Samfund

Misbrugte filmbørn inspirerer andre til at stå frem: - Tak, fordi I er så modige!

40 år skulle det tage, før børneskuespillerne Janni Olsson(tv.), Susanne B. Storm(m.) og Stine Olsen(th.) turde stå frem med deres historie.

Det væltede ind med spørgsmål, da Janni Olsson, Susanne B. Storm og Stine Olsen fra 'De misbrugte filmbørn' torsdag aften svarede på brugernes spørgsmål:

- Hej med jer frygtelig seje og modige kvinder. Hvad kunne have fået jer til at tale med jeres forældre om overgrebene?

- Hvilken følelse står I med i dag?

- Har I ikke en vild følelse til at gøre hævn mod ham?

I TV 2's dokumentarserie 'De misbrugte filmbørn' står de og to andre kvinder frem og fortæller, at de som børn i 70'erne blev udsat for grove seksuelle overgreb af film- og teaterinstruktør Ernst Johansen.

De fortæller, at Ernst Johansen, der blandt andet står bag de ikoniske ungdomsfilm 'La' os være'(1975) og 'Du er ikke alene'(1978), misbrugte sin position til at lokke håbefulde filmbørn hjem til private øvesessions, hvor han forgreb sig på dem. Noget, som Ernst Johansen selv har erkendt.

Og det at filmbørnene nu har brudt tavsheden, har inspireret andre til at stå frem.

Torsdagens livechat var således fyldt med rosende ord og respekt, men også med talrige henvendelser fra personer, som selv er blevet udsat for seksuelle overgreb, og som efterlyser gode råd:

- Jeg er selv blevet misbrugt. Men jeg husker, at jeg følte mig som noget særligt. Har I haft det på samme måde? spurgte brugeren Kirsten.

- Tak for jeres ærlighed! Jeg har et enkelt spørgsmål; hvordan og hvor opsøgte i hjælp i jeres voksenalder? Jeg er selv blevet misbrugt i barndommen, men ingen ved det, endnu. Jeg ved, jeg skal fortælle mine nærmeste det.

- Hvordan har jeres omgivelser reageret, efter I er stået frem?? Jeg har selv været udsat og lider i dag af mange senfølgeskader. Tak, fordi i står frem, det hjælper meget. ❤️

Herunder kan du se alle de spørgsmål, de nåede at svare på. Du kan også se, hvad Janni Olsson og Susanne B. Storm svarede, da de torsdag aften var live igennem og svarede på brugernes spørgsmål på TV 2 News.

Kære alle.

På Stine, Susanne og Jannis vegne: Tusind tak for alle de mange gode spørgsmål.

Desværre kunne vi ikke nå at svare på dem alle, men vi håber, at svarene kunne bruges til noget.

Vi lukker chatten ned nu.

God aften.

Spørgsmål

Kirsten Thomsen:

Jeg er selv blevet misbrugt. Men jeg husker at jeg følte mig som noget særligt. Har I haft det på samme måde. Kh Kirsten

Svar:

Kære Kirsten. Det er jo en måde, den voksne kan misbruge børn og få dem til at holde mund. Desværre. Jeg har ikke haft den følelse. Jeg følte mig snydt og bange. Med venlig hilsen Stine 

Spørgsmål

Andrea:

Hej Susanne! Jeg sender dog ikke et spørgsmål.. Men blev lidt chorkeret, da jeg så det var dig! Hvor er det en trist historie, og sikke en barndom. Jeg havde dig til drama på UCN i Aalborg i 2015. Du lærte mig så meget, og var helt fantastisk til at undervise i det! Tak! - Andrea

Svar:

Kære Andrea

Tak for dine fine ord.

Jeg elsker at undervise i drama, og det vil jeg også gøre i fremtiden.

Vi ses nok igen:-)

Kh Susanne

Spørgsmål

SUSAN HANSEN:

Kan det fortrænges så man er der hvor man mener noget er sket blot er der ikke noget konkret. Blot noget uklart. Bliver dårlig tilpas når der snakkes om misbrug

Svar:

Kære Susan. Der kan jo være oplevelser, der har overskredet dine personlige grænser. Det er jo også et voldsomt emne. Med venlig hilsen Stine

Spørgsmål

Anonym:

Hvis I har, hvordan og hvor har I så søgt hjælp i jeres voksne levetid? Er i nogenlunde samme situation og jeg har aldrig sagt det til nogen, endnu, så ved ikke hvor og hvordan jeg opsøger den hjælp.

Svar:

Kære dig

Jeg svarer lige på vegne af kvinderne, da de ikke kan nå at svare på det hele. Flere af de medvirkende i vores dokumentarer har fået hjælp gennem Center for Seksuelt Misbrugte. Der er oplysninger om kontakt her http://www.csm-ost.dk/

Det er vigtigt at få hjælp. Det håber jeg også, at du får.

Vh Peter Vesterlund, journalist, TV 2

Spørgsmål

Jain:

Når det er så udbredt, tænker jeg forældre SKAL snakke med deres børn om at sige fra når der sker noget der føles forkert.

Svar:

Kære Jain

Jeg synes, du har helt ret. Det handler om at have et godt forhold til sine børn, så de føler, at de altid kan fortælle sandheden.

Kh Susanne

Spørgsmål

Annette :

Hvordan har i haft det med jeres sexliv i jeres voksenliv???

Svar:

Det ved jeg ikke med de andre, men jeg har det fint med at give mig hen og nyde sex.

Kh Janni

Spørgsmål

Palle Rehne Kaus:

Der er kommet en ny lov om forældelsesfristen. Vil i anmelde ham? http://justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2018/bredt-flertal-i-folketinget-sikrer-seksuelt-misbrugte-boern-og

Svar:

Hej Palle

Den nye lov gælder ikke med tilbagevirkende kraft, når det gælder gerningsmandens strafansvar. Det er kun tilbagevirkende ift. erstatningsansvar hos myndigheder. Derfor hjælper den nye lov ikke de medvirkende i vores dokumentarer.

Vh Peter Vesterlund, TV 2

Spørgsmål

Karin Kepp:

Hej. Jeg er sluppet billiger end Jer, men har dog stadigvæk haft mén af hans brud på tilliden. Jeg var med i julestykket i Borup kluppen i 1972. Jeg blev befamlet inden for tøjet, mens jeg stod og styrerede tæppet, da jeg havde en lille rolle. Ernst forsøgte mere, men jeg fik snoet mig ud af situationerne. Fortalte det til en skolekammerat/medskuespiller, hvis forældre sagde at jeg skulle fortælle det til min mor. Hun havde dog svært ved at tro på det. Men konfronterede dog Ernst til premieren. Ernst grinede dog min mor op i ansigtet. Han gled uden om virkeligheden, som han altid gjorde. Det blev ikke meldt til politiet, heller ikke da det kom frem i aviserne flere år efter. Tænkte om vi kunne lave en gruppe, der kunne snakke sammen (ikke Facebook e.l.). Dele vores minder, så vi ikke mere skal være så alene med det. Troede i øvrigt ikke at voldtægt og misbrug af børn, kunne blive forældet i DK.

Svar:

Der findes en facebookgruppe, der hedder klubben Borup. Start eventuelt med at melde dig ind der. Kan ikke gøre andet lige her og nu.

Kram og kærlige tanker fra

Janni

Spørgsmål

Kirsten Thomsen:

En efterfølgende ting til mit første ting. Mit overgreb var en lærer. Jeg er kommet godt over mit overgreb. Jeg fik lejlighed til at konfrontere læreren som voksen. Det var perfekt. Han var en kryster.

Svar:

Kære Kirsten. Tak.. Det var en god historie, du der delte med os. fantastisk. hilsner fra Stine

Spørgsmål

Amanda Täkker Kristoffersen:

Jeg har selv været igennem et forløb på 8 år med en chef i mit arbejde i politiet. Behøver jeg at sige at han blev frikendt grundet en heldig alshaimers og hukommelstab trods flere sexmails pressenteret i Retten. Jeg blev bedøvet 2 gange og udsat for overgreb. Blev det bedre, føler i fortsat behov for at vaske jer med skurresvampe, hvad drømmer i om natten og har i normal sex med jeres partner? Det har jeg ikke

Svar:

Kære Amanda

Tak for dit meget ærlige spørgsmål.

Du har været udsat for noget meget groft. Og det skal man have hjælp til at komme over.

Jeg er selv kommet godt videre, fordi jeg opsøgte hjælp. Der er lige nu mulighed for at søge hjælp hos CSM(Center for Seksuelt Misbrugte) også, selvom det er lang tid siden, det er sket.

Jeg håber virkelig, du kommer videre med dit liv.

Det har du SÅ meget fortjent.

Kh Susanne

 

Kommentar

Lone:

Kære I 3 - og alle de andre misbrugte filmbørn. En dyb respekt for at I står frem og fortæller hvad der skete. Det er frygteligt at tænke på, at vi sad i biograferne dengang og slugte filmene igen og igen. Og tænkte på hvor heldige I var, at I fik lov at spille med i dem. Jeg håber virkelig, at både Lasse og Ernst får deres velfortjente straf. Men mest af alt håber jeg, at denne debat og fokus på ugerningerne hjælper jer videre. Min allerdybeste medfølelse og beundring for jer.

Kommentar

Clara:

Hvordan har i haft det med jer selv efterfølgende? Har det altid siddet fast helt inderst inde? Og hvad vi i opfordre unge til at gøre idag for at komme videre? Stor respekt for jer og at i har åbnet jer op for hele Danmark. Jeres historier vækker mange tanker, også hvordan man selv skal takle tingene. Tror den her dokumenter rammer mange, som har været udsat for det, men det åbner også øjnene op for folk, hvor vigtigt det er at stå frem med det.

Kommentar

Til Janni :

Kære Janni hvor gør det ondt at høre hvad du har været udsat for knus og de varmeste tanker Hanne

Spørgsmål

Lonnie:

Hej Vil først sige jeg synes i er seje at i står frem i ofentligheden. En ting er at tale med nogen om det, men noget andet er nu at alle ved det. Jeg er selv blevet midbrugt af begge mine onkler, fra omkring 8 og til 11. Jeg har fortrængt det i mange år og først fortalt min mor det sidste år. Jeg har følt meget skam og i periode fyldte det meget i mit hoved. Jeg har i dag et velfungerende liv, men jeg ønsker at konfrontere min onkel med det. (Den ene er død) Jeg er bange for at det bliver benægtet og er ikke parat til at håndtere den del. Jeg føler stadig skam når jeg tænker på det. Mit spørgsmål er skal jeg gøre det alligevel eller skal jeg vente. Hvad har i gjort af tanker før i stod frem. Hvad hvis han havde benægtet. Jeg ved jo godt hvad der er sket, men er også bange for at man får at vide det er ens egen skyld. Mvh Lonnie

Svar:

Jeg vil anbefale dig at alliere dig med en terapeut eller en psykolog, som du er tryg ved, inden du konfronterer din onkel. Konfrontationer kan man også lave i såkaldt stolearbejde. Det kan være ganske virksomt, hele en indeni.

Uanset hvad andre siger, så er det ALDRIG din skyld. 

Selvom Ernst ikke havde anerkendt sit ansvar, så ville det have gjort afgørende forskel, for jeg havde fået placeret skylden og skammen hos ham, uanset hvordan han havde reageret.

 

Kærlig hilsen

Janni

Spørgsmål

Birgit Holmgreen:

Jeg var som barn i stor krise på gund af mine forældres skilsmisse og min mors psykiske sygdom. Vi flyttede i socialt boligbyggeri , hvor jeg af andre børn blev overbevist om at min mor var en luder og at jeg selv ville blive det. Derfor lod jeg af meget ældre fyre fortagete sig på mig og opfattede det som om det var min egen skyld. Hvordan kom i vider,e og kom over skyldsfølelsen? Hilsen Birgit

Svar:

Kære Birgit tak for dit spørgsmål. Det gør mig ondt, at du kom i sådan en situation. Min kom, da han fik en dom, selvom der stadig var en flig, der kom i mine tanker. Den dag i dag har jeg ikke nogen skyldfølelse. Du kan kontakte CSM(Center for Seksuelt Misbrugte) - og få råd og vejledning. Med venlig hilsen Stine 

Kommentar

Eva Krog Andersen:

Kære børneskuespillere. Det har været chokerende at se om jeres sager i tv, men hvor er det godt I endelig har taget tyren ved hornene. Sjovt nok, så har de misbrugte piger vi så i aften gemt på deres forfærdelige hemmeligheder, ikke kun dybt inde i sjælen, men også i kasser gemt væk i kælderen. Jeg er ret overbevist om, at de har gemt det i så mange år, i håb om at de en skønne dag kan få retfærdighed, ved at deres voldtægtsmand bliver dømt. Deres sager kan da ikke være forældede, når man tager omstændighederne i betragtning. Jeg håber retfærdigheden sker fyldest!!! Mange knus og varme tanker til jer alle!

Kommentar

Mette voss:

Jeg er så stolt af jer kvinder blev selv et pædafoli offer i den periode,det der er og har været sværest er at finde en ro i mig selv og mit liv. Tænker dette måske også skete for jer? Indtil for få år siden kunne jeg glemme det næsten men desto ældre jeg er blevet desto sværere har jeg ved at glemme vel ptsd gælder dette også for jer. Min taknemlighed overfor i står frem er enorm tusind tak og al respekt fra mette

Hej Stine

Du efterlyser at komme i kontakt med producenten. Dit indlæg er meget personligt, så derfor vil jeg ikke publicere det her, men du kan kontakte mig på peve@tv2.dk

Vh Peter Vesterlund, journalist, TV 2

Spørgsmål

Conny Sommer Majlund :

Hejsa. Hvor er I seje at stå frem. Husk at sige til alle de piger der er derude at de ALTID skal fortælle det til de voksne hvis der sker noget der ikke er rigtig. Hav et godt liv fremover. Knuz Conny

Svar:

Kære Conny

Det skal vi nok huske. Og tusind tak for din kommentar.

Kh Susanne