Nyheder

Virksomheder kritiserer ny praktikordning: Vi er ikke egnede til at have elever

Hvis virksomheder ikke tager praktikanter, skal de betale en afgift. Men ikke alle virksomhederne er egnet til at have elever, lyder kritikken.

Fra den 1. januar er en ny ordning trådt i kraft, som skal sikre, at flere virksomheder tager praktikanter fra erhvervsskolerne.

Alle danske virksomheder med mindst én uddannet ansat skal tage elever, og hvis det ikke er muligt, skal de betale en afgift på op til flere tusinde kroner, afhængig af virksomhedens størrelse og art.

Men ordningen møder kritik fra flere virksomheder, som ikke mener, at de har rammerne til at kunne tage elever.

- Jeg har hverken ressourcer eller kapacitet til at tilbyde en ordentlig uddannelse, så jeg vil være tvunget til at betale bøden, desværre, siger Katrine Rohde, der er administrerende direktør i konsulentvirksomheden LSV Group.

De fleste af hendes ansatte arbejder enten hjemmefra eller er ude af huset, så en elev vil formentlig skulle sidde alene det meste af tiden, vurderer hun.

- Der er ikke noget erhvervsrelevant job

Et andet sted, hvor ordningen får kritik, er hos Kevin Christensen. Han ejer virksomheden Friday Group, som blandt andet sælger isterninger og driver en bar. Han mener heller ikke, at han har kompetencerne eller rammerne til at kunne tage praktikanter fra erhvervsskolerne. Derfor undrer han sig over, at han nu skal betale en afgift til staten, hvis han siger nej til at oprette elevpladser.

- Der er ikke noget erhvervsrelevant job. Vi arbejder i sæsoner, så vi har måske 200 medarbejdere ude den ene fredag, og tre uger efter har vi ikke nogen medarbejdere, der er ude at arbejde. Det vil være mig, der skal finde et job, der ikke er der, for at de skal stå og lave noget, der ikke er relevant for dét, de har læst eller dét, de skal uddannes til, siger han.

Stor mangel på elevpladser

Ifølge fagforeningen 3F mangler omkring 9900 unge en praktikplads i øjeblikket.

- Det er helt rimeligt, at dem, der tager den her opgave på sig, de bliver belønnet, og dem, der ikke tager opgaven, de kommer til at betale. Man skriger på faglært arbejdskraft i Danmark og råber på kvalificeret arbejdskraft, men så når man skal til at uddanne folk, så siger man fra, siger Søren Heisel, der er forbundssekretær i 3F.

Anton Bay Hansen er en af dem, der i øjeblikket er i skolepraktik som klejnsmed, fordi han ikke kan finde en elevplads. Det håber han, ændrer sig med de nye regler.

- Det er ikke nogen perfekt løsning, men det kommer helt sikkert til at skabe nogle lærepladser, og det er jeg personligt glad for. Jeg har søgt adskillige steder, hvor jeg ikke har fået svar, siger han.

Virksomheder skal tage ansvar

De nye regler er en aftale mellem Regeringen, LO og Dansk Arbejdsgiverforening, som mener, at alle skal tage et ansvar for, at der bliver uddannet flere faglærte.

- Jeg går ud fra, at hvis virksomheden mener, at den ikke kan uddanne en lærling på en ordentlig måde, så tager den heller ikke en lærling ind. Så må lærlingen jo finde en anden virksomhed, siger Jannik Bay, der er uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening.

- Der er behov for betydeligt flere erhvervsuddannede, og der er nogle virksomheder i dag, der ikke rigtig får løftet den uddannelseopgave, siger han.

Den udmelding anerkender man da også hos Katrine Rohde i LSV Group.

- Problemet er tvangselementet. Det er dét, jeg opponerer imod. Jeg vil rigtig gerne bidrage, men jeg vil ikke tvinges til det, og jeg synes heller ikke, at vi kan være det bekendt over for vores unge mennesker, siger hun.

Store virksomheder svigter

Hos Iværksætterforeningen bakker man op om kritikken af den nye ordning. De mener ikke, at den tager højde for de små virksomheder.

- Der er nogle virksomheder, der svigter deres ansvar, og så tørrer man regningen af på de små, som ikke har en jordisk chance for at køre elevforløb igennem. Grunden til, at der er tusindvis, der står uden elevplads, er, at de store virksomheder, der har behov for de her elever, de svigter deres ansvar, siger formand for Iværksætterforeningen, Peter Kofler.

Pengene fra de virksomheder, der nægter at ansætte elever, skal gå som tilskud til de virksomheder, der vælger at ansatte et ekstra antal elever.