Udland

BLOG: Her er de 5 ting, du skal holde øje med i slutspurten af det tyske valg

På søndag kl 18.00 lukker de tyske valglokaler. Hold øje med blandt andet hacker-angreb, sofaen og Alternative für Deutschland i slutspurten.

Ikke overraskende vil en stor del af opmærksomheden frem mod søndag samle sig om de store partiers spidskandidater, Angela Merkel og Martin Schulz. Begge vil zigzagge gennem Tyskland. Merkel deltager i 13 valgmøder, Schulz i 12.

På lørdag afslutter Merkel sin valgkamp i valgkredsen i Østtyskland, hvor hun besøger Greifswald universitetet. Schulz slutter sin valgkamp på lørdag i Aachen få kilometer fra hjembyen, Würselen. 

I slutspurten gør man klogt i ikke kun at fokusere på de to giganter, men på fem andre ting, der vil kunne rykke på resultatet. Alle forventer nemlig, at Angela Merkels parti CDU bliver størst med SPD som en sikker toer. Andre begivenheder kan imidlertid få betydelige konsekvenser for tysk politik.

1. Lækkes oplysninger fra hackerangreb?

Det seneste års valgkampe, ikke mindst i USA, har med al tydelighed vist, at det ikke længere er nok at følge de politiske debatter. Man skal også have blikket stift rettet mod informationer, som pludselig lækkes efter hacker-angreb.

Allerede i foråret 2015 blev den tyske forbundsdag udsat for et stort hacker-angreb, som Merkel betegnede som "hybrid krigsførelse". 

16 gigabyte data forsvandt fra parlamentarikernes computere. Og siden har alle spekuleret i, hvilke informationer hackerne har fået fat i, og om de vil blive brugt i slutspurten af valgkampen.

Den tyske indenrigsminister Thomas de Maiziére har for længst advaret mod, at udlandet (læs Rusland) kunne påvirke valget ved at deltage i lækagen af oplysninger.

Det spiller også en rolle, at 1,5 millioner tyskere af russisk afstamning kan stemme på søndag. Så tyske journalister holder også øje med "fake news" i de medier, som mindretallet primært læser. Eksemplet fra 2016 skræmmer, hvor det russiske mindretal demonstrerede mod Merkel, efter at russiske medier opfandt en voldtægt af en russisk pige begået af flygtninge ("Fall Lisa").

2. Slår terroristerne til?

Når man taler med rådgivere og journalister i Tyskland, siger mange, at valget dybest set er afgjort - medmindre der pludselig sker noget voldsomt dramatisk, nemlig et stort terrorangreb i Tyskland.

Det er naturligvis ikke noget, der siges offentligt. Og der er heller ikke enighed om, hvordan en sådan tragisk begivenhed i givet fald ville påvirke valgresultatet. De fleste regner dog med, at et angreb fra Islamisk Stat ville styrke Alternative für Deutschland (AfD), der under hele valgkampen har sat lighedstegn mellem Merkels flygtningepolitik og terrorisme.

For eksempel lancerede partiet for nylig en plakat med "verdenskanslers Merkels blodspor” gennem Europa, hvor partiet ridsede samtlige terrorangreb op - fra Nice til Barcelona. Andre vil dog ikke udelukke, at tyskerne - hvis det unævnelige og skrækkelige skulle indtræffe - ville bakke op om den siddende regering. 

3. Bliver tyskerne på sofaen? 

Tyskerne er ikke så flittige som danskerne til at bruge deres demokratiske ret. Hvor der ved sidste folketingsvalg var 85,8 procent af danskerne, der satte deres kryds, var det kun 71,5 procent af tyskerne, der deltog i forbundsdagsvalget i 2013.

Der er betydelige forskelle på øst -og vesttyskere. Ved det seneste valg var bundproppen blandt de tyske delstater Sachsen-Anhalt i Østtyskland med en stemmedeltagelse på kun 62,5 procent, mens topscoreren var Baden-Württemberg i det gamle Vesttyskland med 74,3 procent. Der er også en tendens til, at ældre tyskere er mere flittige ved stemmelokalerne end de unge.

De fleste forskere forventer, at stemmedeltagelsen denne gang vil stige. Nogle mener sågar, at den vil stige til 80 procent - og at det primært skyldes, at AfD samler mange stemmer op fra vælgere, som normalt ville blive hjemme. 

Netop fordi AfD formodes at være dygtige til at mobilisere, vil de traditionelle partier (CDU, SPD, FDP, Grønne) gøre alt for at appellere til sofavælgerne. Ifølge undersøgelser mener de fleste tyskere, at valget er afgjort til Merkels fordel. Så hvorfor ulejlige sig med at stemme?

Ikke mindst CDU frygter her sofaen. Flere partier med SPD i spidsen forsøger også at få vælgerne op af sofaen ved at gøre valgkampen til "en alle mod AfD-kamp". I går aftes tweetede Martin Schulz således følgende:

-Om syv dage kan vi hidse os op over, at højreorienterede folkeforførere er kommet i Forbundsdagen. Eller vi kan bruge de næste syv dage til at forhindre det. 

I slutspurten er der derfor meget på spil for partierne. Det skyldes også, at mange vælgere endnu ikke har taget stilling til, om og hvem de vil stemme på. Forskere peger således på, at der fortsat er mange koalitionsmuligheder.

Hvis Merkel og FDP formår at mobilisere i slutspurten, kan de pludselig alligevel nå at danne en to-parti-regering, hvorimod mange CDU-sofavælgere vil styrke sandsynligheden for en ny stor koalition eller en tre-parti-regering (CDU, FDP og Grønne). 

4. Rykker AfD, eller vender tyskerne dem ryggen? 

AfD er for længst blevet valgets joker. I flere målinger ligger de til at blive Tysklands tredjestørste parti. I løbet af valgkampen har de gradvist skærpet kursen. For eksempel har spidskandidat Alexander Gauland udtalt, at SPD's integrationsminister (med tyrkiske aner) skal dumpes som affald i Tyrkiet. For et par dage siden slog han fast, at tyskere skal have lov til at være stolte af de tyske soldaters ageren under 1. og 2. verdenskrig. 

Jo mere kritik AfD har fået, og jo mere de har skærpet kursen, desto mere er de gået frem i målingerne.

Lykke Friis

Avisernes "gravergrupper" er også gået hårdt til partiets anden spidskandidat, Alice Weidel. Først offentliggjorde "Die Welt" en mail, som de mente, Weidel havde skrevet. Her blev den tyske regering kaldt for "svin" og "marionetter for de gamle besættelsesmagter". Siden offentliggjorde "Die Zeit" en artikel, hvor Weidel blev anklaget for at have ansat en syrisk flygtning som sort hushjælp i sit hjem i Schweiz. 

Jo mere kritik AfD har fået, og jo mere de har skærpet kursen, desto mere er de gået frem i målingerne. De traditionelle mediers kritik af AfD passer som fod i hose med partiets egen retorik om, at de er udsat for "fake news" og forsøg fra "Lügenpresse" til at holde dem ude af Forbundsdagen. Flere kommentatorer har da også betegnet artiklerne om Weidel som indirekte valgkampshjælp til AfD. 

Spørgsmålet er imidlertid om den skærpede AfD-retorik i slutspurten alligevel vil give nogle tyskere kolde fødder. Det er sikkert ikke noget tilfælde, at FDP i den sidste uge har skruet op for kritikken af Merkels flygtningepolitik og gjort en ny indvandrer- og flygtningepolitik til en betingelse for, at de vil gå i regering med Merkel efter valget. Kort sagt: FDP's leder Christian Lindner forsøger at præsentere et "stuerent" alternativ til Merkel.

Det hører også med, at Weidel er blevet mindre klar i spyttet om, hvorvidt den offentliggjorte mail er fake news eller ej. Med andre ord: man gør også klogt i at holde øje med, om Alice Weidel, der indtil videre er blevet markedsført af AfD som det pæne, respekterede ansigt, viser sig at have mere radikale synspunkter

5. Hvem bliver størst - FDP eller De Grønne?

Endelig bør man i slutspurten også have blikket rettet mod FDP og de Grønne, der begge appellerer til midtervælgere, der hverken ønsker SPD eller CDU. FDP og De Grønnes respektive slutspurt kan få store konsekvenser for tysk politik. Som allerede nævnt kan en fornem FDP-slutspurt åbne for en CDU-FDP regering.

Ironisk nok kan det bestemt heller ikke udelukkes, at de to partier, der i den grad bekæmper hinanden i slutspurten, i sidste instans alligevel går i regering sammen i en såkaldt "Jamaica-koalition" (CDU, FDP og De Grønne). Hvis de Grønne bliver større end FDP, vil det imidlertid blive dem (og ikke FDP), der får vicekanslerposten. 

Det siger sig selv, at Merkel selvfølgelig også holder holde øje med, om de to partier får talt sig så langt fra hinanden, at en ny stor koalition pludselig alligevel igen fremstår som den mest sandsynlige.

Det vil dog kræve, at Martin Schulz ikke ender med at få et katastrofevalg (under 23 procent), da det så kan blive umuligt for ham at overbevise sit eget parti om endnu engang at gå i regering med Merkel - hvis han da overhovedet stadig er formand for SPD efter den 24. september.

Selvom Merkel med al sandsynlighed får en ny periode, er der derfor nok at holde øje med frem til på søndag.