Ny forskning: Diabetes er fem forskellige sygdomme
I et nyt studie udført i Sverige og Finland indikerer resultaterne, at der findes flere underkategorier af diabetes end de kendte kategorier 1 og 2.
Sukkersyge eller diabetes opdeles traditionelt i to kategorier. Type 1 og type 2.
Forskellen ligger i, om kroppen ikke producerer hormonet insulin, der holder blodsukkeret nede, eller om kroppen ikke kan udnytte den insulin, der produceres. Af samme årsag behandles og medicineres de to typer af diabetes forskelligt.
Et nyt studie lavet på henholdsvis Lund Universitet i Sverige og Institut for Molekylær Medicin i Finland indikerer dog, at der findes fem forskellige former for diabetes, og at patienter bør behandles forskelligt af samme årsag.
- Man vil kunne komme til at skræddersy behandling, og det vil betyde meget for den personlige behandling både i forhold til livstilsændringer som kost og motion og i forhold til behandlingsforløb, siger Oluf Borbye Pedersen, der er professor på Københavns Universitet.
Han forsker selv i blandt andet diabetes og har fulgt forskningsprojektet i Sverige og Finland tæt.
- De har delt folk op i to grupper med mange tusinde mennesker, hvor de har haft en prøvegruppe og efterfølgende har underbygget og bekræftet teorien om fem kategorier i en anden gruppe. Det er en meget grundig form for forskning, siger han.
De fem typer af diabetes
Studiet har undersøgt 14.775 patienter og indikerer, at diabetespatienter i virkeligheden bør opdeles i følgende fem forskellige kategorier:
Alvorlig autoimmun diabetes: Rammer folk, mens de er unge, og gør dem ude af stand til at producere insulin på grund af en immunsygdom. Minder meget om den nuværende type 1-diabetes.
Alvorlig insulinmanglende diabetes: Minder om den første kategori, men immunforsvaret er ikke årsagen bag den manglende evne til at producere insulin.
Alvorlig insulinresistent diabetes: Patienter er overvejende overvægtige og producerer insulin, men deres krop kan ikke optage det.
Mild overvægtrelateret diabetes: Patienterne minder meget om dem i den forrige kategori, men deres stofskifte er meget tæt på ’normalt’.
Mild aldersrelateret diabetes: Patienter, der har udviklet en mildere form for diabetes, mens de var signifikant ældre end dem i de andre grupper.
Muligt at der findes 500 kategorier
Det er dog ikke sikkert, at de nye opdagelser vil betyde, at praksis for diabetesbehandling vil blive ændret foreløbigt. Der står nemlig flere ting i vejen for, at de nye forskningsresultater får betydning for danskere med diabetes.
Sygdommen varierer nemlig ikke kun som i de førnævnte fem kategorier. Der er også stor forskel på diabetes rundt omkring i verden.
- Der er stadig en stor ukendt gruppe. Det kan meget vel være, at der på verdensplan findes 500 forskellige undergrupper alt afhængig af genetik og påvirkning fra lokalmiljøer. Deres analyse har fem kategorier, men de kan meget vel blive til flere, siger Victoira Salem, der er professor ved Imperial College i London, til BBC.
WHO skal godkende resultater
Der findes dog også den forhindring, at forskningsresultaterne skal godkendes og autoriseres af verdenssundhedsorganisationen.
- Hvis man tager til Kina eller Indien er underkategorierne inden for type 2-diabetes ikke dem, vi har i Danmark. Derfor vil WHO ikke tage resultaterne til sig. Man vil skulle lave lignende undersøgelser i andre lande først, siger Oluf Borbye Pedersen og fortsætter:
- Det er et nyt forskningsprojekt, og det vil tage adskillige år før WHO (verdenssundhedsorganisationen, red.) vil tage endelig stilling til det. Det samme gælder sundhedsstyrelsen, der er den øverste myndighed ved sygdomsklassifikation i Danmark. De vil typisk nedsætte en arbejdsgruppe, der vil undersøge resultaterne. Så der går noget tid før man ved, om det er noget, som praktiserende læger og sundhedspersonale skal tage højde for. Det kan let tage et par år, siger han.