'Sandheden om vores au pair': Dansk velhaver-familie mener, det kan redde ægteskabet

Claus Hembo, som er gift med kvinden bag Christina Design London, mener, at flere danske børnefamilier burde have råd til at anskaffe sig en au pair.

- Jeg er helt overbevist om, at hvis flere havde mulighed for at få en au pair, så ville skilsmisseraten falde.

Sådan siger Claus Skødt Hembo, der sammen med hustruen Christina Hembo driver det succesfulde smykkefirma Christina Design London.

Parret har nu gennem otte år haft en ubrudt række af filippinske au pair-piger boende i hjemmet i Herning, og det har været så stor en aflastning for familien, at de mener, flere børnefamilier burde have mulighed for at vælge samme løsning.

- Den gennemsnitlige danske børnefamilie er overbelastet, fordi forældrene skal nå så meget både på jobbet og på hjemmefronten. Så det ville frigive en masse ressourcer og samtidig forhindre en masse skænderier, hvis flere fik råd til en au pair, mener Claus Skødt Hembo.

I TV 2s programserie 'Sandheden om vores au pair', som har premiere onsdag den 26. juli, kan seerne på tæt hold følge hverdagen hjemme hos Hembo-familien og to andre velstillede, danske familier, som har en filippinsk au pair boende.

Tre timer om dagen har stor betydning

Christina og Claus Hembo

Christina og Claus Skødt Hembo stiftede sammen designhuset Christina Design London i 2002.

Firmaet er primært kendt for smykkedesign og produktion af diamantbesatte schweizerure samt for stiftelsen af cykelholdet Christina Watches Onfone i 2011.

Christina, 39 år, er uddannet designer og har en mastergrad fra University of the Arts London. Hun deltog i 'Vild med dans' i 2010 sammen med Thomas Evers Poulsen.

Claus, 46 år, er uddannet markedsøkonom fra Herning Handelsskole og har en mastergrad fra London Southbank University.

Parret bor i Herning sammen med datteren Sofie, 12 år, og sønnen Markus, 9.

Hjemme hos Christina og Claus Hembo betragter man ikke au pair-pigen som en arbejdskraft, men som et ekstra voksent familiemedlem, der hjælper til på lige fod med resten af familien. Især i ulvetimen fra klokken 17.00 til 20.00 er der brug for aflastning.

- Når man kommer hjem fra en lang arbejdsdag, er det svært at finde energien til også at skulle handle, lave mad og rydde af. Men hjemme hos os foregår det hele mere stille og roligt, fordi vi ikke bare er to voksne om det, men tre, forklarer 46-årige Claus Skødt Hembo, som er glad for, at familiens nuværende au pair, Jona Dela Rosa, er rigtig god til at lave mad.

- Det er næsten altid Jona, der laver aftensmad, og hun synes, det er sjovt at finde opskrifter på Youtube og andre steder på nettet. Så laver hun en lang indkøbsseddel til mig, og så handler jeg. Selvom hun kun arbejder tre timer om dagen, er det en kæmpe aflastning for os, fordi vi så får frigivet tid til at være sammen med børnene, siger han.

Familien Hembo, bestående af far Claus, mor Christina, Sofie på 12 år, Markus på 9 år og familiens filippinske au pair-pige, Jona, som er lillesøster til den forrige au pair, Jennifer.
Familien Hembo, bestående af far Claus, mor Christina, Sofie på 12 år, Markus på 9 år og familiens filippinske au pair-pige, Jona, som er lillesøster til den forrige au pair, Jennifer. Foto: Ditte Koefoed/TV 2

Da parrets to børn, Markus og Sofie, nu er 9 og 12 år gamle, er der ikke behov for, at au pair'en skal agere babysitter. Og det har i øvrigt heller aldrig været det primære formål for dem ved at anskaffe en au pair.

- Christina har altid selv taget sig af børnene, og det har været muligt for hende, fordi hun har fået hjælp til en del af arbejdet med rengøring, tøjvask og madlavning, siger Claus Skødt Hembo om sin hustru.

39-årige Christina Hembo bryder ind og erkender, at hun i starten var ret skeptisk over for tanken om, at en au pair skulle flytte ind i familiens hjem.

- Min skepsis var møntet på, at der skulle bo en ekstra i huset. For hvad så med familielivet? Men jeg kunne godt mærke, at jeg blev mere og mere stresset. Så vi fik en au pair, og det er bare det bedste, vi har gjort, konstaterer Christina Skødt Hembo.

Smykkedesigneren Christina Hembo var i første omgang skeptisk over for sin mands forslag om at anskaffe en au pair. Men i dag mener hun, at det er det bedste, de har gjort. Video: Ditte Koefoed

"Verdens bedste u-landsbistand"

Au pair-ordningen i Danmark

  • Au pair betyder "på lige fod", og ordningens formål er kulturel udveksling.
  • Au pairen skal være fyldt 17 år, men ikke 30 år på ansøgningstidspunktet, og den daglige arbejdstid skal være på minimum 3 og maksimum 5 timer, det vil sige mellem 18 og 30 timer om ugen. Au pairen skal have mindst halvanden fridag om ugen.
  • En au pair må udføre lettere husarbejde og børnepasning på lige fod med husets øvrige medlemmer.
  • Til gengæld for sit arbejde får au pairen kost og logi, lommepenge (minimum 4.150 kr. om måneden) og adgang til at følge sprogkursus på sprogskoler.

I Danmark er der for øjeblikket tæt på 2000 familier, som har en au pair, og de er primært bosiddende i Nordsjælland og omkring de større byer.

Efter at minimumsbeløbet på lommepenge til au pair pr. 1. juli 2015 blev sat op fra 3250 til 4050 kroner om måneden, er ansøgningerne om nye opholdstilladelser dalet en smule.

Men hvis det stod til Claus Skødt Hembo burde det gå den modsatte vej.

- Det bliver stadig dyrere at have en au pair-pige, og det er helt forkert. For så er det kun dem, der tjener mest, som har råd til at være med i ordningen, siger han og fortsætter:

- Man skal jo også tænke på, at det for de filippinske au pair-piger er en kæmpe mulighed at komme til Danmark, hvor deres indtægt er cirka 20 gange højere end derhjemme, og det giver dem mulighed for at sende penge hjem til familien. Som en politiker (Søren Pind, red.) sagde på et tidspunkt, så er det "verdens bedste u-landsbistand".

Skole og socialt liv er vigtigt

For familien Hembo er det dog vigtigt at understrege, at au pair-ordningen først og fremmest handler om kulturudveksling, og at au pair-personen derfor skal have adgang til at gå i skole, til at opleve dansk kultur og til at udvikle sociale forbindelser.

- Jona går i skole tre gange om ugen fra 8.00-13.30 for at lære dansk og møde folk fra andre kulturer, der opholder sig i Danmark. Og så har hun et rigt socialt liv med andre filippinere her i byen. Det er alt fra au pair-piger, udsendte medarbejdere og gifte kvinder, konstaterer Claus Skødt Hembo.

Selvom arbejdstiden for en au pair officielt må være op til 30 timer om ugen, har Hembo-familien valgt at give deres au pair-piger frihed til at opleve meget andet end det, der befinder sig inden for hjemmets fire vægge.

- Det er nok lidt af en loppetjans at være au pair hos os. Jona arbejder kun omkring 15 timer om ugen, og hun har fri hver weekend. Derudover kommer hun med os på rejser til udlandet. Det er jo ikke en medarbejder, vi har fået i huset, men en pige, der er kommet for at opleve en ny kultur på lige fod med familien. Det er vigtigt at huske, siger han.

Fester hver weekend

Spørger man Hembo-familiens au pair Jona Dela Rosa selv om, hvordan hun trives med at bo hos en dansk familie, virker det da også til, at hun er meget tilfreds.

- Det er spændende og dejligt at være au pair i Danmark, og min værtsfamilie er meget søde ved mig og behandler mig som en del af familien. Jeg glæder mig til, at vi skal på ferie sammen i to uger til Grækenland, siger Jona Dela Rosa, som samtidig er glad for sit sociale liv i Herning.

Familien Hembos ottende au pair, Jona Dela Rosa, ses her i døråbningen til sit værelse i Herning-villaen. Hun stortrives, efter eget udsagn, med at opholde sig i Danmark.
Familien Hembos ottende au pair, Jona Dela Rosa, ses her i døråbningen til sit værelse i Herning-villaen. Hun stortrives, efter eget udsagn, med at opholde sig i Danmark. Foto: Ditte Koefoed/TV 2

- Hver weekend holder vi en filippiner-sammenkomst, hvor vi enten går på diskotek, synger karaoke, griller eller bare spiser en god middag. Så selvom jeg er langt væk fra min familie i Filippinerne og savner dem, så nyder jeg at være sammen med mine to søstre, der også bor her.

Ærgerligt med negative mediehistorier

Gennem de senere år har der været en del historier i medierne omkring au pair-piger, som enten har opholdt sig illegalt i Danmark, eller som er blevet udnyttet som billig arbejdskraft.

Ifølge Claus Skødt Hembo er det imidlertid ærgerligt, at nogle få dårlige eksempler skal ødelægge det for de mange, som har en velfungerende ordning.

- Jeg synes, at hele den negative diskussion, der er på au pair-området, er enormt ærgerlig. Fordi der er jo altid nogen, der gør noget forkert i relation til en ordning. Hvis du må køre 80 kilometer i timen, er der nogen, der kører 100. Sådan vil det jo altid være, lyder det fra Claus Skødt Hembo, som tilføjer:

- Så jeg synes, det er utroligt ærgerligt, at noget, der hos os og mange andre, vi kender, fungerer så fantastisk, skal kriminaliseres på grund af nogle dårlige eksempler fra Nordsjælland. Her i Herning kender vi kun til en lang række af succeshistorier med glade au pair-piger.

Au pairer: Så mange bor der i din kommune

Tallene angiver førstegangs-opholdstilladelser til au pairer i 2016. I alt er der givet 1349 nye tilladelser.

Se 'Sandheden om vores au pair' fra onsdag den 26. juli kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play