Hvordan klarer din kommune sig? SÄdan har vi gjort
TV 2 Nyhederne har uddelt stjerner til kommuner for at vise, hvordan kommunerne klarer sig. Her kan du lĂŠse hvorfor og hvordan, vi har gjort det.
TV 2 Nyhederne Þnsker at dÊkke kommunal- og regionalvalget sÄ nuanceret og engagerende som muligt. Meget er pÄ spil, nÄr danskerne gÄr til valg den 21. november.
Hvad er tilstanden i den enkelte kommune? Hvordan ser fremtiden ud? Er der rart at vĂŠre? Og hvordan er kommunen i sammenligning med andre?
Vanskelige spĂžrgsmĂ„l at besvare â men i et forsĂžg pĂ„ at komme tĂŠttere pĂ„ et billede har TV 2 Nyhederne lavet Kommune-Radaren.
Kommune-Radaren er sat sammen af 31 forskellige datasĂŠt, som i kombination giver et kvalificeret billede af tilstanden i Danmarks kommuner indenfor fire forskellige omrĂ„der: VĂŠkst, Ăkonomi, Sundhed og AtmosfĂŠre.
Resultatet skal ses som et oplÊg til debat og ikke som en videnskabelig beskrivelse af kommunerne. Vores valg og kombination af data kan diskuteres. SÄdan vil det altid vÊre. Men TV 2 Nyhederne har gjort sÄ meget som muligt, for at sikre, at data tegner et kvalificeret billede af kommunernes tilstand.
Kommune-Radaren er inspireret af et lignende projekt, som det finske public service medie YLE har lavet i forbindelse med de seneste to kommunalvalg i Finland, og som har dannet grundlaget for en debat om, hvordan det kommunale selvstyre i Finland fungerer.
PÄ baggrund af YLE's arbejde udvalgte vi en rÊkke datasÊt, som vi efterfÞlgende har prÊsenteret og diskuteret med en rÊkke danske fagpersoner. Efter input og rÄdgivning har TV2 Nyhederne udvalgt de 31 datasÊt, som udgÞr Kommune-Radaren.
Men det er entydigt TV2 Nyhederne, der stÄr som afsender af Kommune-Radaren.
Se det som en inspiration til debat og som en ny, spĂŠndende dĂŠkning af det kommende kommune- og regionalvalg.
I forarbejdet har vi vÊret glade for at kunne trÊkke pÄ:
SÞren Lindemann Aagesen (kontorchef i KL), Jes SÞegaard (afdelingschef i KrÊftens BekÊmpelse og professor i sundhedsÞkonomi), SÞren Lund Hansen (tidligere kommunaldirektÞr i Slagelse Kommune og SÞnderborg Kommune), Kurt Houlberg (forsker i kommunalÞkonomi pÄ Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for VelfÊrd), Hanne Tanvig (seniorrÄdgiver ved landskabsarkitektur og planlÊgning pÄ KÞbenhavns Universitet), SÞren Serritzlew (professor i statskundskab pÄ Aarhus Universitet), Torben Liborius (Erhvervspolitisk direktÞr i Dansk Byggeri), Jonas Schyts Juul (analysechef i ArbejderbevÊgelsens ErhvervsrÄd) og Morten GrÞnbÊk (direktÞr for Statens Institut for Folkesundhed).
Tekniske detaljer
Stjerne-rangeringen af kommunerne inden for de forskellige kategorier er udregnet pÄ baggrund af medianen for nÞgletallene. Ligger kommunen tÊt pÄ medianen, giver det tre stjerner. En, to, fire og fem stjerner bestemmes af afvigelsen fra medianen.
Stjernerne er udregnet ud fra de senest tilgÊngelige data. Da projektet har flere forskellige datakilder er der ogsÄ stor variation i, hvornÄr de seneste data er fra. I enkelte af datasÊttene har der ikke vÊret data fra mindre Þ-kommuner. I de tilfÊlde er kommunerne blevet tildelt en middelvÊrdi.
For at vise kommunernes udvikling siden 2013, hvor der sidste gang var kommunalvalg, har vi lavet en rangliste over de kommuner, som har udviklet sig bedst mÄlt pÄ nÞgletallene. Det er ikke alle nÞgletal, som er talt med i den liste. NÞgletallene fra AtmosfÊre-kategorien tÊller ikke med i udregningen af kommunernes udvikling, da vi vurderede at de tal ikke i samme grad egnede sig til at mÄle en kommunes udvikling.
En rÊkke af de nÞgletal, som er brugt til at udregne stjernerne, har ikke sammenlignelige tal fra tidligere, sÄ de indgÄr heller ikke i udregningen af kommunernes udvikling.
Ranglisten over de kommuner, som har udviklet sig bedst siden 2013, er lavet ved at udregne en samlet score pÄ, hvor mange pladser en kommune er rykket op og ned pÄ alle ranglisterne for nÞgletal. Hvis en kommune eksempelvis er er rykket fem pladser op pÄ listen over udgiftsbehov fra 2013 til 2017, sÄ giver det fem pluspoint. For at enkelte nÞgletal ikke skal give for store udsving, har listen en grÊnse pÄ maksimalt ti plus eller minuspoint for hvert nÞgletal.
Der er ikke taget hÞjde for socioÞkonomiske forskelle i de nÞgletal, som er udvalgt til projektet. FormÄlet med projektet har vÊret at skabe et bredt billede af kommunernes tilstand og udvikling. FormÄlet har ikke vÊret at mÄle kommunernes konkrete indsats pÄ specifikke omrÄder.