Udland

Slagteren fra Kabul skal skabe fred i Afghanistan

USA erklærede i 2003 Gulbuddin Hekmatyar for terrorist. Nu skal han hjælpe hjælpe med at skabe fred i Afghanistan. NOORULLAH SHIRZADA / Scanpix Denmark

En mand, der for 15 år siden blev anset for at være terrorist, skal nu være med til at skabe fred i Afghanistan.

I maj sidste år ankom en kontroversiel mand til Afghanistans hovedstad Kabul – han blev eskorteret gennem byen i en konvoj med bevæbnede mænd og glade støtter med flag direkte til præsidentpaladset, hvor præsident Ashraf Ghani bød ham velkommen.

Det var første gang efter 20 år, at manden, bedre kendt som ”Slagteren fra Kabul”, vendte tilbage til den by, som han var med til at smadre under borgerkrigen, især med sin regn af raketter. Dengang blev titusindvis af mennesker dræbt, da han og andre krigsherrer kæmpede mod hinanden i Kabuls gader.

Og i 1996 smed Taleban ham på porten, da de kom til magten, hvorefter han gik under jorden.

Gulbuddin Hekmatyar, der i 2003 blev erklæret ”terrorist” af det amerikanske udenrigsministerium, er anklaget for at deltage i og støtte angreb udført af Al-Qaeda og sine tidligere venner fra Taleban. Han er en af de mest kontroversielle personligheder i moderne afghansk historie, og anses som en af de vigtigste oprørsledere. Han er leder af Hezb-e-Islami, der er den næststørste oprørsgruppe.

Her ses den afghanske præsident, Ashraf Ghani, sammen med Gulbuddin Hekmatyar i Kabul sidste år. Det er præsidenten i det hvide tøj.

Men nu har han fået amnesti – med USA’s velsignelse - og skal bane vejen til fred i Afghanistan ved at få Taleban til forhandlingsbordet. Det er ikke ukompliceret, og selvom han som del af aftalen har lagt volden bag sig og accepterer den afghanske forfatning, til gengæld for fangeløsladelser, husker mange afghanere ham som en brutal krigsherre og har ikke tilgivet ham.

Vil Taleban lytte?

Og spørgsmålet er også, om Taleban overhovedet vil lytte til ham på et tidspunkt, hvor gruppen har trængt regeringen op i en krog. Og så er der terrororganisationen Islamisk Stat, der også har fået fodfæste i det østlige Afghanistan, og som også laver angreb i Kabul. 

I 2011 mødte jeg Gulbuddin Hekmatyars søn på Maldiverne - under et hemmeligt møde mellem regeringen og repræsentanter fra oprørsgrupperne. Der var også repræsentanter fra Taleban og Haqqani-netværket, der har base i det lovløse stammeområde i Pakistan, som altså deltog i mødet med repræsentanter fra den afghanske regering blandt de badende gæster på øen.

Jeg husker tydeligt, at jeg spurgte hans søn, Firouz Hekmatyar, hvorfor hans far ikke deltog i mødet.

- Vil du gerne have, at amerikanerne bomber denne ø, svarede han smilende, mens hans brune øjne kiggede dybt ind i mine.

Vi grinede lidt og talte så videre.

- Jeg kan jo ikke komme herhen, uden hans tilladelse, fortsatte han iført en hvid traditionel afghansk hat.

Hans far havde ellers tidligere sagt, at han ikke vil forhandle før de internationale tropper forlod Afghanistan.

- Jeg er her, og det betyder, at vi gerne vil have fred. Selvfølgelig vil vi have de udenlandske tropper ud af Afghanistan. Det er den eneste løsning, men vi er nødt til at sidde ned og tale om, hvordan de skal forlade vores land. Vi kan jo ikke bede dem om at smutte i morgen, sagde Firouz Hekmatyar.

Tonen ændrede sig i 2011

Så allerede tilbage i 2011 havde tonen ændret sig. Og allerede dengang havde amerikanerne indset, at krigen i Afghanistan ikke kan vindes militært, og at dialog er den eneste vej ud af en opslidende og blodig krig, der er amerikanernes længste.

Gulbuddin Hekmatyar ses her ved et arrangement i den afghanske by Jalalabad sidste år.

Så nu er Gulbuddin Hekmatyar retur i Kabul – og det store spørgsmål er, om han kan være med til at bane vejen til fred, eller om han ender med at skabe mere splittelse i en regering, der i forvejen er splittet. Det vil tiden vise.

Lørdag deltog han i en ceremoni i anledning af 29-året for Sovjetunionens tilbagetrækning fra Afghanistan, hvor også præsident Ashraf Ghani var til stede. Her bakkede Hekmatyar op om det valg, der er planlagt til at blive afholdt den 7. juni i år.

Indtil da fortsætter blodsudgydelserne i det krigshærgede land, hvor befolkningen er drænet og udmattet. Deres eneste ønske er, at der kommer fred, så de ikke længere skal begræde og begrave alle deres kære, der bliver dræbt i de mange terrorangreb.