Og møder børn fra ghettoer ikke op i skole, bliver der skåret i børnepengene.
Torsdag præsenterede regeringen et udspil på i alt 22 punkter, der inden 2030 skal resultere i et ghettofrit Danmark.
Her er de 16 hårdeste ghettoområder:
Mjølnerparken, København.
Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
Tåstrupgård, Høje Taastrup.
Gadehavegård, Høje Taastrup.
Agervang, Holbæk.
Ringparken, Slagelse.
Motalavej, Slagelse.
Vollsmose, Odense.
Stengårdsvej, Esbjerg.
Korskærparken, Fredericia.
Sundparken, Horsens.
Munkebo, Kolding.
Skovvejen/Skovparken, Kolding.
Finlandsparken, Vejle.
Bispehaven, Aarhus.
Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus.
Kilde: Regeringens ghettoudspil "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030".
Og mens de 22 punkter blev mødt med demonstrationer i flere af de udsatte boligområder, fik det opbakning på Christiansborg fra både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Faktisk var de to partier så enige i opbakningen, at ordlyden var præcis den samme, da TV 2s reporter fangede deres partiformænd:
- Jeg synes, der er mange gode takter i det, lød den umiddelbare reaktion fra Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl.
Få timer senere udtalte Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, de præcis samme ord.
Dansk Folkepartis formand frygter, at regeringen oversælger effekten af planen. Video: Hans-Henrik Busk Stie
Arbejdsløse må ikke flytte til ghettoerne
Om de to partier også stiller sig på samme side af bordet, når ghettoplanen skal forhandles på plads, må tiden vise.
Står det til Socialdemokratiet går regeringens udspil dog slet ikke vidt nok.
Det er ikke nok at tage ydelserne fra de kontanthjælpsmodtagere, der flytter til de udsatte områder. De skal slet ikke have lov til at flytte ind, lyder det fra Mette Frederiksen.
- Vi vil gerne have en anden sammensætning i de udsatte boligområder. Jeg tror, det er rigtig vigtigt for sammenhængskraften i Danmark, at folk, der er i arbejde, og folk, der ikke er i arbejde, bor sammen. Så vores forslag vil faktisk være en takt mere vidtgående, siger hun.
S vil ændre sammensætning i klasselokaler
Samtidig understreger partiformanden, at det heller ikke er nok at skære i børnepengene, hvis børn fra ghettoer bliver væk fra skole. Også sammensætningen i klasselokalerne skal ændres - og her det ikke nok at sætte ind over for ghettogymnasier, som regeringen foreslår.
- Jeg synes, vi skal sige, at der i daginstitutioner, på skoleområdet og på ungdomsuddannelserne maksimalt må være 30 procent, der har ikke-vestlig baggrund. Vi har behov for at blande os noget mere, siger Mette Frederiksen, der også vil have fat i de af børnenes mødre, som går arbejdsløse:
- Vi bliver nødt til at stille dét krav til kvinder med ikke-vestlig baggrund, at de skal arbejde og bidrage for deres ydelse. Det er ærgerligt, at det ikke er med i regeringens udspil.
DF frygter problemer vil rykke ud i andre områder
Også Dansk Folkeparti er begejstrede for idéen om at bruge de offentlige ydelser som et greb for at komme ghettoområderne til livs.
Her er man dog anderledes forbeholden:
- Jeg er lidt nervøs for, om man i virkeligheden oversælger effekten af den plan, vi har fået præsenteret i dag, siger Kristian Thulesen Dahl, der frygter, at problemerne i ghettoområderne bare bliver eksporteret til andre - og mere velfungerende - områder.
- Forudsætningen for, at det lykkedes, er, at man holder indvandringen – specielt fra de mellemøstlige lande - nede på et absolut minimum. Og det vil kræve en fasthed, så denne plan også om 10, 20 og 30 år bliver set som planen, der lykkedes, siger han.
Regeringens ghettoplan: Her er nogle af punkterne
Dobbeltstraf i særlige områder
Regeringen vil give dobbeltstraf til bestemte forbrydelser i udvalgte dele af landet. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fortæller, at regeringen endnu ikke har defineret de specifikke forbrydelser, men det kan eksempelvis være hærværk, tyveri og trusler.
Det er heller ikke fastlagt, hvor dobbeltstraffen kommer til at gælde. Det er op til politiet at udpege de specifikke områder – også kaldet skærpede strafzoner.
Justitsministeren forklarer til TV 2, at de skærpede strafzoner kan være i udsatte boligområder. Men teoretisk set kan det også være i eksempelvis Hellerup, hvis politiet finder det nødvendigt. Formålet er at nedbringe kriminaliteten i særligt belastede områder.
Forslaget om dobbeltstraf kommer, selvom andelen af kriminelle i de særligt udsatte boligområder på regeringens ghettoliste er kraftigt faldende. Forslaget er også blevet kritiseret for at gøre op med princippet om, at alle er lige for loven.
Vil straffe kontanthjælpsmodtagere
Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at kontanthjælpsmodtagere fremover skal kunne straffes økonomisk, hvis de flytter ind i en række udvalgte ghettoområder.
Samtidig må kommunerne i fremtiden ikke henvise hverken kontanthjælpsmodtagere eller personer, der modtager integrationsydelse, til en bolig i bestemte områder.
Udsmidning fra boliger
Et andet forslag fra regeringen går på, at det skal være lettere for boligselskaber i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud.
Hvis en person begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra bopælen, skal både den kriminelle og familien kunne smides ud af boligen. Det gælder dog kun, hvis forbrydelsen har udløst ubetinget frihedsstraf.
Regeringen vil også gøre det lettere for boligselskaberne at afvise kriminelle og deres familier i at flytte ind. Det gælder, hvis en person eller medlemmerne af personens husstand inden for de seneste fem år er straffet for ”utryghedsskabende kriminalitet”.
Læs mere om, hvad regeringen opfatter som ”utryghedsskabende kriminalitet”, her.
Stopprøve i 0. klasse i udvalgte områder
Ifølge TV 2s oplysninger foreslår regeringen, at børn i 0. klasse fra udvalgte områder fremover skal bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse.
Det drejer sig om skoler, hvor en vis del af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder. Både folkeskoler samt privat- og friskoler kan være omfattet.
Børnene vil have tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Og hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning, så de kan forbedre sig til næste forsøg.
Et barn kan maksimalt gå 0. klasse om én gang. Herefter kan barnet ikke forhindres i at rykke op.
Der skal også sættes tidligere og mere målrettet ind for at hjælpe udsatte børn i ghettoområderne.
Derfor vil regeringen give kommunerne lettere adgang til oplysninger om borgere i bestemte områder, så et socialt udsat barn bliver opdaget tidligere.
Har barnet højt fravær i skolen, skal kommunens forvaltninger kunne tjekke, om der er indberetninger om vold i hjemmet, eller om forældrene er blevet væk fra møder i jobcenteret.
Fejler kommunens fagpersoner i den proces, skal det samtidig være muligt at straffe dem med fængsel i op til et år. Det gælder for eksempel lærere, socialarbejdere og pædagoger.
Vil presse børn i daginstitution
Børn fra boligområder på regeringens ghettoliste skal gå i daginstitution, fra de er et år. Ellers skal kommunen afgøre, om børneydelser kan standses. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Derudover må daginstitutioner højst optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på regeringens ghettoliste.
Belønning for karakterer i folkeskolen
Det skal udløse en kontant belønning til kommunerne, hvis elever med ikke-vestlig baggrund består eller får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end gennemsnittet i den samme gruppe året før.
Hvis en kommune kan få 60 ud af 100 elever med ikke-vestlig baggrund til at bestå, opnår den et tilskud på 1,5 millioner kroner. Kan den få 90 ud af 100 elever til at bestå, får den et tilskud på 2,25 millioner kroner.
Kommuner, der kan få indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i arbejde, får også en kontant belønning.
Gymnasierne skal i højere grad kunne vælge deres elever
Fordelingen af elever med udenlandsk baggrund skal i nogle tilfælde prioriteres højere i udvalg, der fordeler ansøgere.
Alle gymnasier skal have mulighed for at blive profilgymnasier. Det betyder, at de selv kan bestemme kriterierne for 25 procent af de elever, de optager.
Staten skal kunne overtage ghettoer fra boligselskaber
Boligminister Ole Birk Olesen (LA) vil kræve, at boligselskaber bag områder, der fire år i træk står på regeringens ghettoliste, skal komme med en plan for "betragteligt" at mindske problemer med parallelsamfund.
Hvis planen ikke overbeviser ministeriet, skal det være muligt at pålægge boligselskabet at opløse eller afvikle det pågældende boligområde.
