Kendte danskere advarer mod #MeToo-blodrus: - Er det sådan et samfund vi ønsker?
Det vrimler med beskyldninger mod mænd. Men det må ikke ende i en heksejagt, siger flere fremtrædende personer nu.
I snart to måneder har den verdensomspændende #MeToo-kampagne bragt en lang række højstående mænd i politik, filmindustrien, mediebranchen og i kulturverdenen generelt til fald.
Men de mange anklager om upassende opførsel fra mænds side og det øgede fokus på sexchikane har fået en slagside. De sociale medier er blevet en slags folkedomstol, hvor ubekræftede beskyldninger i sig selv kan være nok til at fælde en anklaget person.
Nogle, såsom forfatteren Morten Sabroe og filminstruktøren Christian Braad Thomsen, mener ligefrem, at #MeToo har medført en hetz og en "blodrus" mod mænd.
Senest er Pia Kjærsgaard (DF), formand for Folketinget, også kommet på banen med sit besyv på sagen. I en blog på TV 2 torsdag den 7. december, argumenterer hun for, at #MeToo-kampagnen begynder at minde om en moderne heksejagt.
- #MeToo er også ”#himtoo”. Det vrimler med beskyldninger, og de er især rettet mod berømte personer af hankøn. Mange af disse historier om påståede overgreb handler om begivenheder, der ligger flere år tilbage, hvilket gør selve efterforskningen uhyre vanskelig, og desværre lader det til, at blot selve beskyldningen er fuldt ud tilstrækkelig for at ødelægge et andet menneskes liv og karriere. Det minder en smule om de bølger af angivelser, som vi kender fra totalitære samfund, hvor mennesker angav hinanden til det hemmelige politi for at slippe af med en fjende eller modstander, skriver Folketingets formand.
Domfældes, inden anklager undersøges
Pia Kjærsgaard slår i sin blog fast på, at det naturligvis er godt, at kvinder - og mænd - siger fra over for enhver form for seksuel chikane.
- Allerbedst er det, at de siger fra, mens den finder sted og ikke flere år efter. Ethvert overgreb er uacceptabelt, og ingen skal finde sig i det. Men der må altså også være grænser, skriver hun.
Pia Kjærsgaard fremdrager et eksempel fra Wales, hvor en suspenderet Labour-minister, Carl Sargeant, for en måned siden blev fundet død. Det skete, efter han havde måttet trække sig fra sin politiske post som følge af beskyldninger ”omkring hans personlige adfærd”.
- Ingen aner, om der var hold i anklagerne, men flere britiske politikere har måttet trække sig som følge af #MeToo-kampagnen. Er det virkelig sådan et samfund, vi vil have? Et samfund hvor en person i medierne domfældes, inden anklagerne er blevet undersøgt, spørger Folketingets formand.
Ude af proportioner
Blandt de kendte og magtfulde mænd, der har mærket konsekvenserne af deres handlinger over for det modsatte køn, er filmproduceren Harvey Weinstein, skuespilleren Kevin Spacey og Zentropa-bossen Peter Aalbæk Jensen.
Førnævnte Christian Braad Thomsen er en af dem, der har taget Peter Aalbæk Jensen i forsvar. Braad Thomsen mener, at Aalbæks opførsel over for Zentropas såkaldte 'småtter' er "bragt fuldstændigt ud af proportioner med heksejagt for øje".
I torsdagens udgave af Politiken retter Christian Braad Thomsen et harsk angreb mod avisen og i særdeleshed mod debatskribent Ditte Giese.
Hun skrev i et indlæg den 3. december, at en stribe ' kulturmænd' - netop Braad Thomsen, samt blandt andre Morten Sabroe, Ole Bornedal og Peter Aalbæk - har overtaget ordet og "udtalt ting, som kan koges sammen til 'Så, så, piger, stop nu, inden I går for vidt'."
Christian Braad Thomsen lægger ikke fingre imellem i sit modsvar:
- #MeToo-kampagnen er degenereret til et indholdsløst mediestunt ved at spænde fra fuldbyrdede voldtægter til seksuelle vittigheder, skriver Braad Thomsen blandt andet.
- Fra nu af skal det altså på en arbejdsplads ikke mere være tilladt at komme med den muntre replik "det sagde hun også i går", for nogen kan jo føle sig krænket. Sidst jeg hørte den replik, blev den i øvrigt sagt af en kvinde, uden at jeg dog opfattede, at hun lagde an på mig, fortsætter filminstruktøren og forfatteren i sin kommentar.
Usande rygter kan leve videre
Selvom langt størstedelen, der ytrer sig i debatten, sætter en tyk streg under, at det er absolut nødvendigt at få stoppet ydmygelser af kvinder og sexchikane, mener flere, at #MeToo som fænomen er gået for langt.
Lisa Bjurwald, der er chefredaktør på den svenske forfatterforenings magasin, kritiserede i sidste måned i et indlæg et par af sine kolleger for at hænge navngivne mænd i mediebranchen ud. Enkelte af disse skal på Twitter blandt andet have skrevet:
- Hvilket svin skal outes næste gang? Lad udrensningen begynde.
Bjurwald pointerer, at det let kan føre til bagvaskelse, når ubekræftede påstande fremdrages, og den pågældende dermed dømmes, uden at man reelt ved, om der er hold i anklagerne.
I en mail til information uddyber Lisa Bjurwald:
- Jeg kan godt forstå, at kvinder er opsatte på at skabe forandring, når det gælder seksuel chikane. Men det skal ikke ske med uetiske metoder, hvor uskyldige risikerer at blive ramt. Og de udhængte kan ikke bare forsvare sig, når internettet muliggør, at usande rygter i princippet kan leve videre i uoverskuelig lang tid, skriver chefredaktøren.
Haarder: - Det må ikke ende i et mediebål
Både i Sverige og Danmark, men også i England og i Wales, har man på det seneste debatteret rimeligheden i, at en politiker kan få ødelagt sin karriere, alene ved at der rettes anklager om upassende opførsel mod vedkommende.
Sagen, hvor førnævnte Labour-minister Carl Sargeant altså begik selvmord, efter at flere kvinder beskyldte ham for at have forgrebet sig på dem, har sat yderligere fut under kedlerne i den debat.
Nogle kritikere mener, at retssikkerheden ikke er tilstedeværende i eksempler som Carl Sargeants. Den holdning bakker den tidligere mangeårige Venstre-minister Bertel Haarder op om.
I Jyllands-Posten onsdag i denne uge advarer han mod, at MeToo-debatten kan medføre en "proportionsforvrængning".
- Den walisiske minister begrundede sit selvmord med, at han havde været offer for en standret og ikke havde haft mulighed for at forsvare sig. Det gode ved MeToo er, at den har givet mennesker mæle, som har haft svært ved at fortælle om deres oplevelse. Det er ubetinget godt. Det må bare ikke ende i en autodafeen (betegnelsen for masseprocessioner under den spanske og portugisiske inkvisition, hvor kættere og hekse blev henrettet på torve og markedspladser, red.). Altså i et mediebål, i hekseafbrændinger, siger Bertel Haarder til Jyllands-Posten.
Bog på vej om #MeToo
Spørger man mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet, er det netop også helt afgørende, at debatten om mænds sexchikane finder sit rette leje.
- Det er vigtigt, at debatten er velafbalanceret. Det nytter jo ikke noget, at alle mænd bliver dæmoniseret. For selv om der er ingen tvivl om, at langt de fleste, der udøver sexchikane, er mænd, så betyder det jo ikke, at alle mænd gør det, siger Kenneth Reinicke til TV 2.
Han er netop gået i gang med at skrive en bog om #MeToo-fænomenet, og om hvorfor mænd opfører sig over for kvinder, som de gør. Bogen udkommer på Forlaget Samfundslitteratur næste sommer.
Han mener, at debatten fremadrettet bør handle om, hvordan vi som samfund kan dæmme op for, at nogle mænd udøver sexchikane:
- Der er jo ofte ikke tale om onde mænd, men om mænd med en manglende indlevelsesevne og om at det her i alt for lang tid er foregået med samfundets accept. Samt at de kvinder, der tidligere er trådt frem med anklager, er blevet negligeret og ikke er blevet taget alvorligt.
Debatten skal være konstruktiv
Kenneth Reinicke siger selv, at han i de 51 år, han har levet, "maksimalt en gang har været udsat for noget, der mindede om sexchikane".
- Til sammenligning har alle kvinder, jeg kender - og også kvinder i 30'erne - jo oplevet det 100 gange. Så der er da i den grad brug for et opgør. Men samtidig rejser debatten også spørgsmålet; hvor meget skal man egentlig have gjort for at få ødelagt sin karriere? Er det nok, at man har været fuld engang til en fest og har sagt noget upassende eller taget på en, fordi man troede, man havde fået lov til det? spørger mandeforskeren fra Roskilde Universitet.
Kenneth Reinicke uddyber over for TV 2, at det efter hans mening er grundlæggende nødvendigt at kigge på, hvad det er for nogle kulturelle normer og værdier, der dominerer, og hvorfor det har været socialt accepteret, at mænd har opført sig, som de har.
- Nu, hvor #MeToo er eksploderet i hele verden, og hvor folk i magtfulde positioner siger fra over for sexchikane, er det afgørende, at vi får set på, hvordan vi kan gå konstruktivt til det her, uden at det resulterer i en heksejagt, og at det vælter ud med grundløse beskyldninger. Jeg siger ikke, at det er der, vi er, men der er en risiko for, at vi kan ende der. Det er et fareelement, hvis vi ikke approacher (går til, red.) det her på den rigtige måde, siger Kenneth Reinicke.
Det var anklagerne mod Hollywood-produceren Harvey Weinstein, der blev startskuddet på #MeToo-kampagnen. Her er et overblik over de kvinder, der har anklaget ham for krænkelser.