Udland

Henrettelse tog to timer - derfor afprøver USA nye giftstoffer

Staten Florida er løbet tør for et kontroversielt lægemiddel, der har været brugt ved henrettelser. Derfor har man taget et nyt stof i brug.

Når en dødsdømt person bliver henrettet i USA, så sker det i flere stater med en medicinsk cocktail bestående af tre stoffer. Først får fangen en sprøjte med det bedøvende stof midazolam. Derefter følger pancuronium-bromid, der lammer fangen, og til sidst kaliumklorid, som stopper hjertet.

Men mange medicinalvirksomheder vil ikke sælge midazolam til henrettelser. Derfor brugte staten Florida natten tli fredag et nyt lægemiddel, etimodat, i stedet for midazolam, da den 53-årige Mark Asay blev slået ihjel for to racistisk motiverede mord begået i 1987.  

Midazolam blev første gang brugt ved en henrettelse i netop Florida i 2013, og siden er midlet blevet brugt ved mere end 20 henrettelser.

Men midazolam blev kritiseret efter, at det blandt andet blev brugt ved henrettelser, der tog unormalt lang tid.

En af de sager, der skabte debat, handlede om morderen Clayton Lockett.

Om aftenen den 29. april 2014 i staten Oklahoma blev han først indsprøjtet med midazolam og derefter pancuronium-bromid og kaliumklorid. Ti minutter efter det hele var begyndt, sagde en læge, at fangen var bevidstløs. Men bare tre minutter senere begyndte fangen pludselig at mumle, nikke og vride sig.

Clayton Lockett døde af et hjerteanfald efter en henrettelse gik galt.

Det fik myndighederne til at rulle persiennerne ned, så journalister og advokater ikke kunne se med, og henrettelsen blev afbrudt. Det hjalp dog ikke den dødsdømte mand. Han døde således af et hjerteanfald 43 minutter efter, den første sprøjte var givet.

Myndighederne fortalte efterfølgende, at grunden til henrettelsen gik galt var, at et drop var placeret forkert. Kritikere mente dog, at episoden beviste, at der var problemer med midazolams effektivitet, skriver New York Times.

I en anden sag samme år i juli måned var midazolam igen involveret i en henrettelse, som ikke gik efter planen. I staten Arizona varede henrettelsen af den dødsdømte Joseph Wood omkring to timer.

- Det tog Joseph Wood to timer at dø, og han gispede og hev efter vejret i omkring en time og 40 minutter, lød det dengang fra Joseph Woods advokat i en meddelelse.

Ifølge advokaten var han i store smerter, men myndighederne sagde bagefter, at Joseph Wood havde været fuldt bedøvet og ikke led under henrettelsen, skriver New York Times.

Ikke opfundet til henrettelser

Midazolam havde været på markedet i mange år, før det blev en del af den dødelige cocktail ved henrettelser.

Stoffet blev opfundet i 1974 af den schweiziske kemiker Armin Walser i USA. Det blev lavet som et kraftigere alternativ til valium, og det bruges – foruden ved henrettelser - blandt andet i forbindelse med en koloskopi.

I dag er det på verdenssundhedsorganisationen WHO’s liste over essentielle lægemidler, og hensigten var langt fra, at det skulle bruges til henrettelser. Da bagmanden fandt ud af, at det var tilfældet, blev han chokeret.

- Jeg var skuffet. Jeg opfandt ikke midlet for, at det skulle slå folk ihjel. Tværtimod var det for at hjælpe dem, har Armin Walser udtalt til mediet Vice.

I 2015 afviste Højesteret i USA at udelukke brugen af midazolam. Trods blåstemplingen ønsker mange medicinalfirmaer den dag i dag ikke, at deres produkt bliver brugt til henrettelser, og det har fået staten Florida til at gå andre veje.

Et af de firmaer, der ikke vil sættes i forbindelse med henrettelser, er firmaet, som kemikeren Armin Walser arbejdede for, da han opfandt midazolam.

- Jeg blev glad, da det gik op for mig, at firmaet, der fik produktet på markedet, kæmper imod, at det bliver brugt som bedøvelsesmiddel ved henrettelser, siger Armin Walser til Vice.

Mangel på midazolam

Problemer med at anskaffe midazolam fik tidligere på året staten Arkansas til at fremskynde en række henrettelser.

Arkansas lå inde med midazolam, der udløb i slutningen af april måned, og staten kunne ikke finde nye leverandører. Derfor ville man henrette otte personer, der sad på dødsgangen.

Fire af henrettelserne blev udsat af domstolene, mens de andre fire blev udført. I forbindelse med den sidste henrettelse fortalte en journalist fra nyhedsbureauet AP, at den dødsdømte blandt andet hostede og havde krampetrækninger efter at have fået den dødelige dosis, skriver New York Times.

- Det her var min tiende henrettelse … Det er første gang, jeg har set det her, sagde journalisten Kelly P. Vissel ifølge New York Times.

Arkansas’ guvernør afviste efter efterfølgende, at der skulle iværksættes en undersøgelse af henrettelsen.

Nye problemer kan være på vej

Mens det bliver sværere og sværere at anskaffe midazolam til henrettelser, så forsøger staten Florida sig med et andet lægemiddel – nemlig anæstesimidlet etomidat. Men også her kan myndighederne muligvis løbe ind i problemer. Firmaet Janssen Pharmaceuticals, der har udviklet etomidat, er således ikke tilhængere af, at deres produkt bruges ved henrettelser, skriver CNN.

- Vi kan ikke bifalde brugen af vores medicin til dødelige indsprøjtninger til brug ved dødsstraf, siger talsmanden Greg Panico fra Janssen Pharmaceuticals ifølge CNN.

Tidligere har også den danske medicinalgigant Lundbeck droppet at sælge et lægemiddel, der blev brugt ved henrettelser.