Mikroplastik fundet i 9 ud af 10 kendte købevand
Forskere har i et studie fundet dobbelt så mange plastikfibre i flaskevand som i postevand.
Plastik i verdenshavene har længe været anerkendt som et støt stigende problem for klimaet.
Nu ser en ny udfordring relateret til plastik dagens lys.
Forskere fra State University i New York har i samarbejde med det journalistiske projekt Orb Media gennemgået en række af verdens mest populære mærker, der producerer vand på flaske, herunder Evian, Aquafina, Nestlé og San Pellegrino.
I mere end 90 procent af flaskerne fandt forskerne stykker af mikroplastik. Forskerne har analyseret i alt 259 flasker vand i 9 forskellige lande og har i gennemsnit fundet 325 plastpartikler for hver liter vand. I en enkelt flaske Nestlé Pure Life fandt man 10.000 stykker mikroplastik per liter.
Kun i 17 af de 259 flasker vand, forskerne gennemgik, var der ingen spor af plastik, skriver The Guardian.
Fisk, hvaler og fugle dør af mikroplastik
Forskerne har købt de vandflasker, som er blevet undersøgt, i USA, Kina, Brasilien, Indien, Indonesien, Mexico, Libanon, Kenya og i Thailand, og i en udtalelse lyder det, at de har fundet "omkring dobbelt så mange plastikpartikler i flaskevand" sammenlignet med deres tidligere undersøgelser af postevand.
- Der er plastik overalt i naturen, også i vores postevand, så derfor kommer det ikke som den store overraskelse, at der nu er fundet mikroplastik i vand på flaske, siger Claudia Sick, biolog og projektleder i den danske miljøorganisation Plastic Change, til TV 2.
- Vi har tidligere set, at der er fundet mikroplastik i eksempelvis salt, honning og vin, og der er også plastikpartikler i luften, så der er mange måder, hvorpå mikroplastik kan komme ned i vand på flaske, fortsætter hun.
Claudia Sick fortæller, at der er flere indikationer på, at mikroplastik ikke blot er farligt for dyr, men også risikerer at være farligt for mennesker.
Mikroplastik forårsager allerede, at fisk, hvaler og fugle kommer til skade og kan risikere at dø, når de indtager den plastik, der er i havene. De mikroskopiske fibre kan indgå i fødekæder, sætte sig fast i havdyrenes organer og eksempelvis skabe en barriere i dyrenes mave- og tarmsystemer.
Derudover kan plastikken indeholde tilsætningsstoffer, der er dokumenteret miljø- og sundhedsskadelige, såsom flammehæmmere og blødgørere. På den måde kan plastik også have en kemisk skadelig effekt.
Claudia Sick nævner blandt andet et kendt eksempel fra Bermuda, hvor man fandt en skildpadde, der var strandet.
- Da man åbnede skildpadden fandt man 2300 stykker mikroplastik i den, og det var tydeligvis det, den var død af, siger biologen fra Plastic Change.
Plastik på nanoskala
Hun henviser også til amerikaneren Chris Jordan, der med sine film og billeder fra Midway i Stillehavet har dokumenteret døde albatrosser, der blev fundet med maverne fulde af plastikstykker.
- Vi har også set hvaler, der er døde, fordi de har slugt presenninger og plastikposer i havet. Men plastik kan også transporteres ind i havdyr og måske deres celler på nanoskala. Nogle af partiklerne er så mikroskopiske, at de er i form af nanoplastpartikler, siger Claudia Sick til TV 2.
Ifølge FN’s miljøagentur, som har ”erklæret krig mod plastik i verdenshavene”, anslås det, at der findes mindst 51 trillioner partikler af mikroplastik – 500 gange mere end der er stjerner i vores galakse.
- Vi ved dog fortsat meget lidt om mikroplastiks påvirkning på mennesker. Vi har først set denne her store påvirkning fra plastik i slutningen af 1990'erne, hvor man begyndte at opdage de her plastiksupper i verdenshavene.
- Vi anbefaler, at man drikker vand fra hanen for at benytte sig at vores udmærkede postevand og samtidig undgå unødvendigt brug af plastik. Og hvis det viser sig, at forskernes opdagelser her holder stik, så er der i hvert fald intet argument for at købe vand på flaske, da der er mikroplastik i begge dele, fortsætter Claudia Sick.
Forskernes metoder betvivles
Resultaterne i undersøgelsen fra State University i New York og Orb Media har endnu ikke været publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.
En talsmand for Verdenssundhedsorganisationen WHO siger til The Guardian, at selv om man endnu ikke ved, hvor meget mikroplastik kan påvirke de menneskelige organer, vil organisationen gennemgå undersøgelserne for at se, om man skal søsætte yderligere tiltag.
I første omgang vil flere af de kendte producenter af vand på flaske, hvis produkter optræder i undersøgelsen, dog ikke anerkende resultaterne.
Nestlé kritiserer over for CBC den målingsmetode, forskerne og Orb Media har brugt, mens talsmænd fra både Coca-Cola og Gerolsteiner siger, at man ikke kan udelukke, at mikroplastik finder vej ind i flaskevandet gennem luften eller under selve produktionen.
Pesticider i drikkevandet
De nye opdagelser kommer i øvrigt frem samtidig med, at nye tal i dag viser, at vores drikkevand indeholder langt flere pesticidrester end tilladt.
I en ny, stor undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har man foretaget næsten 1700 boringer på vandværker i hele landet. Her har forskerne helt konkret ledt efter pesticidstoffet Desphenyl-Chloridazon, der findes i et sprøjtemiddel, der blev brugt i landbruget frem til 1996, hvor det blev forbudt.
Der må højst være 0,1 mikrogram af stoffet per liter vand, men i hver tiende boring er der fundet langt mere end det tilladte. De steder, hvor det står værst til, er der fundet op til 100 gange mere af stoffet, end det tilladte.