Nyheder

TV 2 LIVECENTER

TV 2 Nyhederne giver dig i TV 2 LIVECENTER dagens historier først. TV 2 LIVECENTER er opdateret alle dage fra klokken 05.00 – 00.00. TV 2 NEWS kan ses på TV 2 PLAY.

Ny manual til håndtering af svære skilsmisser

Domstolene vil sikre borgerne en bedre og mere ensartet behandling i de konfliktfyldte skilsmissesager.  Det skriver Politiken

Efterlyst pige fundet i god behold

Den 15-årige pige, der ikke var set siden fredag eftermiddag, er fundet i god behold. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Det var politiets hundepatrulje, der fandt hende.

15-årig pige forsvundet fra institution

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en 15-årig pige, der sidst på eftermiddag forlod en institution i Haderslev. Pigen er 160 centimeter høj, har lyst skulderlangt hår og bærer briller. Hun er iført en lilla jakke og mørke bukser. Har du set pigen, kontakt politiet på 1-1-4.

Islandske ledere vil boykotte VM i Rusland

Islandske ledere vil ikke deltage i verdensmesterskabet i Rusland til sommer. Det vedtog regeringen mandag. Beslutningen sker som konsekvens af giftangrebet i Salisbury i Storbritannien. Det skriver det islandske medie Morgunbladid.

Sund & Bælt fremviser milliardoverskud

Selskabet Sund og Bælt Holding opnår et resultat af den primære drift for 2017 på 2,2 milliarder kroner. Det er en forbedring på mere end 200 millioner kroner i forhold til året før. Resultatet skyldes en trafikstigning på tre procent, skriver Ritzau.

Dansk konsul i Venezuela anholdt

En dansk konsul i byen Maracaibo i Venezuela er blevet tilbageholdt af lokale myndigheder. Det oplyser Udenrigsministeriet i en mail til Ekstra Bladet. Det er fortsat uvist, hvorfor konsulenten, som ikke er lønnet, er blevet tilbageholdt.

Det Hvide Hus: Trump afviser anklager fra pornostjerne

Det Hvide Hus afviser anklager fra pornostjernen Stormy Daniels, der blandt andet påstår, at hun i 2006 havde en affære med  Donald Trump. Det oplyser nyhedsbureauet Reuters.

Puigdemonts varetægtsfængsling forlænget

En tysk domstol har forlænget tilbageholdelsen af den tidligere catalanske præsident Carles Puigdemont, indtil anmodningen om udlevering til Spanien er blevet behandlet, oplyser den tyske statsanklagemyndighed ifølge Reuters. Puigdemont blev anholdt søndag i Tyskland på baggrund af europæisk arrestordre.

May: Over 130 personer muligvis udsat for nervegift

Mere end 130 personer kan været blevet udsat for nervegift, og mere end 50 personer er blevet indlagt på hospitalet efter giftangrebet i Salisbury i Storbritannien. Det fortæller landets premierminister, Theresa May, ifølge Sky News.

Sydafrikas tidligere præsidet skal for retten

Den 6. april skal Sydafrikas tidligere præsident Jacob Zuma for retten. Det bekræfter en talsmand for politiet til nyhedsbureauet AFP. Zuma er blandt andet tiltalt for korruption, bedrag og hvidvaskning.

Politiet blev advaret om at Puigdemont var i Danmark

Tysk politi oplyste dansk politi om, at den catalanske ekspræsident Carles Puigdemont angiveligt kørte gennem Danmark, kort før han krydsede grænsen til Tyskland. Det oplyser Rigspolitiet ifølge Ritzau.

Facebook efterforskes af USA

De amerikanske myndigheder har startet en undersøgelse af Facebook i forbindelse med, at et analyseselskab indsamlede date om 50 millioner uvidende brugere. Nu skal det vurderes, om Facebook har overstrådt regler om privatliv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Interview med Stormy Daniels slår rekord

27 millioner seere så med, da pornostjernen Stormy Daniels natten til mandag blev interviewet på programmet '60 Minutes' om sin påståede tidligere affære med Donald Trump. Det er det bedste seertal, siden Barack og Michelle Obama blev interviewet efter præsidentvalget i 2008, skriver flere udenlandske medier, heriblandt Business Insider.

Fire unge fængslet for angreb mod ambassade

To personer er søndag blevet fængslet efter et brandattentat mod den tyrkiske ambassade i Hellerup natten til tirsdag i sidste uge. Lørdag blev to andre personer også fængslet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har på Twitter rost politiets arbejde.

Pige fundet i god behold

En 5-årig pige, der har været meldt savnet siden klokken 13.45, er netop blevet fundet i god behold. Det oplyser Københavns Politi til TV 2.

5-årig pige meldt savnet

Københavns Politi efterlyser en 5-årig pige, der forsvandt ved Dragør-fortet omkring klokken 13.45. Hun har halvlangt, mellemblond hår med pandehår, mørkelilla jakke, lilla strømpebukser, cowboynederdel og sorte støvler. Hvis du har oplysninger i sagen, kontakt venligst 1-1-4.

14 vestlige lande står sammen mod Rusland

I alt har 14 medlemslande i EU besluttet sig for at sende russiske diplomater ud af deres lande. Det oplyser EU-præsident, Donald Tusk. Få løbende et overblik over hvor mange diplomater de forskellige lande udviser her.

Danmark udviser to russiske diplomater

Danmark vil udvise to russiske diplomater, efter det er kommet frem, at Rusland meget vel står bag giftangrebet i Storbritannien. Det fortæller udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) på et pressemøde.