Udland

Ulla Terkelsen kom helt tæt på terror: - Stemningen i byen var lamslået

TV 2s korrespondent Ulla Terkelsen fortæller her om en af de store begivenheder, som hun har dækket i 2017.

Vi var i Storbritannien for TV 2, masser af os, i maj og juni. Parlamentsvalget var den 8. juni. Det var et hastevalg, som premierminister Theresa May havde udskrevet for at få et større konservativt flertal i Underhuset end det lille flertal, hun havde i forvejen. Hun håbede på stor fremgang! Det tydede meningsmålingerne også på, at hun ville få.

Den britiske premierminister, Theresa May, havde udskrevet et lynvalg for at få større opbakning forud for Brexit-forhandlingerne. Men sådan skulle det ikke gå.

Med et stort flertal ville hun kunne disciplinere Brexit-forhandlingerne. Hun ville få et fast greb om sit splittede parti. Det så klogt ud at udskrive det valg. Ingen troede, det ville ende med tilbagegang. Det gjorde det. Hun blev svækket, og de problemer, hun troede, at valget ville løse, de blev blot endnu større.

Korrespondenter - året der gik 2017

I forbindelse med årets udgang har vi bedt TV 2's korrespondenter og udsendte reportere fortælle om de store begivenheder, som de har været med til at dække i 2017.

Men alt det vidste vi ikke noget om, da vi gik tidligt i seng på vores hotel ved Themsen mellem London Bridge og Tower Bridge lørdag den 3. juni. Vi skulle tidligt op og lave live til morgen-udsendelserne. Og som følge af tidsforskellen, så var tidligt meget tidligt, ja, senest klokken fem skulle vi op.

Jeg havde lige lagt mig ned, da telefonen ringede fra TV 2. Fotograf Svante Lyngsie var allerede løbet på gaden, fik jeg at vide, ham havde de ringet til først. Jeg stod op i en fart, tog tøj på og løb efter ham.

Inden jeg havde lagt mig ned, havde jeg netop bemærket en masse støj udenfor og oppe i luften. Men hotellet ligger midt i et populært ”gå-ud-område" ved floden med pubber, klubber og restauranter. Der var open-air-rockkoncert på pladsen ved City Hall, mange støjende unge, lige ved hotellet. Jeg gik ud fra, at der var fyrværkeri på pladsen, at det var det, jeg kunne høre, og at sirenerne kom fra politibiler, der var kommet for at dæmpe fulde folk. Lørdag aften i en millionby i et forlystelseskvarter er livlig.

Sårede og døde blev hentet op fra broen og fløjet væk

Ulla Terkelsen

Støjen var ikke for sjov, fandt jeg hurtigt ud af nede på gaden. Luften var tyk af larmende politihelikoptere med projektører, der søgte efter terrorister rundt i området med lyskegler, de mange festende mennesker var forsvundet i nattemørket, på floden jog politiets motorbåde op og ned, så floden fik lange, hidsige bølger, på fortovet langs vandet var der helt mennesketomt, hvor der kort tid forinden havde været musik og fest og flirt. Man kunne høre skud. Terror i Europa igen.

De tre terrorister forvandlede en hyggelig sommeraften til et mareridt, da de med en varevogn kørte ind i en menneskemasse og bagefter stak folk ned med kniv.

Svante og jeg løb vestpå langs med Themsens sydside, mens vi rapporterede live, henimod London Bridge. Broen var totalt overtaget af politi og soldater, politikøretøjer stod tæt på begge sider af vejbanen, helikopterne gik op og ned. Sårede og døde blev hentet op fra broen og fløjet væk. Vi nåede op på broen. Vi blev med kraftig gestikuleren fra en maskinpistolbevæbnet politimand i skudsikker vest gjort opmærksom på, at vi skulle skride. Det gjorde vi.

De havde taget billeder af blodsudgydelserne med deres mobiltelefoner

Ulla Terkelsen

Nede på det næsten mennesketomme fortov igen begyndte vi at snakke med tre køkkenarbejdere, som vi var løbet forbi på vejen op til London Bridge. De var der endnu, de stod og krøb sammen og sundede sig. De havde blod på de hvide lærredsjakker. De var rumænere, men en af dem talte engelsk. De var de eneste udover os lige der, fordi området var helt afspærret. Når vi var ”inde”, så var det, fordi vores hotel lå ”inde” i det terror-ramte område. De tre havde været på arbejde på Borough Market i Southwark på sydsiden af Themsen. Der er restauranter, gademad og barer. Sjovt. Propfyldt en lørdag aften.

Tre køkkenarbejdere havde taget billeder af blodsudgydelserne den 4. juni med deres mobiltelefoner. Video: Michael Rathje

De havde taget billeder af blodsudgydelserne med deres mobiltelefoner, billederne viste de os, vi sendte det live. Svante og jeg havde selv sammen med kolleger spist på en restaurant på Borough Market aftenen før. Der, hvor terroristerne altså havde skudt 24 timer senere.

Advarsel: Stærke billeder! En rumænsk kok filmer i gaden umiddelbart efter terrorangrebet i London, hvor flere blandt andet blev stukket ned. Video: Rikke Museth Janniche

Stemningen var lamslået, og luften sitrede

Efter nogle timer med at stavre rundt i terror sammen med Svante og fortælle, hvad vi så og hørte, så kom vores kollega Divya Das. Hun ankom fra South Kensington i den vestlige del af London, hvor hun bor. Taxaen havde sat hende af ved St. Paul’s Cathedral ovre i City på den nordlige side af floden, han ville ikke mere, vi var på den sydlige. Så hun måtte spadsere fra Katedralen og hele vejen hen til Tower Bridge, der ligger øst for London Bridge, gå over den, og så langs med floden på det mennesketomme fortov på sydsiden og hen til os. Divya var helt ny i London på det tidspunkt, jeg har boet der i årevis og kan geografien. Så jeg dirigerede hende, når det var nødvendigt over mobilen, når vi ikke var ”på”.

Terroristerne slog til midt i Londons natteliv.

Stemningen i byen var lamslået. Luften sitrede. Jeg var glad, da jeg så Divyas ranke skikkelse i skarpt, koncentreret trav som en silhuet, spadserende hen mod os på vores fortov. På vores side af Themsen, den gamle, smukke, mudrede flod. Vi vinkede til hinanden på lang afstand. Fægtede i gensynsglæde. Da hun var nået frem, interviewede jeg hende live om, hvad hun havde set på vejen igennem den blødende by, som vi begge elsker.

Midt på natten overtog Divya Das livedækningen fra London. Billedet her er taget klokken 3.54

Derefter – efter fem-seks timers arbejde – vandrede jeg hjem til hotellet, og Divya tog over. I forhallen til hotellet sad og lå folk, der havde søgt tilflugt for terroren. De ventede på, at politiet åbnede området – det skete først mange timer senere – så de kunne begynde at tage hjem. De kiggede tomt ud i luften eller sov, så godt de kunne, på gulvet.

Jeg gik op på mit værelse og lagde mig, for anden gang, på sengen.

Svante fortsatte støt med at arbejde sammen med Divya i mange timer. De to fortalte videre om livet og døden i en stor by. Sådan som det er, eller som det også kan være, en lørdag aften i vores forvirrede, sitrende tid.

De tre terrorister blev alle dræbt af politiet. Forinden havde de dræbt otte personer og såret næsten 50.

Nogle dage senere fandt parlamentsvalget sted. Ja, og fru May fik en lussing af vælgerne imod alle forventninger.

Sådan kan det gå.