter den aften i 2010.

Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at forsvinde sporløst i en verden, hvor vi konstant lægger aftryk efter os selv?

De forsvundne danskere

Hvert år bliver hundredvis af danskere meldt savnet. Oftest er det demente ældre, der har forladt deres plejehjem, personer i nedtrykt sindstilstand eller teenagere, der blot er væk nogle dage.

Men enkelte danskere er - ligesom Henrik Haugberg Madsen - væk for altid.

Blev Henrik Haugberg Madsen myrdet - eller flygtede han til udlandet?

Alene i år har dansk politi haft 163 sager om reelt savnede personer. Det viser den seneste opgørelse fra Rigspolitiet. Ud af de 163 mangler 14 personer fortsat at blive fundet.

Tal på forsvundne danskere

Hvert år meldes hundredevis af danskere savnet – men kun få bliver aldrig fundet.

I 2017 havde man hos Rigspolitiet registreret 669 sager om reelt savnede personer.

Ud af det samlede antal sager er der hvert år i gennemsnit 12-15 sager, der fortsat er åbne, når året er omme.

I dag har Rigspolitiet samlet set 1100 åbne sager på reelt savnede danskere. Tallet dækker over savnede danskere helt tilbage til 2. verdenskrig og omfatter både skibsulykker, folk, der forladt deres bopæl og andre former for forsvinden.

Kilde: Rigspolitiet

I alt har dansk politi registreret 1100 åbne sager, hvor danskere siden Anden Verdenskrig er forsvundet og aldrig blevet fundet.

Spørger man eksperter, så kan der være mange forskellige årsager til at forsvinde i længere tid.

- Personen kan være forsvundet af egen vilje - måske fordi vedkommende har en sag hængende over hovedet eller er træt af tilværelsen. Der kan også være sket en ulykke eller den sidste mulighed: At der ligger et drab bag, forklarer Kurt Kragh, der er tidligere kriminalkommissær i Rigspolitiets rejsehold.

Når en person meldes savnet, er politiets primære opgave at undersøge, om der er sket en forbrydelse.

- Når politiet går ind og efterforsker en persons forsvinden, skal der være en rimelig formodning om, at der er sket personen noget, siger Kurt Kragh.

Man afhører derfor familie, venner og kolleger for at få klarhed over, om den savnede person har haft en grund til at forsvinde. Derfra er næste skridt at efterlyse personen og indhente oplysninger fra Nets og teleselskaberne til efterforskningen.

Teknologien i dag har gjort det langt sværere at forfalske pas, ligesom det er blevet sværere at lave nye identitetspapirer

Jan Jarlbæk, tidligere efterforsker hos Rigspolitiets rejsehold og Europol

Hvor svært er det at forsvinde sporløst?

Da Henrik Haugberg Madsen forsvandt i 2010, var han hovedperson i en stor svindelsag. Sammen med sin samlever Bo Madsen havde han angiveligt snydt leverandører for flere millioner kroner, og han stod derfor til en fængselsstraf på tre-fire år.

Henrik Haugberg Madsen (th.) fotograferet med sin samlever, Bo Madsen.

Halvandet år senere blev Bo Madsen sammen med en anden mand kendt skyldig i at have slået Henrik Haugberg Madsen ihjel. Begge mænd nægter sig i dag stadig skyldige og mener, at han må være flygtet til udlandet.

Henrik Haugberg Madsen havde nemlig tre forskellige pas - og ét af dem var væk, da han forlod feriehytten i 2010.

Skal man have held med at gemme sig i udlandet, kræver det dog flere ting. Det forklarer Jan Jarlbæk, der har mere end 23 års erfaring i efterforskning hos både Rigspolitiet og Europol bag sig.

Jan Jarlbæk har over 23 års politierfaring med efterforskning for blandt andre Rigspolitiet og Europol. Han arbejder i dag med sikkerhedsrådgivning.

- Det er et spørgsmål om held, fremgangsmåde og om netværk. Det sidste er nok det vigtigste, for hvis du har det rigtige netværk, har du også et skjulested, mulighed for at blive finansielt støttet og måske også for at få lavet et nyt pas, siger Jan Jarlbæk til TV 2.

Sværere at forsvinde helt i dag

Ifølge den erfarne efterforsker vil det ofte være nemmest at flygte til et andet europæisk land og gemme sig der i en periode. Sværere bliver det straks, når man skal uden for EU, fordi man møder andre krav om rejselegitimation.

- Teknologien i dag har gjort det langt sværere at forfalske pas, ligesom det er blevet sværere at lave identitetspapirer, end det var for år tilbage, siger Jan Jarlbæk.

Dertil kommer, at mange lufthavne arbejder på at implementere ansigtsgodkendelse i deres kameraer - og så bliver det først svært at løbe fra, hvem man er.

Kræver stærk psyke

Lykkes det alligevel at trodse den barriere, skal man dog ikke underkende de faktorer, man må leve med under ens forsvinden. Det mener både Jan Jarlbæk og Kurt Kragh.

- Hvis man skal gøre det ordentligt, så politiet ikke kan finde en, så skal man have en helt ny identitet, siger tidligere kriminalkommissær Kurt Kragh.

Kurt Kragh og journalist Jacob Kragelund foran hytte nr. 201, som Bo Madsen og Henrik Haugberg Madsen boede i.

Det betyder, at ens liv på de sociale medier er helt slut. Man skal have adgang til et større kontantbeløb eller en bankkonto, som det danske politi ikke kan trække tråde til. Og så kræver det enorm disciplin bare at holde fast i sin historie.

- Mentalt er det virkelig hårdt at være på flugt. Man skal konstant holde øje med, om man skiller sig ud, og den psykologiske påvirkning er enormt belastende. Dertil kommer, at man jo ikke har mulighed for at se familie og venner, siger Jan Jarlbæk.

Hvor er Henrik Haugberg Madsen?

Netop afsavnet til de nærmeste ser Kurt Kragh også som en væsentlig faktor i sager om forsvundne danskere.

- Det er rigtig svært at forsvinde fra jordens overflade og aldrig komme tilbage, hvis man har børn. Der sker næsten altid det, at inden for nogle måneder vil du begynde at savne dine nærmeste og række ud, siger Kurt Kragh.

Han henviser til, at politiet i mange år har kørt vidnebeskyttelsesprogrammer, hvor man har givet personer en ny identitet. Her har man gang på gang set, at næsten ingen mennesker kan cutte kontakten til de nærmeste.

I sagen om Henrik Haugberg Madsens mener Kurt Kragh derfor også, at det spiller en stor rolle, at der sidder en datter tilbage.

- Den faktor gør, at man skal stille spørgsmålet: Er han så virkelig forsvundet af egen fri vilje - eller med hjælp fra andre, siger han.

Stephanie Riisbjerg kigger på billeder af sin far, Henrik Haugberg Madsen.

Følg sagen om den forsvundne Henrik Haugberg Madsen i 'Drabet uden lig'. Første afsnit kan ses på TV 2 Play , og næste afsnit vises torsdag den 12. april klokken 20.00 på TV 2.