To biler og nyt køkken antændte arvestrid med far - nu tager sagen en uventet drejning
Far og sønner fra sydsjællandsk by er ikke på talefod efter morens død. Men arvestriden viser sig at handle om noget helt andet.
Det er søndag, solen skinner, og Michael kommer gående på en af stierne, der snor sig gennem parcelhuskvarteret i byen Faxe.
Han er 43 år gammel, slagtermester og et rigtigt familiemenneske.
Da han blev voksen og skulle købe hus sammen med sin kone og to børn, valgte han at købe et hus i dette kvarter - kun få skridt fra sit barndomshjem, hvor forældrene stadig boede, og farfaren boede overfor.
Men meget er sket siden da.
Michaels mor og farfar lever ikke længere. Faren bor stadig i barndomshjemmet tæt på Michael, men de har ikke talt sammen i mere end fire år.
De er blevet uvenner, og det er endt i en bitter arvestrid, som er gået helt i hårdknude.
- Når vi går forbi hinanden, er det som at gå forbi et frysehus, så koldt er det, fortæller Michael.
Michael er nu nået frem til det grønne område, hvor han og lillebroren Henrik legede, dengang de var børn.
Ved træerne ligger barndomshjemmet – huset hvor hele familien var samlet igennem hele Michaels opvækst.
- Vi var en rigtig kernefamilie, hvor alt var trygt og godt. Men alt er ændret nu. Mor er død, og far har fået en ny kæreste. Ja, det er faktisk lige siden, min far fik en ny kæreste, at det er gået ned af bakke, fortæller Michael.
Men hvordan går man fra at være en helt almindelig sammentømret familie til at ende i arvestrid og bo side om side uden nogensinde at tale sammen?
Morens død
For nogle år tilbage fik Michael og Henriks mor konstateret sclerose. Hun levede med det i nogle år, men fik det gradvist værre og værre.
Det er med tårer i øjnene, at Michael fortæller om den dag i 2003, hvor deres mor dør.
- Far ringer og siger, at mor er blevet hentet af ambulancen, og at vi skal skynde os til Næstved Sygehus.
- Da vi kommer derind, ligger hun bare helt stille, og vi kan se, at hun stopper med at trække vejret, men fuglene synger videre udenfor vinduet. Det føles underligt, siger han.
Lige efter morens død er sammenholdet umiddelbart stærkere end nogensinde før.
Faren har det svært, men brødrene gør alt, hvad de kan, for at holde modet oppe på ham. Faren vælger at sidde i uskiftet bo, og dermed gøres boet efter moren ikke op efter morens død.
På den måde sikrer de eksempelvis, at faren har råd til at blive boende i huset.
Den nye kæreste
Efter nogle år alene præsenterer faren en ny kæreste.
Det er en kvinde, som Michael og Henrik kender i forvejen. Hun er faktisk gudmor til Henrik.
- I starten var vi jo bare glade på deres vegne. Far havde det ikke godt med at være alene, så det var fint, at de fandt sammen, siger Michael.
- Men så begyndte far at ændre sig. Det var som om, hans gamle værdier ikke betød noget længere, og vi synes, at den nye kæreste overtog hans sande jeg.
Da den nye kæreste flytter ind hos faren, hjælper Michael og Henrik med at flytte tingene. Men det hele ender med diskussioner og skænderier om, hvor tingene skal stå.
Og i den efterfølgende tid opstår der flere og flere misforståelser, der fører til uvenskab.
Som en årlig tradition hjælper brødrene deres farfar med at klippe hæk, og faren plejer, ifølge Michael, altid at kigge over til en øl og en snak. Men denne gang kommer han ikke.
Brødrene føler, at den far, som de tidligere snakkede med hver dag, trækker sig mere og mere tilbage fra fællesskabet.
En dag beslutter Michael at gå de få skridt over til faren for at konfrontere ham:
- Jeg spørger ham, hvad der foregår. Jeg siger, at jeg synes, han har forandret sig, og at jeg ikke kan forstå, hvad der sker. Min far når aldrig at svare, før hans kæreste begynder at råbe af mig.
- Jeg råber også af hende, det indrømmer jeg – og det er så dér, jeg siger, at jeg synes, Henrik og jeg skal have arven efter vores mor udbetalt nu.
At Michael bringer arven på banen, gør kun stemningen endnu værre. Og derfra stopper de med at tale sammen.
Mistanker og mistillid
Det banker på døren hjemme hos Michael, der for en gangs skyld er tidligt hjemme fra arbejde.
Henrik træder ind af døren: "Hej brormand", råber han ude i entreen og sætter arbejdsskoene efter en lang dag på jobbet som entreprenør.
Det er tydeligt, at han føler sig hjemme hos sin storebror.
Henrik er 39 år gammel og bor ikke langt fra sin bror. Han og Michael taler sammen hver dag, griller så ofte de kan, og faktisk er sammenholdet mellem dem kun blevet stærkere med tiden.
Henrik er heller ikke på talefod med faren.
- Jeg tror, min far synes, at jeg har valgt Michaels side. Og det har jeg måske også, siger Henrik.
- Jeg har lige fået en lille søn. Og da han skulle døbes, inviterede jeg både min far og hans kæreste. Men de kom ikke. De skrev i en sms, at de ikke var interesserede. Så min lille søn har aldrig set sin farfar, slutter Henrik.
De to brødre sætter sig ned med en kop kaffe og vender hele situationen.
Michael kigger på Henrik og siger:
- Far har ændret sig. Hans forbrug er steget helt vildt. De køber nyt hele tiden. Jeg synes ærligt talt, at far klatter arven væk. Og det er altså penge, som mor har knoklet for, og som hun ønskede, at vi skulle arve.
Henrik tager en tår kaffe og nikker.
- Det er slet ikke sådan, vi er opdraget. Vi er jo opdraget med, at man skal passe på pengene og tænke sig om. Det har han altid sagt til os, da vi var børn.
De beslutter, at Michael skal tage til Aarhus for at tale med Ulrik Grønborg, som er arveretsadvokat, og fortælle, at de er bange for, at deres arv forsvinder.
Hvis advokaten giver dem ret i, at deres far misbruger af arven, kan det være, at de kan få deres andel af arven udbetalt nu. På den måde kan de også fjerne alle bånd til den far, de ikke længere taler med.
Men advokatmødet går ikke helt, som de regner med.
Michael er temmelig nervøs, da han sidder ude i gangen og venter.
Det er ikke hver dag, han taler med advokater, og han er lidt usikker på, hvordan sådan noget foregår.
- Michael?, siger advokaten Ulrik Grønborg og rækker hånden frem.
Michael hilser og fortæller, hvorfor han er kommet. Om det dårlige forhold til faren og mistanken om, at deres arv er ved at smuldre væk.
- Har du nogle konkrete eksempler på, hvad jeres far bruger penge på?, spørger Ulrik Grønborg.
Michael remser op:
- Jeg ved, at de har købt to nye biler, lavet nyt køkken og lagt nyt tag på huset. Det virker bare som om, forbruget er steget helt vildt, og sådan har det aldrig været før. Det er som om, min far har ændret adfærd.
Advokaten kigger venligt på Michael og siger så:
- Hvis man vil køre en sag om misbrug af arv, så kræver det tydelige beviser - dokumentation på, hvad pengene er brugt til. De eksempler, du kommer med her, er ikke nok til at føre en sag om misbrug af arv.
- Nye biler, nyt tag, nyt køkken betragtes som almindelig leveomkostninger, noget af det er oven i købet investeringer, der vil højne husets værdi. Hvis I vil have arven nu, så skal jeres far frivilligt gå med til det.
Michael bliver helt stille.
Advokaten fortsætter:
- Jeg synes, I skal tage en snak med jeres far om det her. Hvis det er svært, så brug eventuelt en konfliktmægler til at hjælpe jer. Hvis dialogen er god, kan det jo være, at jeres far vil gå med til at udbetale jeres arv nu – selvom I ikke juridisk set har krav på det.
Michael siger tak for hjælpen, forlader advokatkontoret i Aarhus og går hen mod bilen.
Da han kører hjem, farer tankerne rundt i hovedet på ham. Hvorfor er den arv overhovedet så vigtig?
Han ringer til sin lillebror og fortæller om mødet og om alle de overvejelser, han har gjort sig.
Efter en lang snak med Henrik er der ingen tvivl hos Michael – vi har taget fejl, vi har simpelthen taget fejl af hele den her situation.
Michael kan godt se, at de eksempler, som han kom med, ikke er misbrug af arv. Han kan også godt se, at det er en hård anklage at komme med.
Advokaten foreslog, at de skulle prøve at kontakte faren sammen med en konfliktmægler, hvis de vil have overtalt ham til at udbetale deres arv nu.
Men Michael og Henrik har lagt en ny plan. De vil gerne prøve det der med konfliktmægler – men ikke for at få arven. De savner deres far.
- Nu skal jeg bare samle familien, lyder det fra Michael.
Erkendelsen er svær, men vigtig. Få dage senere sidder brødrene overfor en konfliktmægler. Hun vil om kort tid tage over til deres far for at prøve at genetablere den kontakt, der har været afbrudt i flere år.
Det viser sig at blive mere følelsesladet, end de har regnet med.
Rækker hånden frem
Det er ved at blive mørkt udenfor, og de sidder tre mennesker rundt om spisebordet. Michael og Henrik på den ene side – og konfliktmægleren Tutter Blume på den anden side.
Brødrene har lige fortalt hele deres historie. Tutter Blume spørger brødrene direkte: Hvad er vigtigst for jer - arven eller at få samlet familien?
- Familien, svarer de begge.
- Det er også tydeligt at mærke på jer, at den konflikt, der er med jeres far, tynger jer meget, siger Tutter Blume.
Hun kniber øjnene sammen, kigger på dem og siger så:
- Jeg vil gerne lave en video, hvor I taler direkte til jeres far og fortæller, hvorfor I gerne vil mødes.
Brødrene nikker og Tutter gør telefonen klar.
Henrik lægger ud:
- Hej gamle, jeg vil gerne vide, hvorfor du ikke har lyst til at se min søn. Jeg vil gerne have, at han skal have en farfar, ligesom vi også havde en farfar. Jeg savner dig og det gode familieliv, vi har haft.
Michael fortsætter med rystende stemme. Han er tydeligt påvirket af hele situationen.
- Jamen jeg savner dig, far. Helt vildt. Jeg håber, at vi kan finde en løsning, og at du gider snakke med os.
Tutter Blume siger tak, slukker telefonen, rejser sig og går så over mod faren, som kun bor få huse derfra.
Michael stirrer ned i gulvet og siger til Henrik: "Hvad nu hvis han ikke gider snakke med os?".
Henrik krammer sin bror og siger, at det hele nok skal gå. Da der er gået 10 minutter, kommer konfliktmægleren tilbage.
Det er nu, de finder ud af, om deres far vil mødes.
Konfliktmægler Tutter Blume sætter sig ned, kigger på Michael og Henrik, og siger så:
- Jeg fortalte jeres far, at jeg er konfliktmægler, og at jeg kom ovre fra jer, som rigtig gerne vil mødes og få talt ud om tingene. Han sagde så, at han synes, I blander jer for meget i hans valg af partner, og at I er kørt for langt ud af en line.
- Han havde ikke lyst til at mødes med jer, og jeg fik desværre ikke vist ham jeres video, for den ønskede han ikke at se.
Der bliver helt stille i stuen.
Så rejser Michael sig, mens tårerne triller ned af kinderne på ham. Han går ud i køkkenet og banker i væggen.
Henrik sidder som forstenet inde ved bordet.
Konfliktmægleren siger til de to brødre, at de ikke må give op. Konflikter i familier er ekstremt følelsesladede, og det kan tage tid at få hul på det.
Hun har et andet forslag, der måske kan få faren i tale.
Michael og Henrik prøver igen
Det sidste råd, som Tutter giver de to brødre, er, at de skal skrive et brev til deres far. I brevet skal de uddybe i detaljer, hvorfor de vil mødes, hvad de savner, og hvilke fejl de selv har begået i processen.
Nu er der gået et par dage, og brødrene sidder ved køkkenbordet med kuglepen og papir.
De skriver til deres far, at de er glade for, at han har fået en ny kæreste. De skriver også, at de tog fejl, da de fokuserede på pengene.
De drømmer om at samle familien, så de kan få deres far – og børnene kan få en farfar.
Michael fortæller:
- Vi har alle sammen begået fejl i det her forløb. For vores vedkommende, så tror jeg, at vi er kommet til at sammenligne fars nye kæreste med vores mor. Det kan man ikke, og det skal man ikke. Det har betydet, at vi blev uvenner, og ja, så kom alt det med arven.
Det er som om, der hviler en ro over brødrene. De er lidt nervøse, men virker samtidig rolige og afklarede, da de går over med brevet.
Faren sover til middag, så Michael sætter brevet i vinduet.
Bagefter kører Michael og Henrik en tur til Faxe Kalkbrud, hvor de legede, dengang de var børn. De har gjort alt, hvad de kan, og nu er der ikke andet at gøre end at vente på, at deres far bliver klar til at tale med dem.
Konfliktmægler Tutter Blume forklarede også under sit besøg, at arvestridigheder sjældent handler om penge, men om noget der er gået forud og har tråde langt tilbage i familielivet.
Henrik kigger ud over kalkbruddet og siger:
- Man skal virkelig passe på sin familie, for den kan man ikke købe for penge. Vi er blevet klogere af det her, og vi har også indrømmet vores fejl. Nu håber jeg bare, at far også vil komme lidt på banen.
Michael nikker og giver sin lillebror et kram.
Der er nu gået cirka et halvt år, siden Michael og Henrik afleverede brevet til deres far.
Den helt store drøm var at få samling på familien, så Michael og Henrik kunne få deres far tilbage - og at børnene kunne få en farfar.
Men brødrene har stadig ikke talt med deres far og hans kæreste. De har heller ikke fået svar på det brev, Michael satte i vinduet.
Michael fortæller:
- Vi er ikke sure på far. Jeg tror bare, vi må væbne os med tålmodighed. Vi har ikke talt sammen i mange år, og vi har allesammen begået fejl. Så det kommer nok til at tage lidt tid at genopbygge tilliden.
- Jeg ved ikke, om vi nogensinde bliver gode venner igen, men vores dør står stadig åben - og det vil den altid gøre.
Historien er baseret på interviews med Michael og Henrik, der optræder uden efternavn af hensyn til familien. Deres far og hans kæreste har ikke ønsket at medvirke i programmet eller kommentere på Michael og Henriks påstande.
Se 'Når arven splitter os' på TV 2 mandag den 8. januar klokken 20.00