TV 2 Nyhederne har uddelt stjerner til kommuner for at vise, hvordan kommunerne klarer sig. Her kan du læse hvorfor og hvordan, vi har gjort det.

TV 2 Nyhederne ønsker at dække kommunal- og regionalvalget så nuanceret og engagerende som muligt. Meget er på spil, når danskerne går til valg den 21. november.

Hvad er tilstanden i den enkelte kommune? Hvordan ser fremtiden ud? Er der rart at være? Og hvordan er kommunen i sammenligning med andre?

Vanskelige spørgsmål at besvare – men i et forsøg på at komme tættere på et billede har TV 2 Nyhederne lavet Kommune-Radaren.

Kommune-Radaren er sat sammen af 31 forskellige datasæt, som i kombination giver et kvalificeret billede af tilstanden i Danmarks kommuner indenfor fire forskellige områder: Vækst, Økonomi, Sundhed og Atmosfære.

Resultatet skal ses som et oplæg til debat og ikke som en videnskabelig beskrivelse af kommunerne. Vores valg og kombination af data kan diskuteres. Sådan vil det altid være. Men TV 2 Nyhederne har gjort så meget som muligt, for at sikre, at data tegner et kvalificeret billede af kommunernes tilstand.

Kommune-Radaren er inspireret af et lignende projekt, som det finske public service medie YLE har lavet i forbindelse med de seneste to kommunalvalg i Finland, og som har dannet grundlaget for en debat om, hvordan det kommunale selvstyre i Finland fungerer.

På baggrund af YLE's arbejde udvalgte vi en række datasæt, som vi efterfølgende har præsenteret og diskuteret med en række danske fagpersoner. Efter input og rådgivning har TV2 Nyhederne udvalgt de 31 datasæt, som udgør Kommune-Radaren.

Men det er entydigt TV2 Nyhederne, der står som afsender af Kommune-Radaren.

Se det som en inspiration til debat og som en ny, spændende dækning af det kommende kommune- og regionalvalg.

I forarbejdet har vi været glade for at kunne trække på:

Søren Lindemann Aagesen (kontorchef i KL), Jes Søegaard (afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse og professor i sundhedsøkonomi), Søren Lund Hansen (tidligere kommunaldirektør i Slagelse Kommune og Sønderborg Kommune), Kurt Houlberg (forsker i kommunaløkonomi på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Hanne Tanvig (seniorrådgiver ved landskabsarkitektur og planlægning på Københavns Universitet), Søren Serritzlew (professor i statskundskab på Aarhus Universitet), Torben Liborius (Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri), Jonas Schyts Juul (analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) og Morten Grønbæk (direktør for Statens Institut for Folkesundhed).

Tekniske detaljer

Stjerne-rangeringen af kommunerne inden for de forskellige kategorier er udregnet på baggrund af medianen for nøgletallene. Ligger kommunen tæt på medianen, giver det tre stjerner. En, to, fire og fem stjerner bestemmes af afvigelsen fra medianen.

Stjernerne er udregnet ud fra de senest tilgængelige data. Da projektet har flere forskellige datakilder er der også stor variation i, hvornår de seneste data er fra. I enkelte af datasættene har der ikke været data fra mindre ø-kommuner. I de tilfælde er kommunerne blevet tildelt en middelværdi.

For at vise kommunernes udvikling siden 2013, hvor der sidste gang var kommunalvalg, har vi lavet en rangliste over de kommuner, som har udviklet sig bedst målt på nøgletallene. Det er ikke alle nøgletal, som er talt med i den liste. Nøgletallene fra Atmosfære-kategorien tæller ikke med i udregningen af kommunernes udvikling, da vi vurderede at de tal ikke i samme grad egnede sig til at måle en kommunes udvikling.

En række af de nøgletal, som er brugt til at udregne stjernerne, har ikke sammenlignelige tal fra tidligere, så de indgår heller ikke i udregningen af kommunernes udvikling.

Ranglisten over de kommuner, som har udviklet sig bedst siden 2013, er lavet ved at udregne en samlet score på, hvor mange pladser en kommune er rykket op og ned på alle ranglisterne for nøgletal. Hvis en kommune eksempelvis er er rykket fem pladser op på listen over udgiftsbehov fra 2013 til 2017, så giver det fem pluspoint. For at enkelte nøgletal ikke skal give for store udsving, har listen en grænse på maksimalt ti plus eller minuspoint for hvert nøgletal.

Der er ikke taget højde for socioøkonomiske forskelle i de nøgletal, som er udvalgt til projektet. Formålet med projektet har været at skabe et bredt billede af kommunernes tilstand og udvikling. Formålet har ikke været at måle kommunernes konkrete indsats på specifikke områder.