Prins Henrik

Domprovst: Der ligger en national selvransagelse i danskernes reaktion

Danske folkekirker mindes prins Henrik ved søndagens gudstjenester.

Blomster i massevis ved Amalienborg og Fredensborg Slot. Lange køer foran Christiansborg Slotskirke for at sige et sidste farvel.

Siden prins Henriks død sent tirsdag aften den 13. februar har store dele af befolkningen været på gaden for at vise deres respekt for den afdøde prins.

Det er et udtryk for en national solidaritet med kongefamilien. Men det er måske også udtryk for en national skyldfølelse, mener Anders Gadegaard, der er domprovst i Vor Frue Kirke.

Den københavnske kirke ærer prins Henriks minde ved søndagens gudstjeneste. Det har Kirkeministeriet opfordret alle landets kirker til at gøre.

- Jeg synes, det er fint, vi har fået opfordringen. Jeg tror, de fleste ville have gjort det alligevel, fordi kongefamilien er et nationalt klenodie, og når en afgår ved døden, er det vigtig, at vi alle samles omkring den afsked, siger Anders Gadegaard til TV 2.

Et nærvær med kongefamilien

Også Christians Kirke i København mindes Prinsen ved søndagens gudstjeneste, fortæller sognepræst Pia Søltoft.

I kirken på Christianshavn gør man det ved at holde et minuts stilhed, hvor præsten beder kirkegængerne om at tænke på det billede, de har af prins Henrik.

- Ved at tage det ind i kirken, kan man få et nærvær af kongefamilien. Men det kan også gøre, at vi som enkelte mennesker tænker på noget, der er en del af vores nationale bevidsthed, som kongehuset jo er, siger Pia Søltoft.

Lørdag til mandag ligger prins Henrik på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Den første dag gik 5081 personer forbi Prinsens kiste.

Søndag kan borgere i hele landet mindes prins Henrik i de kirker, der følger anmodningen fra Kirkeministeriet. I Vor Frue Kirke ærer man Prinsens minde med nogle få ord forud for kirkebønnen.

- Det er ganske fantastisk, at befolkningen tager sådan afsked med Prinsen, og jeg kan godt forstå, hvad der ligger i det. Der er en national solidaritet med kongefamilien. Man føler sig virkelig velrepræsenteret af den familie her i landet, siger domprovst Anders Gadegaard.

Fik ikke værdsat Prinsen i tide

Men der ligger også en anden ting i danskernes afsked med Prinsen, noget som indbyder til eftertanke, mener domprovsten. Og det skal findes i, at prins Henrik var en ener, som måske ikke altid fik den anerkendelse, han havde fortjent, mens han levede.

- Jeg synes, der også ligger en lille form for national selvransagelse for ikke at sige skyldfølelse i den her reaktion. At man ikke i tide fik værdsat prins Henrik noget mere, siger Anders Gadegaard.

Det er den samme følelse, han som præst ofte har mødt i samtaler med pårørende, der skulle begrave deres kære. At man ikke i tide fik sagt og gjort, det man skulle.

- Det synes jeg også spiller en rolle i denne her ytring, hvilket sådan set er en ganske smuk ting, fordi så kan det være, man lærer af det, siger Anders Gadegaard.

Prins Henrik bisættes på tirsdag ved en mindre ceremoni for den nærmeste familie og ganske få andre. I den forbindelse har Kirkeministeriet udsendt cirkulære om, at der skal ringes med alle kirkeklokker i folkekirkens kirker i en halv time før højtideligheden og i en halv time efter.

Samtidig har ministeriet anmodet biskopperne om at opfordre præsterne til at minde Prinsen ved en af de sædvanlige søndagsgudstjenester eller ved en særlig gudstjeneste, der eksempelvis kan holdes på dagen for bisættelsen.