Prins Henrik

Prins Henrik bisættes

Tirsdag blev prins Henrik bisat fra Christiansborg Slotskirke i København. TV 2 viste bisættelsen direkte her i livebloggen.

 

Livebloggen lukker

TV 2 lukker nu livebloggen fra bisættelsen af prins Henrik. Tak til alle, der fulgte med.

Blomster fra Amalienborg flyttes

Onsdag vil blomsterne foran Amalienborg og Fredensborg blive flyttet til Kastellet i København til monumentet til ære for dræbte soldater.

 

Blomsterne ved Marselisborg ved Aarhus og ved Gråsten Slot vil også blive fordelt på mindesmærker. 

Operasanger om højtideligheden: - Det var stærkt

Operasangeren Jens-Christian Wandt, der sang ved prins Henriks bisættelse, siger om højtideligheden:

- Det var meget stærkt. Særligt, da vi sang næstsidste vers i den næstsidste salme. Da kunne jeg se dronningen tørre en tåre væk med sit lommetørklæde, og det blev jeg meget rørt over.

- Der sad vores dronning og mindedes den prins, hun havde mistet.

Præst holdt en ærlig tale om Prinsens liv

Kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen stod for bisættelsen, og han holdt en meget ærlig tale om Prinsens liv. Læs mere om talen her.

En mindre ceremoni var efter Prinsens eget ønske

Bisættelsen var efter prinsens eget ønske en mindre ceremoni, hvor der foruden ansatte ved hoffet og få repræsentanter fra det officielle Danmark primært var danske kongelige og prinsens franske familie til stede.

Afspærringer ophævet efter bisættelse

Alle afspærringer i forbindelse med prins Henriks bisættelse er atter ophævet.

 

Prinsesse Marie trøstede prins Joachim

Under bisættelsen var flere af de kongelige familiemedlemmer tydeligvis rørte. Billeder fra kirken viser her, hvordan prinsesse Marie trøstede sin mand under bisættelsen.

Sidste del af bisættelsen blev holdt privat

De sidste minutter af prins Henriks bisættelse, inden hans båre blev båret til rustvognen, fik den kongelige familie en sidste privat stund i kirken. Her blev kameraerne, der ellers har transmitteret hele den mindre ceremoni, slukket.

Dronningen kører væk fra kirken og mod Amalienborg til privat sammenkomst

Dronning Margrethe kører nu fra Christiansborg Slotskirke og mod Amalienborg, hvor der vil være en privat sammenkomst.

Prins Henrik køres væk til ’Prins Henriks Honnørmarch’

Da båren blev båret ud af kirken, blev Hartmanns ’Sørgemarch for Thorvaldsen’ spillet. Nu kører rustvognen afsted til ’Prins Henriks Honnørmarch’, som er komponeret af Preben Beyer i 1967 som en bryllupsgave til Dronningen og prins Henrik.

Den kongelige familie følger efter båren

Hele den kongelige familie - med Dronningen forrest - går efter Prinsens båre, inden de stopper og står samlet på trappen ind til kirken.

Prinsens båre bæres ud af kirken

.

Prins Henriks båre bliver nu båret ud af Christiansborg Slotskirke. Det er 10 officerer fra Den Kongelige Livgarde, der bærer båren fra Christiansborg Slotskirke til rustvognen. 

Kirkeklokker ringer igen

Ligesom før bisættelsen ringer alle folkekirkers kirkeklokker nu i en halv time.

Ulla Terkelsen: Usædvanlig tale

TV 2s Ulla Terkelsen kalder kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsens tale ved bisættelsen for usædvanlig.

Rustvogn holder klar foran Christiansborg Slotskirke

Uden for kirken holder en rustvogn klar til at, at båren med prins Henrik bliver båret ud af kirken.

Flag går på hel

Efter jordpåkastelse og lysning af velsignelsen i Christiansborg Slotskirke afgiver Forsvaret nu sørgesalut fra Batteriet Sixtus og fra Kronborg. Samtidig er rigets flag gået på hel. 

Dronningen i tårer

Dronningen er i tårer, mens hele kirken synger nu den sidste fællessalme: 'Der synges du, som har tændt millioner af stjerner', der er skrevet af Erik Sommer i 1981.

Jordpåkastelse

Kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen har kastet jord på prins Henriks båre ved bisættelsen i Christiansborg Slotskirke. 

- Prins af Danmark, af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå, siger han.

Præst: Prinsens sidste år blev tunge

- De seneste år blev tunge for prins Henrik, der følte kræften svinde og hukommelsen svigte, siger kongelig konfessionarius Erik Norman Svendsen.