Samfund

Her er indfødsretsprøven - kan du bestå?

Statsborgerskabsdagen 2015. Alle nye danske statsborgere fra 2014 blev fejret af Folketinget søndag den 26. april 2015. Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Hvis du søger om dansk statsborgerskab, skal du svare rigtigt på mindst 32 af de 40 spørgsmål i indfødsretsprøven. Test dig selv her.

Der var svedige håndflader og koncentrerede blikke 50 forskellige steder i Danmark, da der i november blev afholdt indfødsretsprøve, som man blandt andet skal bestå for at få statsborgerskab.

Torsdag kom resultaterne så: 54 procent af de 3545 udlændinge, der tog testen, bestod.

Prøven afholdes to gange om året i juni og november. Den er skriftlig og består af 40 multiple choice-spørgsmål.

For at bestå skal deltagerne svare rigtigt på mindst 32 af spørgsmålene, der handler om danske samfundsforhold, dansk kultur og dansk historie.

Ingen hjælpemidler

Prøven, der varer 45 minutter, er uden hjælpemidler. 35 af spørgsmålene er hentet i et læremateriale, deltagerne på forhånd har fået udleveret, og derfor er der mulighed for at læse op inden prøven.

Det er der til gengæld ikke ved de sidste fem spørgsmål, som handler om aktuelle emner inden for eksempelvis politik og kultur.

Her kan du teste dig selv i den nye prøve. Nedenunder kan du læse mere om de øvrige betingelser for at blive dansk statsborger.

Her er den nye indfødsretsprøve: Kan du få statsborgerskab?

  1. Hvad hedder den kongelige families residens i København?

    Du har 0 rigtige

  2. Hvilken lov underskrev Frederik 7. den 5. juni 1849?

  3. Hvilken befolkningsgruppe fik med indførslen af stavnsbåndet i 1733 begrænset deres rettigheder?

  4. Hvor mange medlemmer har Folketinget?

  5. Hvilket politisk parti opstod i 1870'erne som en del af arbejderbevægelsen?

  6. Hvilken af følgende personer er en kendt repræsentant for Skagensmalerne?

  7. Hvor mange gange skal Folketinget behandle et lovforslag, før det kan vedtages i Folketinget?

  8. Hvor stor en del af Danmark er i dag opdyrket landbrugsland?

  9. Er Danmarks monark (kongen eller dronningen) omfattet af religionsfriheden?

  10. Hvor gamle er kvinder i gennemsnit i Danmark, når de får deres første barn?

  11. Hvem har normalt ansvaret for de offentlige vuggestuer?

  12. Hvornår blev der indført fri abort i Danmark?

  13. Hvor mange af medlemmerne i Folketinget vælges i Grønland?

  14. Hvilket af følgende områder er regionerne normalt ansvarlige for?

  15. Hvem udskriver normalt valg til Folketinget?

  16. Hvad hedder det danske nationalflag?

  17. Indtil hvornår var Grønland en dansk koloni?

  18. N.F.S. Grundtvigs ideer om folkeoplysning og almen dannelse var en primær inspirationskilde til én af følgende bevægelser. Hvilken?

  19. Hvornår fik Danmark sin første kvindelige minister?

  20. Hvor mange procent af stemmerne ved et valg skal et parti normalt have for at blive repræsenteret i Folketinget?

  21. Hvad valgte Danmark at gøre under 1. Verdenskrig efter pres fra Tyskland?

  22. Hvilken kendt dansk arkitekt er også berømt for sine revytekster?

  23. Hvornår kom Martin Luthers protestantiske ideer til Danmark?

  24. Folketinget vælger en ombudsmand. Hvilken opgave har ombudsmanden blandt andet?

  25. I 1970'erne opstod der en græsrodsbevægelse, der hed Rødstrømpebevægelsen. Hvad arbejdede den for?

  26. På hvilken dag holder dronningen hvert år en tale for hele nationen?

  27. Hvor mange regioner er der i Danmark?

  28. Hvad gik strukturreformen i 2007 blandt andet ud på?

  29. Hvornår begyndte det at blive almindeligt blandt især unge, at man kunne bo sammen og få børn uden at være gift?

  30. Hvad er en kollektiv overenskomst?

  31. Hvornår blev Danmark medlem af de Forenede Nationer (FN)?

  32. Hvad var August Bournonville kendt for?

  33. Hvem var Danmarks første socialdemokratiske statsminister?

  34. Hvornår blev de første danske soldater udsendt til en international krigsindsats i Afghanistan?

  35. Hvilket år under 2. Verdenskrig ophørte samarbejdspolitikken mellem den danske regering og besættelsesmagten?

  36. Hvad hedder EU's danske konkurrencekommissær?

  37. Hvilket af følgende partier er det største i Folketinget?

  38. Hvilket valg blev der afholdt i Danmark den 21. november 2017?

  39. Hvilket af følgende partier er ikke en del af regeringen?

  40. I hvilken sportsgren vandt det danske kvindelandshold sølv ved Europamesterskabet i august 2017?

Afstemning

Bestod du indfødsretsprøven?

Betingelser for at blive dansk statsborger

Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fastsatte i 2015 en række betingelser, som personer, der søger om dansk indfødsret, skal opfylde for at blive danske statsborgere. De er blevet strammet siden.

Troskab og loyalitet over for Danmark

Troskab og loyalitet over for Danmark

For at blive optaget på et lovforslag om indfødsret er det et krav, at ansøgeren lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.

Derudover skal ansøgeren også love at overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati. Erklæringen skal underskrives med NemID.

Læs mere her.

Foto: Scanpix

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsret, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.

Betingelsen om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark gælder dog ikke for:

  • Nordiske statsborgere
  • Tidligere danske statsborgere
  • Personer, der er af dansk afstamning
  • Dansksindede sydslesvigere
  • Ansøgere, som har ophold i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor
  • Børn, som ansøger om statsborgerskab uden deres forældre

 

Betingelsen om bopæl gælder ikke for:

  • Ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har bopæl i udlandet på grund af deres danske ægtefælles arbejde i udlandet for danske interesser
  • Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor

Læs mere her.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

Ni års ophold i Danmark

.

Ni års ophold i Danmark

En ansøger skal have haft mindst ni års uafbrudt ophold i Danmark for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret.

Der gælder dog særlige betingelser for opholdsperiodens længde for visse grupper af ansøgere. Det drejer sig blandt andet om flygtninge, statsløse og nordiske statsborgere.

Det kan du læse mere om her.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Kriminalitet

.

Kriminalitet

Ansøgere kan ikke blive danske statsborgere, hvis de blandt andet er:

  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere
  • Idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet
  • Dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om blandt andet terrorisme)
  • Idømt udvisning af Danmark for bestandig
  • Dømt for bandekriminalitet (straffelovens § 81 a)
  • Dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser (der gælder dog særlige regler for gerningsmænd, der var under 18 år på gerningstidspunktet)

Læs mere her.

Foto: Linda Kastrup / Scanpix Denmark

Gæld til det offentlige

.

Gæld til det offentlige

En ansøger kan ikke blive dansk statsborger, hvis ansøgeren har gæld til det offentlige.

Det drejer sig blandt andet om daginstitutionsbetaling, boligindskudslån samt skatter og afgifter.

Læs mere her.

Foto: ERIK REFNER / Scanpix Denmark

Selvforsørgelse

.

Selvforsørgelse

Ansøgeren skal være selvforsørgende for at kunne blive dansk statsborger.

Det betyder, at ansøgeren ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste to år forud for, at lovforslaget skal behandles.

Det betyder også, at ansøgeren i de seneste fem år forud for lovforslagets fremsættelse ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i en periode på sammenlagt mere end fire måneder.

De ydelser, som man ikke må have modtaget i de omtalte perioder, er blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse. SU, førtidspension, folkepension og dagpenge er dog undtaget.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Danskkundskaber

.

Danskkundskaber

Hovedreglen er, at en ansøger skal have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3.

Der gælder særlige regler for ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, dansksindede sydslesvigere samt for ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor.

Læs mere her.

Foto: Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Indfødsretsprøve

.

Indfødsretsprøve

Indfødsretsprøven blev i sin nuværende form besluttet i 2015 og blev første gang brugt i juni 2016. Ved prøven skal ansøgeren dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Udgangspunktet er, at alle ansøgere skal have bestået prøven, hvor minimum 32 af 40 spørgsmål skal være besvaret korrekt.

Kravet gælder dog ikke for:

• Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland,

• Svensk- eller norsktalende ansøgere,

• Personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold.

• Ansøgere, der er født i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet.

Læs mere her.

Foto: Kim Haugaard / Scanpix Denmark

Dispensation

.

Dispensation

Hvis en ansøger ikke opfylder alle betingelserne, kan Folketingets Indfødsretsudvalg vælge at give dispensation fra et eller flere krav.

En dispensation fra Folketingets Indfødsretsudvalg er dog ikke automatisk lig med tildeling af dansk statsborgerskab. Lovforslaget skal først vedtages i Folketinget.

Læs mere om mulighederne for dispensation her.

Foto: Nikolai Linares / Scanpix Denmark

Grundlovsceremoni

Ceremonien for de første ni, der skulle trykke hånd for at få statsborgerskab, blev afholdt i januar.

Grundlovsceremoni

Det er en betingelse for at få dansk statsborgerskab, at ansøgeren medvirker i en ceremoni i sin bopælskommune. Her er håndtryk til en myndighedsperson et krav.

Foto: Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix

Kritiseret for at være for svær

Ved prøven i juni 2016 bestod kun omkring en tredjedel, men i december 2016 var beståelsesprocenten steget til 67,5.

Ved seneste prøve den 7.juni i år bestod 49,8 procent af prøvedeltagerne.

Dengang udtalte udlændinge– og integrationsminister Inger Støjberg (V):

- Det er en noget lavere beståelsesprocent, vi ser denne gang, og det viser jo bare, hvor vigtigt det er at forberede sig grundigt. For det kræver en indsats at blive dansk statsborger – og det er også meningen. Et dansk statsborgerskab er et stort privilegium, og derfor kræver vi, at man skal have kendskab både til grundlæggende forhold og til kultur og historie i det samfund, man vil være en del af.