Nyheder

37-årig dansker skal fryses ned, når han dør - betaler for drømmen om mere liv

Drømmen om at leve igen har fået danske Morten Wied til at reservere en plads i en beholder i Michigan.

På et eller andet tidspunkt skal Morten Wied dø.

Det skal vi jo alle. Lige der er der ikke så meget at rafle om.

Men 37-årige Morten Wied vil gerne rafle videre og leve igen på et tidspunkt, hvis det altså bliver muligt. Han håber på, at fremtidens forskere kan vække ham til live igen. At de måske til den tid har fundet en kur for det, der slog ham ihjel. 

Derfor bliver det sådan, at alt hans blod i første omgang skal trækkes ud af kroppen, når han på et tidspunkt dør.

Derefter skal han køles ned og placeres med hovedet ned mod gulvet i en stor, cylinderformet fryseboks, som er fyldt med flydende nitrogen.

- For de levende, der kan lide at være her, og sådan én er jeg jo, så synes jeg, at døden er et problem. For døden er jo ingenting. Jeg tror ikke, der sker noget, efter vi dør, siger den ph.d-studerende til TV 2.

Sådan foregår det

- Kroppen tappes først for blod.

- Derefter fyldes en kemikalieblanding ind i kroppen.

- Kroppen fryses ned til -196 grader celsius i isolerede beholdere med flydende nitrogen. 

- En gang om ugen hældes der ny flydende kvælstof i for at bevare den lave temperatur.

- Kroppene vender med hovedet nedad, da man ved eventuelle uheld vil undgå, at hovedet skulle tø op først. 

- Man betaler omtrent 8000 kroner for at reservere en plads. Derudover får nedfrysningsinstituttet livsforsikringen på omtrent 1 million kroner udbetalt, når patienten dør. 

- Mindst to danskere ud over Morten Wied er tilmeldt. 

Fantasien om mere liv

Ideen om at leve længere er langt fra ny. I det gamle testamente kan man læse om Metusalem, som ifølge skrifterne blev Jordens længstlevende med en samlet alder på 969 år.  

I den for tiden populære science fiction-serie 'Altered Carbon' er nogle af de længstlevende personer, de såkaldte Meths, også opkaldt efter Metusalem.

Serien bygger på ideen om en dystopisk fremtid, hvor menneskets personlighed ikke er knyttet til en fysisk krop, men en avanceret form for chip, som frit kan installeres i en ny krop. Din personlighed og sjæl ligger altså ikke i kroppen, men i chippen.

I serien kaldes kroppe blot hylstre, eller sleeves på engelsk. Hvis man dør, er ideen, at ens chip blot overføres til en anden krop, som ligger på is.

Også i det populære computerspil Fallout 4 vågner hovedpersonen op efter nedfrysning. Det gør han i en verden, der er voldsomt forandret og ødelagt af en altomfavnende atomkrig, hvor dyr er muteret til bidske bæster, og de få overlevende som regel er sig selv nærmest i kampen om de få ressourcer, som ikke er gået til af radioaktiv stråling.

I spillets indledende minutter bliver hovedpersonen opsøgt af en dørsælger, der forsøger at sælge nedfrysning af hele hovedpersonens familie. Han når lige at skrive under, inden atomkrigen tordner løs i horisonten.

Måske vågner han - måske ikke

Helt så dystopisk er nutiden ikke inden for moderne kryoteknik, som er ordet for det, der sker, når en krop fryses ned.

Det skyldes naturligvis også, at vi rent faktisk ikke ved, om vi nogensinde vil være i stand til at genoplive folk som Morten Wied igen. Det kan være, at teknikken er der om 20, 30, 100 eller 1000 år.

Eller det kan være, at den aldrig sådan for alvor kommer på plads. I hvert fald oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2, at man hverken her retningslinjer for nedfrysning eller forholder sig til emnet på nuværende tidspunkt.

For nogle kan det her jo lyde fuldstændig vanvittigt. Hvorfor har du valgt at fryse dig ned i en kæmpe nitrogentank? For mig handler det om kærlighed til tilværelsen. Jeg kan jo godt lide at være her og nyder livet

Morten Wied

Men for Morten Wieds vedkommende vil hans krop altså stadig være der – bare for en sikkerheds skyld.  

Når lægen på et eller andet tidspunkt erklærer Morten Wied for død på sit dødsleje, vil et andet hold så at sige tage over.

I Morten Wieds tilfælde er det et standby-hold fra en bedemandsforretning i England, som hurtigt vil tømme kroppen for blod, gøre ham klar og derefter lægge ham på tøris. I en form for stålbeholder bliver han så fløjet over på den anden side af Atlanten til Michigan i USA, hvor man gør nedfrysningsprocessen færdig.

- Så ender jeg i en beholder med noget flydende nitrogen på ubestemt tid. Og så må vi se, hvad der sker i fremtiden, siger Morten Wied selv.

Og længere er den sådan set ikke.

Han ved jo egentlig ikke, om det her kommer til at virke. Ifølge ham selv er det værste scenarie ved nedfrysningen, at der intet sker.

En begravelse med mulighed for et eventyr

Og det er i og for sig ikke så slemt. Så er han jo ikke mere død end alle mulige andre, siger han:

- Selv hvis det ikke virker, så er det jo bare en mere æstetisk begravelse med mulighed for et eventyr.

Han er godt klar over, at der kan blive rystet på hovedet ude i stuerne. For hvad foregår der dog egentlig i hovedet på en mand, der forestiller sig, at han kan blive frosset ned og genopstå, vil nogle måske tænke.

- For nogle kan det her jo lyde fuldstændig vanvittigt. Hvorfor har du valgt at fryse dig ned i en kæmpe nitrogentank? For mig handler det om kærlighed til tilværelsen. Jeg kan jo godt lide at være her og nyder livet. Det skal man jo gøre op med sig selv, og det har jeg gjort. Og hvis vi ikke gør noget, så mister vi det. Så jeg synes sådan set kun, at det kræver en lille smule kærlighed til tilværelsen og så en lille smule eventyrlyst, siger han.

Nedfrysningens gudfader er selv frosset ned

Det er ikke tilfældigt, at nedfrysning for nogle kan lyde som det rene science fiction fra tv-serier, film eller computerspil.

Nedfrysningens gudfader var selv fascineret af sin barndoms bøger om science fiction og evigt liv, da han i 1964 udgav bogen 'The Prospect of Immortality' (Udsigten til evigt liv, red). I nedfrysning af mennesker-branchen anses bogen for at være et af de første fundamenter til nedfrysningsbevægelsen.

Forfatteren bag, Robert Ettinger, er selv frosset ned.

I bogen udviklede fysikprofessoren dengang teorierne om, at mennesket i fremtiden ville kunne fryses ned og genopstå.

Faktisk mente han på sin vis, at det ville kunne gøre menneskeheden bedre, lyder det i den britiske avis The Telegraph, som skrev et portræt om ham i 2011.

Ettinger foreslog i 1960'erne, at regeringer verden rundt skulle sætte gang i et massenedfrysningsprojekt. Teorien var, at de levende familier ville arbejde flittigt og hårdt for at betale regningerne til deres pårørendes nedfrysning.

Og kriminaliteten ville også fordufte, lød det ifølge Ettinger. De kriminelle ville nemlig frygte, at ugerninger samt lovens lange arm ville forfølge dem ind i det næste liv.

Med hovedet ned mod gulvet i Michigan

Robert Ettinger, eller hvad man skal kalde hans jordiske rester, ligger nu med hovedet ned mod gulvet i en stor, cylinderformet beholder på Cryonics Institute i staten Michigan i USA.

Og det er altså også her i Michigan, at Morten Wied til sin tid skal ligge med hovedet ned mod gulvet i beholder af samme form.

Det skyldes ifølge driftschef Andy Zawacki, at hovedet vil være det sidste, der tør op, hvis nu instituttet mod forventning skulle have forsinkelser på leverancen af den flydende nitrogen, som skal afkøle kroppene.

Eller skal man kalde dem patienter?

Man bider nemlig mærke i en ting, mens Andy Zawacki går rundt på instituttet og forklarer om de kemiske processer med at fryse folk ned.

Han kalder dem patienter.

Ikke lig, døde eller kroppe, men patienter.

For et lig er ifølge ham en afdød person, hvor man ikke har intentioner, håb eller muligheder for at genoplive dem.

- Vi behandler dem som patienter, fordi vi stadig behandler dem og har en plan om at genoplive dem. Det er jo hele pointen, siger Andy Zawacki til TV 2.

Det støjer helt enormt, når han hælder den flydende nitrogen ned i en af de beholdere, som lige nu er ved at køle to "patienter" af, så de kan blive klar til de cylinderformede beholdere. Når de er kommet over i den endelige beholder, så skal der tilføjes flydende nitrogen en gang om ugen for at holde dem på de ønskede -196 grader. 

En hvad nu hvis-bevægelse

Omtrent 163 personer er lige nu frosset ned her på instituttet i Michigan.

De kommer selvfølgelig fra USA, men også Frankrig, Norge, Tyskland, Storbritannien, Brasilien, Australien, Schweiz og Kina. Som Andy Zawacki selv siger det, så har de en stor diversitet blandt patienterne.

Foran en af de store beholdere forklarer han, at hver patient har tre identifikationsmærker hæftet til kroppen. Derudover er det registreret på både computer og papir, hvem de enkelte er, eller måske rettere var, da de stadig var levende.

På en video i et konferencelokale kører en båndsløjfe med nogle af patienterne, som har givet tilladelse til at få billederne vist. Blandt andre Robert Ettinger. Og skam også Robert Ettingers mor, som i sin tid var den første, der blev frosset ned på instituttet.

Der er også Horst Gruenler, som emigrerede fra Tyskland til USA. Eller Jerry Hagen, som var en af Andy Zawackis gode venner.

Men hvor sikker er han på, at hans ven for eksempel kan genopstå i fremtiden?

- Vi er overhovedet ikke sikre, for det er ikke blevet gjort endnu, siger han.

Forsker: Det kan man ikke

Spørger man bredt i forskerkredse, så er der heller ingen tvivl om, at de mange "patienter" kan have spildt deres penge på ingenting. Vi har i hvert fald ikke teknologien endnu. 

Ude på Roskilde Universitet sidder for eksempel Hans Ramløv, som forsker i biologi og nedfrysning. Han svarer klart og tydeligt på spørgsmålet om, hvorvidt man kan tø et menneske op igen.

- Det kan man ikke. Man kan godt fryse det, og man kan godt tø det op igen, men det er jo dødt. Og det bliver det altså ved med at være i øjeblikket. Der er ikke noget at komme efter der, siger han til TV 2.

Hvis du ikke skriver dig op til kryoteknologi, og det ender med at virke, så får du jo ikke gavn af det

Andy Zawacki, driftschef på Cryonics Institute

Hans Ramløv siger, at man skal gøre sig klart, at mennesket for det første er afgået ved døden af en sygdom. Og at man efter nedfrysning så at sige bliver "mere død". Her vil vævene nemlig blive ødelagt, også selv om man prøver at forhindre det med kemikalier og nedfrysning til -196 grader celsius i flydende kvælstof.

Selve optøningen vil også føre problemer med sig. "Et menneske er jo en stor ting at tø op", siger han.

Og så er det også sådan, at vi mennesker er indrettet til en kropstemperatur på omtrent 37 grader celsius hele livet.

- Allerede der har man et problem. De biologiske membraner, der omgiver cellerne, bliver ødelagt, når de kommer ned under en vis temperatur. Den anden ting er, at vi godt kan tilsætte kemikalier til at bestykke dem, men alle membraner skal ikke have den samme dosis, siger Hans Ramløv.

Med dyr har der dog været små succeser. For eksempel har man kølet en kaninnyre ned, som så har virket igen nogle dage efter optøning. For menneskers vedkommende fortsætter usikkerheden.

"Hvad nu hvis"-attituden

Og den usikkerhed går igen, når man læser historier om andre nedfrosne patienter.

Man kan kalde det en "hvad nu hvis"-attitude. Det ses både hos danske Morten Wied, men også hos Andy Zawacki, når man spørger ham, hvorfor folk dog bruger penge på det her.

- De fleste gør det bare, fordi de gerne vil leve.

- Men der er jo ingen garantier?

- Det er der ikke. Men der er ingen garantier i noget. Det er ikke garanteret, at du kommer sikkert frem til lufthavnen, hvis du kører i din bil. Men det er garanteret, at hvis du bliver begravet, så bryder din krop ned. Og hvis du bliver kremeret, så bliver din krop til aske. Det er dine garantier, fortæller Andy Zawacki.

Drømmen om vin fra ufødte århundreder

Og derfor ser han kryoteknologien med at fryse kroppe ned som endnu et medicinsk eksperiment, vi endnu ikke kender læren af. Og at dem, der ligesom ham selv har reserveret en nedfrysning, blot vil være sikre, hvis nu det skulle blive muligt at genoplive frosne kroppe i fremtiden.

- Hvis du ikke skriver dig op til kryoteknologi, og det ender med at virke, så får du jo ikke gavn af det.

Sådan kan det hele måske meget passende opsummeres. På et af kontorerne i bygningen hænger der et billede af Robert Ettinger. Manden, der dannede fundamentet for manges drømme om et længere liv.

Der er et citat af ham på fotoet, som nærmest lyder lidt som lige netop den drøm:

- Med en lille smule held kan vi smage vinen fra århundreder, som endnu ikke er født.