'Tændstikmanden' havde kurs mod København: Er du parat til at slå børn ihjel?

Han smiler en del. Han svarer beredvilligt. Han forklarer ivrigt. I det hele taget er den 21-årige syrer Dieab K. opsat på at gøre alle tilfredse den her dag i retten.

Se også

21-årig tiltalt i Tyskland: Planlagde terrorangreb i København

Jo, han var skam på vej til København for at levere materiale, der kunne bruges til at bygge en bombe, og det i terrorgruppen Islamisk Stats tjeneste. Ja, han var helt med på, at det kunne have kostet dødsofre.

Hvordan havde han det med, at også børn kunne blive dræbt, ville retsformanden vide:

- Er De parat til at slå børn ihjel?

- Nej, børn, selvfølgelig ikke, lød svaret fra den 21-årige.

- Men det er klart, hvis man bringer en bombe til eksplosion, så kan også børn blive ramt. Det er helt normalt, tilføjede han.

Helt normalt. Ordene faldt som hammerslag i formiddagsheden. Helt normalt. Vi taler om terror. Vi taler om afrevne lemmer, vi taler om skamferede kroppe, vi taler om død og ødelæggelse, forældre, der mister børn, børn, der mister forældre, og ægtefæller, der mister den, de holder af, og ifølge den unge mand på anklagebænken er det alt sammen helt normalt.

Det er sjældent, man får et indblik i en potentiel terrorists tankegang. Men det skete mandag ved byretten i det tidligere Karmelittenkloster i Ravensburg i det aller sydligste Tyskland.

Som han sad der i sin lidt for rummelige t-shirt, lignede den spinkle Dieab K. en hvilken som helst ung mand med Facebook og fodbold som sine foretrukne fritidsinteresser. Var det ondskab eller had, der drev ham ud på en daglang rejse mod det København, han heldigvis aldrig nåede frem til og heller ikke afslørede noget større kendskab til. Udover altså, at byen bebos af ikke-muslimer og åbenbart af den grund må betragtes som legitimt mål.

Ondskab? Næppe, nej. Men derimod et ønske om at ”gøre det rigtige”, hvis man skal tro den unge mands egne ord. Og for det var han altså parat til at slå ihjel eller i det mindste hjælpe andre med at slå ihjel, som da han begav sig ud på den over 1000 kilometer lange togrejse fra Biberach i det sydligste Baden-Württemberg og helt op til færgehavnen i Rødby i det fjerne Danmark.

Der er dog grænser. Også for Dieab K. For hvad nu, hvis bagmændene fra Islamisk Stat havde bedt ham om at ofre sit eget liv og altså slutte sig til selvmordsbombemændenes rækker, ville retsformanden i Ravensburg vide?

- Så havde jeg sagt nej, kom svaret prompte.

- Det er noget helt andet, når det drejer sig om éns eget liv. Det havde jeg ikke lyst til, tilføjede han.

Dieab K. er med andre ord terroristen, der er bange for at dø. I hvert fald hvis man skal tro hans egen forklaring.

Terrorkurér eller selvmordsbomber

For københavnerne kan det måske synes temmelig ligegyldigt, men for anklageren i Ravensburg er det hele pointen. Var han parat til at sprænge sig selv i luften, eller var han blot en slags terrorens pizzabud, den unge Dieab K.?

Som sagt havde det nok ikke gjort den store forskel for ofrene på et eller andet befærdet strøg i København. Men det er altså det, anklageren vil prøve at bevise under retsmøder i Ravensburg: At Dieab K. i virkeligheden havde til hensigt at agere menneskelig bombe og rive så mange med sig i døden som muligt. For hvorfor havde den unge syrer med de brune øjne og det hurtige smil ellers efterladt noget, der kunne ligne et afskedsbrev til forældrene på den HTC-mobiltelefon, han havde efterladt i sin tyske hjemby Biberach. Beskeder, hvor talen er om at lide martyrdøden og om at være en ledestjerne for andre muslimer.

Men det helt forkert opfattet, lød det fra den anklagede. Det var alt sammen meddelelser, han havde lovet at sende på vegne af en bekendt, der kæmpede i Libyen.

Men hvorfor havde han så downloadet en brugsvejledning til bombebygning og gemt den på sin telefon?

Jamen, det var bare af ren og skær nysgerrighed, kom forklaringen fra terroristen, der gerne ville levere råvarerne, men ifølge ham selv ikke havde lyst til at dø.

Wannabe-krigeren, der fortrød

Hvad får en intelligent ung mand som Dieab K., ”der oven i købet kommer fra et godt hjem”, til at melde sig under Islamisk Stats sorte terrorfaner, lød forsvareren Werner Haimayers undrende spørgsmål til pressefolkene, inden retsmødet gik i gang. Og der er mange uklare punkter i beretningen om den unge syrer, der kom til Tyskland som flygtning og endte med at blive anholdt som terrorist.

Han er ældste barn af en skohandler fra Damaskus, som sørgede for, at sønnen fik studentereksamen og kom ind på ingeniørstudiet. Derhjemme i Syrien var Dieab K. ”modstander af regimet”, men holdt det mest for sig selv. En enkelt gang blev han dog arresteret af styret uden at kunne forklare hvorfor. Derefter besluttede han sig for at rejse til Europa og søge asyl, ligesom så mange andre unge mænd valgte at gøre i sommeren og efteråret 2015. Via Grækenland, Makedonien, Ungarn og Østrig havnede han til sidst i Tyskland, hvor hans plan egentlig var at fortsætte ingeniørstudiet.

Men knap var han ankommet i Tyskland, før ideen om at tilslutte sig Islamisk Stat meldte sig. Især under indtryk af de mange videoer om kampene og grusomhederne i Syrien, som han fandt på Facebook og fordrev tiden med at kigge på.

- Jeg blev klar over, at det eneste rigtige var at hjælpe Islamisk Stat i Syrien, forklarede han i retten.

Han var helt på det rene med, at han kunne have dræbt nogen, hvis han var endt som IS-kriger.

Han nåede endda at købe en billet til Tyrkiet. Planen var at snige sig over grænsen og ind i IS-kontrolleret område, men en kammerat fik forpurret afrejsen. Han inddrog endda billetten, blandt andet på opfordring fra Dieab K.’s far, skohandleren fra Damaskus, der hele tiden havde haft kontakt med sin søn.

Selv forklarede Dieab K. i retten, at han havde fortrudt, og at han syntes, beslutningen om at rejse til fronten i Syrien på Islamisk Stats side var ”forhastet”.

Hvis der var noget, wannabe-terroristen tilsyneladende ikke havde lyst til, så var det at sætte sit eget liv på spil, bare sådan uden videre.

Kontaktmænd til København

Der skulle dog snart dukke en ny mulighed op for at ”tjene Islamisk Stat”. For via Facebook fik han kontakt med en vis Abu Maria, der opererede under et svensk telefonnummer. Han ville gerne have syreren til at hjælpe med et terroranslag i København. Dieab K. fik tilsendt en indkøbsliste, der blandt andet indeholdt tændstikker, fyrværkeri og fjernbetjeninger, fem styk skulle den unge syrer forsøge at skaffe. Helst fjernbetjeninger til biler. Det skulle vise sig at være et større problem, og Dieab K. endte derfor med at købe fem walkie-talkie-radioer i stedet for. Tingene blev indkøbt lidt efter lidt og i forskellige forretninger for ikke at vække opsigt.

To dage før afrejsen var det en anden lokal kontaktperson, M., der overtog kommandoen fra Abu Maria. Det var meningen, M. skulle møde Dieab K. efter ankomsten til København, og de aftalte et kodeord, som var forudsætningen for, at M. kunne få udleveret rygsækken, og ”derefter var min opgave overstået”, forklarede syreren i retten.

Og hvad skulle der så ske, ville retsformanden vide?

- Ja, så var der nok sket et attentat, svarede Dieab K.

Mod hvem, mod hvad?

- Det har jeg ikke nogen informationer om, sagde syreren.

Ville der have været dødsofre, fortsatte retsformanden sin udspørgen.

- Ja, selvfølgelig, det gør der jo, når der er tale om en eksplosion, sagde Dieab K.

Så slemt gik det heldigvis ikke. Dieab K. blev nemlig afvist af det danske politi sidst i november i fjor, da han forsøgte at tage færgen fra Puttgarten til Rødby. Han havde nemlig ikke noget pas med.

Passet havde han glemt hjemme i flygtningecentret. Til gengæld havde han så meget andet med, som det viste sig, da de tyske betjente på den anden side af Østersøen besluttede sig for at endevende hans rygsæk. 17.000 tændstikker, to pakker fyrværkeri, over 1000 euro i kontanter og to 18 centimeter lange knive, som kontaktmanden M. havde bestilt i allersidste øjeblik.

Men hvorfor rejse den lange vej til Danmark med knive, tændstikker og walkie-talkier, som man vel også kan købe lokalt, ville en af dommerne vide?

- Jeg ville tjene IS, så jeg købte, hvad jeg fik besked på. Desuden forklarede M., at han konstant var under overvågning og derfor ikke kunne købe den slags uden at få problemer, lød svaret fra tændstikbombemanden fra Tyskland.

Enkeltbillet til terror

Terrorkurér eller selvmordsbombemand? Det er som sagt det, anklageren har besluttet sig for at bore i under retssagen i Ravensburg. Dieab K. havde kun købt en enkeltbillet til København. Han havde ikke noget skiftetøj med, da han begav sig ud på sin lange togrejse mod nord. Var han i virkeligheden ikke blot endnu en ung mand i den tilsyneladende uendelige række af selvmords-attentatmænd?

Også det spørgsmål svarede Dieab K. beredvilligt på. For hvis det havde været hans intention at begå et selvmordsattentat, hvorfor så tage hele den lange vej til Danmark i stedet for bare gøre det et eller andet sted i det sydtyske?

I øvrigt var det ham magtpåliggende at forklare, at meget har ændret sig i hans tankeverden, siden han blev anholdt tilbage i november.

- IS var et forbillede for mig, men det var dengang. I dag ville jeg end ikke svare, hvis en IS-mand hilser på mig, sagde Dieab K i retten.

Han smiler en del. Han svarer beredvilligt. Han forklarer ivrigt. 21-årige Dieab K. er opsat på at gøre det rigtige.

For bare et halvt år siden var det at tjene terrormilitsen IS. I de her dage er det at svare på skeptiske spørgsmål fra dommere og anklager i retten i Ravensburg.

Opdateret 22.12.17: Vi har tidligere skrevet en del af navnet på M, men da han nu selv er sigtet og beskyttet af navneforbud, er dette redigeret bort, for at TV 2 fortsat kan omtale sagen i detaljer.