Nyt mobilt autoværn skal sikre let sommertrafik

I løbet af sommeren bliver autoværnet på Køge Bugt Motorvejen flyttet to gange om dagen for at undgå kødannelser.

Fra midten af maj og frem mod slutningen af august starter sidste etape i udbygningen af Køge Bugt Motorvejen.

Seks spor skal gøres til otte, og den sidste del af arbejdet indebærer, at alle eksisterende spor bliver repareret, og der lægges et sidste lag asfalt.

For at trafikken ikke skal gĂĄ i hĂĄrdknude henover sommeren, tager Vejdirektoratet en ny metode i brug.

For første gang nogensinde arbejder Vejdirektoratet med et mobilt autoværn, der skaber flest vognbaner i den retning, hvor trafikmængden er størst.

- Det er første gang, metoden med mobile autoværn skal afprøves i Danmark, faktisk i hele Norden. Vi har store forhĂĄbninger om, at det bliver en succes, siger projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.

- Fordelen er helt klart, at vi kan bibeholde fire spor ind mod København om morgenen og fire spor ud af byen om eftermiddagen. Dermed vil Køge Bugt Motorvejen stadig kunne håndtere de store trafikmængder, der er på strækningen, selvom vi er i gang med at asfaltere, tilføjer han.

Transportbånd flytter autoværn

Mobile autoværn er et system, der bruges til at opstille og flytte autoværn på veje, hvor man har behov for løbende at regulere antallet af spor, eller hvor der udføres vejarbejde. I praksis består systemet af sammenhægtede betonblokke, som flyttes af et specialdesignet køretøj.

De enkelte betonblokke vejer cirka 646 kilo og er 1 meter lange og 81,5 centimeter høje.

Køretøjet Barrier Transfer Machine, der flytter værnet, er specialbygget og mĂĄler 15 meter i længden og 4,4 meter i bredden. Under køretøjet sidder et transportbĂĄnd, som flytter værnet under kørsel.

Du kan se en animation af, hvordan det mobile autoværn fungerer her.

Trafikpropper dyrt for samfundet

- Samfundsøkonomisk er det rigtig dyrt at have mange bilister til at holde i kø på vores motorveje, så derfor tager vi nye midler i brug. Vi skal gøre os nogle erfaringer nu, men jeg kan sagtens se metoden anvendt på andre projekter, hvor der er behov for at optimere trafikafviklingen, så et vejarbejde kan afvikles med så få gener som muligt for bilisterne, siger Robin Højen Madsen.

FDM anslog i 2013, at bilister alene i hovedstaden ĂĄrligt sammenlagt blev forsinket i cirka 29 millioner timer pĂĄ grund af langsom kørsel. Ifølge en rapport fra rĂĄdgivningsvirksomheden COWI svarer den samfundsøkonomiske værdi af forsinkelserne til cirka 8,5 milliarder kroner om ĂĄret eller godt 22.000 fuldtidsstillinger.

- Når privatbilister bruger tid på at sidde i kø, så går det ud over tid, der kunne bruges på at arbejde, på at være sammen med familien eller på at lave fritidsaktiviteter, og dét har alt sammen en samfundsmæssig økonomisk værdi. Lastbilchauffører eller håndværkere spilder også tiden. Når de sidder i kø, bliver deres slutprodukt også dyrere, hvilket også bliver dyrere for samfundet. Uanset hvem der sidder i køen, bliver tiden spildt, siger Dennis Lange, der er juridisk konsulent i FDM.

Transportminister begejstret

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) var til stede mandag, da det mobile autoværn første gang blev rykket på Køge Bugt Motorvejen.

- Man kan tænke, "hvorfor har vi ikke gjort det noget før". Men nogen skulle jo finde på det, og nogen skulle finde på at hente det til Danmark. Maskinen har sikkert kostet flere millioner, men det er en billig pris at betale, for at vi får trafikken til at flyde lidt bedre i den periode, hvor vejen bliver udvidet, siger han.

Den sidste etape af vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen begynder mandag.