Prins Henrik

Prins Henriks far advarede sin søn om danskerne

Prins Henriks møde med danskerne var ikke uden bump på vejen.

- De bliver flået levende resten af Deres dage…

Sådan lød den umiddelbare respons fra prins Henriks far, André de Laborde de Monpezat, da den unge Henri i 1966 fortalte, at han ville gifte sig med den danske tronfølger, kronprinsesse Margrethe.

Prins Henrik trodsede sin fars mavesure formaninger og giftede sig, som bekendt, alligevel med Prinsessen, men faren fik ikke helt uret i sin dystre forudsigelse.

For den følelsesladede og til tider temperamentsfulde prins Henriks møde med danskerne endte med at være fyldt med op- og nedture og blev langt fra problemfrit.

- Alt ved mig var forkert

Da han kom til landet i 1966, blev mange danskere næsten lige så forelsket i ham, som prinsesse Margrethe var det. Men efter brylluppet fortog danskernes betagelse af den høje, flotte franskmand sig hurtigt.

Og det var en voldsom oplevelse for Prinsen.

- De første seks måneder var jeg accepteret med stor, stor begejstring, men efter seks måneder var alt forkert. Selv mine slips var forkerte, mit hår var forkert, min måde at spise på, min måde at tale på selvfølgelig. Alt var forkert. Alt, hvad jeg gjorde, var forkert.

Sådan beskrev prins Henrik den radikale ændring, han mærkede i folkestemningen mod ham i TV 2-dokumentaren ’Prins Henrik 80 år – Når skæbnen forpligter’.

I tiden efter brylluppet kunne Prinsen se sig selv omtalt i aviserne som ”klovn”, ”hofnar” og ”det sorte får”.

Hvorfor lærte han aldrig at tale flydende dansk?

Udover tøjstil og en noget gammeldags tilgang til børneopdragelse var det især hans danske sprogfærdigheder eller mangel på samme, der generede danskerne allerede et halvt år efter brylluppet i juni 1967.

Hvorfor talte han ikke bedre dansk? Var han mon for arrogant og stolt af sit franske til, at han gad at lære sit nye lands sprog?

Forklaringen var, at prins Henrik, der i forvejen talte fem sprog, ikke havde forstået, hvor vigtigt det var for danskerne, at man kunne tale flydende dansk:

- Jeg så ikke den fare i, at jeg ikke talte dansk hurtigt, fordi alle omkring mig talte engelsk til mig for at være venlige. Der var ingen danskere, der talte dansk til mig de første to-tre år. Og jeg vurderede ikke, hvor alvorligt det var at være flydende på dansk, og det var en stor fejl. Og det var min fejl, fastslog prins Henrik i dokumentaren ’Prins Henrik 80 år – Når skæbnen forpligter’.

Dronning Margrethe har også påtaget sig skylden for sin mands manglende sprogfærdigheder et utal af gange. Hun var ham nemlig ikke særlig behjælpelig, fordi hun simpelthen var for utålmodig til at føre samtalerne på dansk, har hun fortalt.

Prins Henrik syntes, at kritikken af hans danskkunstskaber var uretfærdig. Video: Carina Buus

‘Tudeprins’

I perioder var der ro omkring Prinsen i medierne, men kritikken nåede nye og hidtil usete højder, da han i februar 2002 brokkede sig til BT over at være blevet nummer tre på den royale rangstige ved nytårskuren.

Nu blev han udråbt til ‘tudeprins’, og hele familien måtte stille op til krisepressemøde på regentparrets franske vinslot Caix, hvor prinsen havde forskanset sig i forsøget på at ride mediestormen af.

Danskerne fandt ham pinlig og utaknemmelig og forstod ikke hans beklagelser over sin titel og manglende status. Heller ikke, da han igen tog emnet op i et interview med hollandsk tv i 2015:

Prins Henrik har aldrig forstået, hvorfor han ikke skulle være ligestillet med sin hustru. Og det har han flere gange givet udtryk for offentligt. Video: Carina Buus

Efter regnvejr kommer solskin

Til trods for udbruddet i 2002 begyndte prins Henrik langsomt at høste mere og mere anerkendelse blandt danskerne i sine senere år.

- Han fik luft for det, og han fik flyttet en masse ting til det bedre. Det var nødvendigt, uundgåeligt og godt, konkluderede prins Joachim om hele episoden i dokumentaren ’Prins Henrik 80 år – Når skæbnen forpligter’.

Det virkede, som om Prinsen slappede lidt mere af. Danskerne begyndte at se nogle nye sider af ham som en humørfyldt og nysgerrig enegænger, der til trods for sit ry som arrogant franskmand ofte gav pokker i de fine etiketter.

Hvem husker for eksempel ikke øjeblikket, hvor han iklædt pandakostume viftede fint klædte gæster om næsen med en krydderikvast til en gallamiddag for Verdensnaturfonden i 2014.

Eller da han pludselig smed en pytonslange på hovedet som en form for improviseret krone.

Prins Henrik er kendt for sine spontanitet. Her kaster han en slange på hovedet. Video: Carina Buus

Prins Henrik blev kult

Eller hans spontane besøg på Christiania i 2013, hvor han storsmilende stillede op til fotografering iført pelshue sammen med to forbipasserende christianitter. Nu hyldede medierne Prinsen for hans spontane, afslappede og humørfyldte væsen, og Ekstra Bladets læsere ville have ham udråbt til konge.

Prinsens finurlige og gakkede handlinger gav ham noget nær kultstatus i hans senere år.

- Da han i vinter tog til Christiania og improviseret gik igennem… da blev han kult. Han er nysgerrig og samtidig rund, fortalte kronprins Frederik i et interview med Billed-Bladet, hvor både han og prins Joachim understregede, hvor stolte de var af deres far og hans nye status.

Prinsen udgav musik med Michael Learns to Rock, lavede sin egen parfume og blev hyldet i det populære P3-program ’Monte Carlo’, hvor radiovært Peter Falktoft uden nogen form for ironi erklærede sig som kæmpe fan af Prinsen.

- Han har fået sit folkelige gennembrud med tilbagevirkende kraft, fastslog journalist og privat bekendt til prins Henrik, Stéphanie Surrugue til TV 2 i 2014.

Dronningen forsvarede Henrik

Prins Henriks utilfredshed med sin position i det danske kongehus vendte dog tilbage i 2015.

Her begyndte han at udtrykke sin store utilfredshed med den manglende ligestilling, han synes, der var mellem ham og Dronningen. Prins Henrik mente selv, han burde have titlen som ’Konge’ eller minimum som ’Kongegemal’ for at være sidestillet med sin hustru.

I sommeren 2017 kulminerede utilfredsheden, da han meddelte danskerne, at han modsat planen ikke ville begraves ved sin hustrus side i Roskilde Domkirke.

- Det er ingen hemmelighed, at prinsen i mange år har været utilfreds med sin rolle og den titel, han er blevet tildelt i det danske monarki. For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af Dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket, lød beskeden fra kongehusets kommunikationschef Lene Balleby.

Prins Henriks beslutning skabte et gigantisk ramaskrig både i Danmark og i udlandet. For første gang nogensinde havde en dansk kongelig frabedt sig at blive begravet med sin ægtefælle i Roskilde Domkirke.

Mange danskere stemplede ham som utaknemmelig og hævngerrig. Mest af alt blev hans udmelding set som en ydmygelse af hans kone igennem 50 år.

Få måneder senere dæmpede de kritiske røster sig en smule. Med ”inderlig beklagelse” meddelte dronning Margrethe nemlig, at prins Henrik havde fået konstateret demens. Og danskerne genfandt en del af sympatien for den dengang 83-årige prins Henrik, også selvom beslutningen om begravelsen forblev uændret.