Valg i Tyskland

BLOG: I Tyskland stormer AfD-partiet frem - men hvor er formanden henne?

Flere målinger peger på, at AfD kan blive det tredjestørste parti i Forbundsdagen, når tyskerne går til valg på søndag.

Alternative für Deutschland (AfD) er på alles læber i Tyskland. 

Paradoksalt nok er der imidlertid ingen, der taler om partiets formand, Frauke Petry. Hun er nærmest missing in action. Efter valget lurer magtkampen i partiet.

Forestil dig en valgkamp i Danmark, hvor et parti går markant frem i målingerne op til valgdagen, men partiets formand er stort set fraværende. Hun deltager ikke i tv-dueller, aflyser valgmøder og er stort set kun aktiv på de sociale medier. Ja, mange har sågar glemt, at hun overhovedet er formand.

Sådan er det med AfDs formand Frauke Petry, der netop i dag skulle have talt på et afsluttende valgmøde i Görlitz i valgkredsen i Sachsen. Men mødet blev aflyst. Igen. Årsagen er med stor sandsynlighed, at Petry ikke vil optræde, når partiet inviterer kræfter, som hun mener er alt for højreorienterede.

Petrys nederlag i Køln

Frauke Petry har været formand for AfD siden 2015, hvor hun væltede sin formand og partistifteren Bernd Lucke på landsmødet i Essen. Stridens kerne var partiets kurs. Lucke, der var professor i økonomi, ønskede at bevare AfD som et EU-kritisk parti, der ligeledes plæderede for en mere liberal økonomisk kurs. Petry mente derimod, at partiet i højere grad skulle lægge sig på en indvandrerkritisk kurs.

Da flygtningekrisen tog fart i Tyskland, steg AfD markant i målingerne, og Petry sagde bl.a. i en tv-udsendelse, at grænsevagter i sidste instans skulle kunne skyde flygtninge ved grænsen. Udtalelsen skabte stor furore i Tyskland og resten af Europa.

Samtidigt med at Angela Merkels regering fik mere og mere styr på flygtningekrisen, begyndte AfD at gå tilbage. Forinden havde partiet opnået stor tilslutning ved flere delstatsvalg. Nedgangen i målingerne fik imidlertid en ny intern strid til at bryde ud i partiet. Op til landsmødet i april 2017 i Køln fremlagde Petry et ’fremtidsprogram’.

Hovedpointen var, at AfD fortsat skulle være kritisk over for indvandrere og ikke mindst islam - men at partiet klart skulle afgrænse sig fra stærkt-højreorienterede nazistiske strømninger, inklusivt PEDIGA-bevægelsen. Sidstnævnte havde med marcher i det tidligere Østtyskland mobiliseret mange i kampen mod et ’islamistisk Tyskland’, da flygtningekrisen var på sit højeste. Ifølge Petry var det nødvendigt at afgrænse sig, så AfD som et national-konservativt parti kunne gøre sig håb om at komme i regering efter forbundsdagsvalget i 2021.

På landsmødet blev Petrys realpolitiske tilgang imidlertid stemt ned. Samtidigt blev det besluttet, at hun ikke skulle være partiets spidskandidat. I stedet blev det Alexander Gauland og den hidtil ukendte Alice Weidel valgt som spidskandidater. Deres holdning var, at partiet skulle indtage en såkaldt ’fundamental oppositionel kurs’, dvs. helt afvise at gå i regering. Kort sagt: Partiet skulle koncentrere sig om at være et rendyrket alternativ og ikke begynde at samarbejde med de traditionelle partier.

AfD rykker mod højre

I valgkampen har Frauke Petry holdt lav profil og ladet de to spidskandidater markere partiet - ofte med synspunkter, som ligger langt fra hendes egne.

Gauland har f.eks. udtalt, at tyskere igen skal have lov til at være stolte over deres soldaters indsats under 2. verdenskrig, ligesom han har slået fast, at det stærkt kontroversielle AfD-medlem Björn Höcke fra Thüringen bør kunne indtræde i partiets præsidium. Höcke havde i en tale i januar betegnet Holocaust-monumentet i Berlin som ”skammens mindesmærke”. Dette fik Petry til at indlede en proces, så Höcke kunne blive smidt ud af partiet.

Partiets valgkampagne, som støttes af et bureau, der tidligere har hjulpet Donald Trump og Ukip i Storbritannien, er heller ikke ligefrem i Frauke Petrys ånd. F.eks. bruger partiet en plakat, hvor Merkel får skylden for samtlige terrorangreb i Europa. Netop det forhold, at AfD under valgkampen er rykket mod højre, har fået SPD’s spidskandidat Martin Schulz til at råbe vagt i gevær: Tænk, at en politiker som Frauke Petry, der tidligere har opfordret til at flygtninge kan skydes ved grænsen, pludselig kan fremstå som moderat. Det siger virkelig noget om, hvor ekstremt partiet er blevet, siger han igen og igen på valgmøderne.

Modsat næstformandskollegaen, Jörg Meuthen, har Petry også markeret sig ved at kritisere AfD-medlemmer for at spolere Angela Merkels valgmøder. Ikke mindst i det tidligere Østtyskland har kansleren har haft vanskeligt ved at overdøve dommerfløjter og ’Merkel-muss-weg-tilråb’.

Under valgkampen er Petrys position blevet yderligere svækket af, at Sachens delstatsparlament i midten af august besluttede at ophæve hendes parlamentariske immunitet. Petry mistænkes for at have afgivet falsk vidneforklaring for den lokale valgkommission i 2015. Sagen drejer sig om, hvorvidt Petry har sagt sandheden om, hvorfor en lokal AfD’er ikke måtte stille op til delstatsvalget. 

Opgøret ulmer

Selvom Petry holder lav profil - også i valgkredsen i Sachsen - vil hun imidlertid ikke opgive magten. Lige før valgkampen for alvor gik i gang, meddelte hun, at hun naturligvis går efter at blive sit partis gruppeformand i forbundsdagen efter valget. På et valgmøde i Görlitz, som jeg overværede i august, sammenlignede hun politik med at køre bil:

- Politik er som at køre bil. Der er kun én, der kan dreje på rattet og bestemme, om vi skal til højre eller venstre, sagde hun dengang.

Under valgkampen har den nye duo Gauland-Weidel slået fast, at de så sandelig mener, at de har gjort sig fortjent til den nye gruppeformandspost. I dag har Frauke Petry brudt sin tavshed og har taget direkte afstand fra Gaulands budskab om, at tyskerne skal være stolte af soldaterne. Sådanne udsagn gør AfD-vælgerne usikre på partiets kurs.

Det store opgør mellem parterne kommer dog først efter valget. Først gælder det den vigtige post som gruppeformand. I december følger så landsmødet, hvor AfD skal vælge formand. Frauke Petrys næstformand, Jörg Meuthen, meldte allerede i juli ud, at han agter at stille op imod Petry, hvis hun på ny går efter formandsposten.

Opgøret vil kunne få stor betydning for AfD og tysk politik. Hvis AfD umiddelbart efter valget kaster sig ud i et kaotisk, langvarigt personopgør, vil det naturligvis svække deres mulighed for at give Angela Merkel og resten af det etablerede Tyskland modspil i Parlamentet. Hvis resultatet af magtkampen er, at højrefløjen vinder, kan man være 100 procent sikker på, at de øvrige partier vil afgrænse sig markant fra AfD. Ingen vil samarbejde med dem, f.eks. når det gælder beslutningsforslag.

Hvis Petry derimod vinder - og hun får styr på de mest højreorienterede kræfter som Höcke - kan det bestemt ikke afvises, at der om nogle år vil komme en debat i Merkels konservative parti om, hvor længe man skal blive ved med at betegne AfD som ikke-stuerene? Allerede i sidste måned udløste det stor debat, da CDU i delstatsparlamentet i Sachsen-Anhalt stemte for et AfD-beslutningsforslag. Alene af den grund er der god grund til at følge med i tysk politik - også efter valget den 24. september.

Denne blog er skrevet på baggrund af oplysninger fra artikler fra Sächsische ZeitungFrankfurter Allgemeine, Der Spiegel (2), Bild, Flensborg Avis, Focus, Berlingske (2) og Huffington Post.