Nyheder

Mikroplastik fundet i 9 ud af 10 kendte købevand

Vand på flaske i et supermarked i Los Angeles.

Forskere har i et studie fundet dobbelt så mange plastikfibre i flaskevand som i postevand.

Plastik i verdenshavene har længe været anerkendt som et støt stigende problem for klimaet. 

Nu ser en ny udfordring relateret til plastik dagens lys. 

Forskere fra State University i New York har i samarbejde med det journalistiske projekt Orb Media gennemgået en række af verdens mest populære mærker, der producerer vand på flaske, herunder Evian, Aquafina, Nestlé og San Pellegrino. 

I mere end 90 procent af flaskerne fandt forskerne stykker af mikroplastik. Forskerne har analyseret i alt 259 flasker vand i 9 forskellige lande og har i gennemsnit fundet 325 plastpartikler for hver liter vand. I en enkelt flaske Nestlé Pure Life fandt man 10.000 stykker mikroplastik per liter. 

Kun i 17 af de 259 flasker vand, forskerne gennemgik, var der ingen spor af plastik, skriver The Guardian.

Fisk, hvaler og fugle dør af mikroplastik

Forskerne har købt de vandflasker, som er blevet undersøgt, i USA, Kina, Brasilien, Indien, Indonesien, Mexico, Libanon, Kenya og i Thailand, og i en udtalelse lyder det, at de har fundet "omkring dobbelt så mange plastikpartikler i flaskevand" sammenlignet med deres tidligere undersøgelser af postevand. 

- Der er plastik overalt i naturen, også i vores postevand, så derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at der nu er fundet mikroplastik i vand på flaske, siger Claudia Sick, biolog og projektleder i den danske miljøorganisation Plastic Change, til TV 2.

- Vi har tidligere set, at der er fundet mikroplastik i eksempelvis salt, honning og vin, og der er også plastikpartikler i luften, så der er mange måder, hvorpå mikroplastik kan komme ned i vand på flaske, fortsætter hun.

Claudia Sick fortæller, at der er flere indikationer på, at mikroplastik ikke blot er farligt for dyr, men også risikerer at være farligt for mennesker. 

Mikroplastik forårsager allerede, at fisk, hvaler og fugle kommer til skade og kan risikere at dø, når de indtager den plastik, der er i havene. De mikroskopiske fibre kan indgå i fødekæder, sætte sig fast i havdyrenes organer og eksempelvis skabe en barriere i dyrenes mave- og tarmsystemer.

Derudover kan plastikken indeholde tilsætningsstoffer, der er dokumenteret miljø- og sundhedsskadelige, såsom flammehæmmere og blødgørere. På den måde kan plastik også have en kemisk skadelig effekt.

Claudia Sick nævner blandt andet et kendt eksempel fra Bermuda, hvor man fandt en skildpadde, der var strandet.

- Da man åbnede skildpadden fandt man 2300 stykker mikroplastik i den, og det var tydeligvis det, den var død af, siger biologen fra Plastic Change. 

Plastik på nanoskala

Hun henviser også til amerikaneren Chris Jordan, der med sine film og billeder fra Midway i Stillehavet har dokumenteret døde albatrosser, der blev fundet med maverne fulde af plastikstykker.

- Vi har også set hvaler, der er døde, fordi de har slugt presenninger og plastikposer i havet. Men plastik kan også transporteres ind i havdyr og måske deres celler på nanoskala. Nogle af partiklerne er så mikroskopiske, at de er i form af nanoplastpartikler, siger Claudia Sick til TV 2.

Ifølge FN’s miljøagentur, som har ”erklæret krig mod plastik i verdenshavene”, anslås det, at der findes mindst 51 trillioner partikler af mikroplastik – 500 gange mere end der er stjerner i vores galakse.

- Vi ved dog fortsat meget lidt om mikroplastiks påvirkning på mennesker. Vi har først set denne her store påvirkning fra plastik i slutningen af 1990'erne, hvor man begyndte at opdage de her plastiksupper i verdenshavene. 

- Vi anbefaler, at man drikker vand fra hanen for at benytte sig at vores udmærkede postevand og samtidig undgå unødvendigt brug af plastik. Og hvis det viser sig, at forskernes opdagelser her holder stik, så er der i hvert fald intet argument for at købe vand på flaske, da der er mikroplastik i begge dele, fortsætter Claudia Sick. 

Forskernes metoder betvivles

Resultaterne i undersøgelsen fra State University i New York og Orb Media har endnu ikke været publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. 

En talsmand for Verdenssundhedsorganisationen WHO siger til The Guardian, at selv om man endnu ikke ved, hvor meget mikroplastik kan påvirke de menneskelige organer, vil organisationen gennemgå undersøgelserne for at se, om man skal søsætte yderligere tiltag.  

I første omgang vil flere af de kendte producenter af vand på flaske, hvis produkter optræder i undersøgelsen, dog ikke anerkende resultaterne. 

Nestlé kritiserer over for CBC den målingsmetode, forskerne og Orb Media har brugt, mens talsmænd fra både Coca-Cola og Gerolsteiner siger, at man ikke kan udelukke, at mikroplastik finder vej ind i flaskevandet gennem luften eller under selve produktionen. 

Pesticider i drikkevandet

De nye opdagelser kommer i øvrigt frem samtidig med, at nye tal i dag viser, at vores drikkevand indeholder langt flere pesticidrester end tilladt.

I en ny, stor undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har man foretaget næsten 1700 boringer på vandværker i hele landet. Her har forskerne helt konkret ledt efter pesticidstoffet Desphenyl-Chloridazon, der findes i et sprøjtemiddel, der blev brugt i landbruget frem til 1996, hvor det blev forbudt.

Der må højst være 0,1 mikrogram af stoffet per liter vand, men i hver tiende boring er der fundet langt mere end det tilladte. De steder, hvor det står værst til, er der fundet op til 100 gange mere af stoffet, end det tilladte.

Seks kilder til mikroplastik

  1. Syntetiske fibre fra tøjvask

    Materialer som fleece, acryl og polyester frigiver tusindvis af mikroskopiske fibre ved hver vask. Det anslås, at cirka en million tons hvert år frigives med spildevand på verdensplan. Mere end halvdelen ender i miljøet.​

  2. Dækstøv

    Støv fra bildæk ender i kloakkerne og transporteres videre til kilder, floder og oceaner. Som tommelfingerregel frigives der 20 gram dækstøv per 100 kilometer. Norge alene producerer årligt et kilogram dækstøv per indbygger.

  3. Maling

    Støv fra vejstriber, skibs- og husmaling bidrager til mere end en tiendedel af oceanernes mikroplastik. Det ender oftest som et lag på havoverfladen.

  4. Sekundær mikroplastik

    Mindst otte millioner tons plastik ender hvert år i verdenshavene. Her går de langsomt i mindre og mindre stykker, som ender med at blive optaget i fødekæden.

  5. Syntetiske fibre i luften

    Forskere er kun lige begyndt at undersøge, hvordan mikrofibre spredes i atmosfæren. Et simpelt gæt er, at bevægelse mod kunststof slider små plastikfibre af, ligesom når en kat fælder sine hår. I Paris anslår man, at der i 2015 var mellem 3 og 10 tons plastikfibre i luften.

  6. Mikroperler

    Mange kosmetikprodukter indeholder små stykker plastik, kaldet mikroperler. Selvom mikroperler mange steder nu forbydes, anslås det, at der i 2015 var otte trillioner mikroperler i amerikanske vandveje alene.

Kilde: Orb Media