De misbrugte filmbørn

Mange sexkrænkere 'groomer' deres ofre: - De gør sig til vigtige personer for barnet

Grooming er, når børn lokkes til sex efter en samtale eller kontakt til en anden på nettet.

En række tidligere børneskuespillere beskylder instruktører for overgreb i 1970'erne. Psykolog forklarer, at de blev udsat for grooming.

Når et barn udsættes for seksuelle overgreb, har gerningsmanden forinden ofte brugt en del tid og kræfter på at lære barnet at kende og opbygge en tillid.

Det betegnes med det engelske ord grooming, og psykolog ved Center for Seksuelt Misbrugte Morten Kragh genkender tydeligt processen i de uddrag af TV 2s dokumentarserie ’De misbrugte filmbørn’, han har set.

I serien fortæller flere tidligere børneskuespillere, at de blev udsat for seksuelle overgreb eller forsøg på samme af de to filminstruktører Lasse Nielsen og Ernst Johansen i forbindelse med optagelserne til en række ikoniske ungdomsfilm i 1970’erne.

- Vi har at gøre med filminstruktører, der i sig selv er vigtige personer over for børnene. Det er den første del af groomingprocessen. Først at få øje på offeret, skabe kontakt og derefter blive en vigtig person for vedkommende, siger Morten Kragh.

Sådan har vi gjort: De misbrugte filmbørn

I dokumentarserien ’De misbrugte filmbørn’ står flere tidligere børneskuespillere frem med anklager om overgreb begået i forbindelse med filmproduktion i 1970’erne. Historierne er baseret på de medvirkendes egne oplevelser og fortællinger. I alt seks mænd siger, at de blev udsat for seksuelle overgreb af Lasse Nielsen eller forsøg på overgreb. Børnene var mellem 14 og 15 år, og ingen af dem gik efterfølgende til politiet med deres historier. Lasse Nielsen afviser at have haft sex med mindreårige.

Bliver en vigtig person for barnet

Lasse Nielsen skabte i 1970’erne filmene ’La’ os være’ (1975), ’Måske ku’ vi’ (1976) og ’Du er ikke alene’ (1978).

Drengen, der spillede hovedrollen i ’Måske ku’ vi’, Karl Wagner, er i dag voksen. Han fortæller i dokumentarserien, at Lasse Nielsen netop brugte sin magt som instruktør til at presse ham til sex mod sin vilje.

- Han lokkede med den her filmrolle og sagde: "Jamen, du kan da godt lide det. Det føles da rart. Synes du ikke, det føles rart?", fortæller Karl Wagner i første del af dokumentarserien.

Ifølge Morten Kragh er det centralt for overgrebsmanden at blive en vigtig person overfor barnet:

- Ellers kan man ikke manipulere barnet til at gå med til nogle ting, som barnet i virkeligheden ikke har lyst til.

- Det kan være effektivt

Morten Kragh forklarer, at overgrebsmanden efter skabelsen af tillid ofte vil gå over til manipulation og trusler. I den proces vil han også forsøge at isolere barnet.

- Det var noget af det, vi så i dokumentaren, hvor personerne kommer hjem til Lasse, og det vigtige aspekt er, at der skal øves nogle film. De bliver isolereret, og derefter bliver det noget med at skabe en eller anden form for hemmelighed, siger Morten Kragh med henvisning til, at flere af de tidligere børneskuespillere uafhængigt af hinanden fortæller, at Lasse Nielsen inviterede dem hjem til sig og misbrugte dem seksuelt der.

Kontakt os

TV 2 sætter i disse dage fokus på seksuelle overgreb på børn i film- og teaterbranchen. Har du en historie, du vil fortælle, så skriv til vores journalister Peter Vesterlund på peve@tv2.dk eller Sofie Herschend på sosh@tv2.dk. Du kan også ringe eller sms’e til dem på telefon 61158027. Vi garanterer fuld diskretion, og intet materiale vil blive offentliggjort uden forudgående aftale. Har du været udsat for et overgreb, og har du brug for hjælp, kan du kontakte Center for Seksuelt Misbrug csm-ost.dk (København), csm-syd.dk (Odense) eller csm-midtnord.dk (Aarhus)

Manipulationen og truslerne kan ifølge Morten Kragh bestå i, at overgrebsmanden fortæller barnet, at det ikke må sige noget til sine forældre, fordi forældrene i så fald vil blive sure eller kede af det.

Særligt børn, der søger opmærksomhed, kan være udsatte:

- Børn, der bliver ført ind i det her, kan måske også være børn, som på en eller anden måde er søgende eller har brug for kontakt og blive bekræftet. De kan være mere modtagelige for at komme ind i en vigtig og tryg relation, og på den måde kan krænkeren komme tættere og tættere på.

- Det kan være effektivt, fordi barnet ikke har den samme mentale kapacitet, som voksne har til at kunne sige fra i forhold til det her, og kan have svært ved at modstå det, forklarer Morten Kragh.

- Barnet kan blive fanget i loyalitetsdilemma

I anden del af dokumentarserien fortæller Janni Olsson, der som 13-årig spillede med i instruktør Ernst Johansens film 'Krigernes Børn', at instruktøren inviterede hende op i hans lejlighed, fordi han overvejede at give hende en større rolle i filmen.

I stuen fik hun besked på at klæde sig af, men det udviklede sig i sidste ende til forsøg på voldtægt.

- Jeg tænkte "hvad fanden var det?" Det var jo Ernst, som jeg følte, at jeg havde kendt helt mit liv, og som jeg var tryg ved, fortæller Janni Olsen i dokumentarserien om Ernst Johansen, der af mange af børneskuespillerne blev betragtet som en slags hyggeonkel, der var rar og tillidsvækkende.

Morten Kragh forklarer, at han ofte støder på lignende fortællinger på Center for Seksuelt Misbrugte.

- Barnet kan være fanget i et loyalitetsdilemma, fordi barnet har fundet det, som det søgte; nemlig nærvær, opmærksomhed og tilsyneladende tryghed – men som bliver misbrugt. Det er jo noget, der bliver brugt med dét for øje at have en seksuel kontakt med barnet.

Senere i livet kan dette dilemma forfølge de misbrugte børn, siger Morten Kragh:

- Man kan blive grænseløs, og andre mennesker kan komme til at invadere en, uden at man rigtig ved det og først opdager det efterfølgende. Det behøver slet ikke at hænge sammen med noget seksuelt. Det kan være en tæt relation, som kan være vanskelig, fordi man kan blive overtrådt på forskellig vis.

Researchen til denne historie er lavet i samarbejde med Politiken.