Misbrug

Misbrugeren og behandleren svarede på spørgsmål fra seerne

25-årige Simon fik hjælp fra misbrugsbehandler Carl Christian Randow i TV 2-programmet 'Misbrug'. Efter programmet sad de begge klar til at svare på seernes spørgsmål. 

Hvad er faresignalerne ved et misbrug? Og hvordan kommer man ud af det?

Simon Graulund var kun 12 år gammel, da stofferne blev en del af hans liv, og derfra udviklede han med årene et massivt misbrug.

Til sidst kunne hans mor og mormor ikke længere se på, at han ødelagde sig selv for øjnene af dem. Derfor gav de ham et ultimatum om at gå i behandling eller klare sig uden deres hjælp i TV 2-programmet 'Misbrug'.

Efter TV 2-programmet 'Misbrug' sad både Simon Graulund og Carl Christian Randow klar til at svare på spørgsmål fra seerne. 

Et spørgsmål fra en seer lød blandt andet, hvordan man som pårørende til en misbruger, bedst muligt kan støtte misbrugeren uden at støtte hans livsstil.

- Du støtter ham ved at gøre det, du gør. Ved at være den trygge havn, han kan komme hjem til, når du gør det. Og ved at fortælle ham, hvor meget du elsker ham, og hvor ked af, du er, over at se ham ødelægge sig selv, svarede Carl Christian Randow.

Du kan se alle spørgsmålene i livechatten herunder.

Livechatten er lukket

Vi lukker livechatten nu. 

I kan se eller gense programmet 'Misbrug' på TV 2 PLAY:

Farvel fra Simon

Tak for jeres spørgsmål og de fine beskeder, det gør mig glad. 

Til alle jer, der kæmper med misbrug eller er pårørende til misbrugere bare bliv ved med at kæmpe. Det betaler sig i sidste ende at gøre noget ved det! Det er hele besværet værd.   

Venlig hilsen Simon 

Spørgsmål

Ellinor :

Kære Simon. Jeg er mor til min højt elskede søn Bassemand som jeg desværre mistede da han tog en od for snart 3 år siden. Han var 23 år. Han havde været i behandling x2 men faldt desværre i begge gange Jeg spurgte ham hvorfor Bassemand hvor han svarede. Bare en gang mere og jeg er sikker på jeg kan styre det. Men nej Simon det kan man ikke. Pas på dit nye liv. Pas på dem som elsker dig for den du er nu ❤️❤️ Ønsker dig alt godt i fremtiden med masser af kærlighed og et liv uden stoffer og alkohol ❤️❤️

Svar:

Jeg kondolerer, men det er jo desværre virkeligheden. Man gambler med sit liv, når man er misbruger. Jeg priser mig lykkelig for, at det ikke skete for min familie.

Tak for beskeden, Ellinor. Hilsen Simon

Spørgsmål

Lone:

Stærk udsendelse om et problem jeg kender i mit netværk. Mit spørgsmål: Stod et prof netværk parat, da din behandling var færdig, for st hjælpe dig videre? Tænker på udd., bolig, økonomi etc. ? Håbet det bedre for alle i programmet. Tak.

Svar:

Hej Lone

Uddannelsesmæssigt stod der nogle klar, der kendte min baggrund, der var klar til at sende mig videre i systemet. De hjalp mig med at komme ind på min uddannelse i Esbjerg, da jeg lige havde taget en niendeklasseseksamen. Bolig har jeg selv skaffet.

Rent efterbehandlingsmæssigt var der ingenting, og rent økonomisk har jeg været på kontanthjælp og er nu på SU.

Hilsen Simon

Tak for denne gang

Tak til alle, der deltog i chatten. Jeg håber, I vil se med næste torsdag, når vi viser det sidste afsnit af denne sæsons "MISBRUG"-programmer. Kh CC

Spørgsmål

Line:

Hej Simon, Din historie rørte mig virkelig virkelig meget. Du er så sej! Hvilke drømme har du for fremtiden? :-)

Svar:

Hej Line

Min største drøm lige nu er at få min egen barbershop. Den skal være i hel gammel, traditionel stil og så kun herreklip og skægklip. Om det skal være i Esbjerg eller København, det må tiden vise. Og så vil jeg gerne stifte familie en dag. 

Hilsen Simon

Spørgsmål

Anonym :

Som forældre til en tidligere misbruger (hash), Hvor kan man finde hjælp til at "slippe angsten" for et tilbagefald? Der er gået 4 år...men det sidder så dybt, at hver gang personen ringer...giver det et "spjæt" FLOT Simon at du er kommet videre, og dejligt der findes mennesker som dig CC

Svar:

CC: Kan godt forstå din angst. Og som du beskriver den, ER det helt sikkert DIN del af hjemmearbejdet. Man kan læse forskelligt, bla "Gør dig fri af andres misbrug", få terapeutisk hjælp, eller gå i en selvhjælpsgruppe. Held og lykke <3

Spørgsmål

Marie:

Hej CC. Mange spørgsmål rejser sig efter programmet. Men det største for mig, er: Kan man hjælpe en, som ikke selv ønsker det? Og vil en lukket dør “til familen” ikke åbne en anden til det dårlige selskab?

Svar:

CC: Det er ikke sikkert, at det fraværende ønske om hjælp (på ét givent tidspunkt) er permanent. Mit råd: Bliv ved med at bare stå og vær en stemmegaffel af kærlighed. Måske vinder du personen over ved at kalde på det kærlige i dem <3

Spørgsmål

BJØRN MALLING:

Håber alt vel. CC, hvor meget koster et forløb hos og sammen med dig Bh. Bjørn.

Svar:

CC: Hej B. Afhængig af, hvad man har behov for. Men se på www.alkohol-coach.dk

Spørgsmål

Tina:

Hej Simon. Hvad ville du sige er det væreste man kan gøre som pårørende?

Svar:

Hej Tina

Det værste man kan gøre er, at blive ved med at føje misbrugeren. Det gør, at man fastholder misbrugeren i misbruget.

Simon

Spørgsmål

Michael bremer:

Til CC: Først stor ros for din måde at møde/behandle både misbrugere og pårørende på. Du forstår virkelig at tale i øjenhøjde. Nu har du jo lavet flere tv-programmer om misbrug. Hvorfor? Altså hvad er det, du håber tv-programmerne kan være med til? “Hvad får du ud af det” - ikke ment på en negativ måde :-)

Svar:

CC: Hej M. Intet spørgsmål er for vanskeligt :-) Jeg opnår netop dette: Debat. Bevidstgørelse. At folk vågner. Spejler sig selv. Ser dybt ind i sig selv. Det er, hvad jeg håber på at opnå. Og som jeg synes lykkes ret langt hen ad vejen.

Spørgsmål

Katrine:

Simon - hvad/hvem tror du selv var det afgørende for, at du valgte at sige ja til behandling?

Svar:

Hej Katrine

Det var mig selv. 100 procent mig selv. Der er ikke nogen andre, der kan blive clean for en, så hvis man ikke har sig selv med, så kommer man ikke i mål.

Hilsen Simon

Spørgsmål

Helle:

Cc hvorfor er der nogle der klarer sig igennem og andre ikke? Min mor vil rigtig gerne, men kommer aldrig helt på den anden side. Alt er afprøvet. Behandling, psykolog, ophold, medicin osv. Hvad gør man?

Svar:

CC: Try, try and try again....<3  Jeg giver personligt aldrig op.

Spørgsmål

Søren:

Hej Simon Super fedt at høre din historie. Hvad tænker du kommunen (Esbjerg) kunne/kan gøre bedre for at støtte dig i at gennemføre uddannelsen og forblive clean?

Svar:

Hej Søren

Jeg er faktisk tilknyttet noget, der hedder Uddannelseshuset, hvor jeg har fået en mentor, der støtter mig, hvis der er noget skolemæssigt eller økonomisk, som jeg skal have hjælp.

Jeg kan godt savne noget terapi. For min situation og for mange andre i behandling synes jeg, at der mangler nogen, som samler en op. Hvis jeg var blevet tilbudt mere, havde jeg sagt ja tak. Det ville kunne minimere det stress, der er ved at starte i skole efter så mange år. jeg har jo ikke gået i skole i 10 år, så jeg havde kunne få noget luft i hovedet, og så kan man sige, at når man kommer ind et sted, hvor der er normale mennesker, så kan jeg godt komme til at føle mig lidt anderledes. Det ville en terapeut kunne hjælpe med og få mig til at lande lidt blødere i det. 

Simon    

Spørgsmål

corina linda kreutzfeldt:

forstår at I vælger mit andet indlæg fra...der er jeg ked af. Da jeg aldrig har chattet før, eller givet en mening til kende før, så er det sørgeligt at det bliver valgt fra . Håber alt godt for dig Simon og håber du har modet til at arbejde videre. Hilsner fra Linda

Svar:

CC: Vi vælger ingenting fra bevidst. Vi når ganske enkelt ikke at se alting. Det vælter ind med henvendelser, og både Simon og jeg prøver at svare, det bedste vi kan.

Spørgsmål

Tina:

Hej Carl Christian - eller TV2 I får sikkert mange henvendelser, og ikke alle kommer frem. Men synes nu mit spørgsmål havde en rimelig tyngde ;o) Vi taler om at hjælpe, behandle mm. Men der er skaden jo sket. Hvorfor kan vi ikke tale om forebyggelse? At se de unge INDEN de falder i? Og derfor mit spørgsmål - hvad handler misbrug om? Om ikke at blive set, accepteret eller elsket? Eller om at dulme smerte fra en grim oplevelse? Eller noget tredje? Kan vi som mennesker og stat ikke gøre noget tidligere?

Svar:

Vi kan gøre RIGTIGT MEGET bedre. Men som du selv er inde på, hviler forebyggelse på bevidstgørelse, der også involverer undervisning tidligere. Og så en helt generel ændring af alkohol-kulturen i dette land. I forb. med en mulig legalisering af hash, har jeg således et indbygget krav (i min tanke-sfære) om, at muligheden for at evt. købe pot via. apoteker kun skal kunne finde sted, efter at man har fået et såkaldt "rusmiddel-kørekort", der kunne laves på samme måde, som man i dag laver "alkohol & Trafik-kurser", til mennesker, der har mistet deres kørekort. Denne undervisning - til mennesker, der således selv har identificeret sig selv som "eksperimenterende" - skal betales af "brugerne" selv. Det vil således ikke koste samfundet noget at udstyre disse "eksperimenterende" mennesker med nødvendig, forebyggende viden. Og et overskud fra salg af eksempelvis hash/pot kunne så meget passende gå til at betale for den misbrugs-behandler uddannelse, som er pinligt og sørgeligt fraværende i dette land.Just saying....

Spørgsmål

Inge volder:

Hvordan har du det nu, Simon. Får du psykolog eller går til anden form for terapi? Inge Volder

Svar:

Hej Inge

Nej, jeg går ikke til terapi mere. Jeg tror altid, man har brug for terapi, men problemet er, at det koster mange penge, når man ikke er tilknyttet et behandlingstilbud. Men min terapi ligger i, at jeg ses med folk hver dag, som vil leve clean.

Så findes der Narcotics Anonymous og AA. Jeg bruger også meget noget, der hedder Revovery Bulls, som har forskellige sportsaktiviteter for tidligere misbrugere. Så er der sport flere gange om ugen og turneinger i weekenden for at holde folk beskæftiget. Det går godt hånd i hånd at være aktiv og komme ud af et misbrug.

Simon

Spørgsmål

Hanne jensen:

Hej cc vi må håbe der er nogle politikere der læser med. Har fx selv siddet med min søn på 23 en lørdag, hvor han gerne ville have hjælp og her har det kommunale system lukket. I vores kommune tror de det er nok at tilbyde samtaler på deres eget misbrugscenter. Tror ikke de skelner mellem bruger og misbruger. Hvad tænker du om det cc .

Svar:

CC: Jeg tænker, at HELE samfundet har brug for bevidstgørelse. Og at de bare kan ringe :-) Jeg skal nok stille op....

Spørgsmål

Gitte smidt:

Hej CC. Godt program! Min mand har været alkoholiker i 10 år. Nogle gange er han på antabus, andre gange ikke. Derfor falder han også nogle gange i og drikker i smug. Bør jeg som pårørende “acceptere” de tilbagefald så længe han gerne vil hjælpes?

Svar:

Wauw.....godt spørgsmål. Balancen imellem at være medafhængig og at være næstekærlig er dog både udflydende og forskellig fra person til person. Personligt ville jeg stille en helt række spørgsmål ind til dig, hvis du sad foran mig, for at lære dig bedre at kende, inden jeg overhovedet ville danne mig en mening herom. Hvad føler du selv, aller inderst i dit hjerte? For det ER vold, når en misbruger "sucks a person completely dry". Da skal der være trukket en grænse forinden. For alle parters skyld.

Spørgsmål

Linea:

Hvad er det der gør at man tænker at misbrug er den eneste vej ud, hvis man har det svært psykisk?

Svar:

Man skal normalt have mødt det mange gange i sit liv, førend man kommer til at tænke således. Og herved er det jo i virkeligheden også et spørgsmål til samfundet og hele (druk)kulturen, i det hele taget.