Nyheder

Mand fundet død i vandet ved Grenaa

Den midaldrende mand er angiveligt død efter en faldulykke ved en skrænt.

En redningshelikopter, politimænd og kystvagten deltog lørdag eftermiddag i en større redningsaktion nord for Grenaa, efter en midaldrende mand blev fundet død i vandkanten.

Der muligvis tale om en faldulykke ved en skrænt tæt på kysten.

Det oplyser Claus Elbert, som er vagtholdsleder ved Forsvarets Operationscenter.

 - Vi får et opkald stillet igennem fra 112. En anmelder der har observeret en livløs person på kysten nord for Grenaa, siger han til Ritzau.

- Lægen om bord på helikopteren bliver sat af på stedet og konstaterer, at vedkommende er en midaldrende mand, at han er afgået ved døden, og at der er indikationer på en faldulykke fra skrænten på stedet.

Mandens identitet ukendt

Søredningsoperationen bliver afblæst klokken 16, da der er tale om en død person.

Carsten Dahl, som er vagthavende ved Østjyllands Politi, oplyser til TV 2, at de endnu ikke har fastslået mandens identitet. Det har derfor ikke været muligt at kontakte de pårørende.

Politiet fik en anmeldelse klokken 14.30. Det er endnu sikkert, hvad manden døde af. Det skal en obduktion og tekniske undersøgelser forsøge at fastslå, lyder det.