Nyheder

Enhedslisten vil gøre dansk landbrug 100 procent økologisk

Enhedslisten vil fjerne moms fra økologiske produkter og gøre dansk landbrug 100 procent økologisk i 2050. Asger Ladefoged / Scanpix Denmark

Enhedslisten vil have det røde ø-mærke på alle fødevare, og landmændene skal uddannes ud af den større klimabelastning, det vil medføre.

Står det til Enhedslisten, skal dansk landbrug være 100 procent økologisk i 2050.

For at hjælpe økologien på vej vil Enhedslisten styrke statsstøtten til økologisk landbrug og skrue op for undervisningen i økologi på landets landbrugsuddannelser.

Derudover foreslår partiet at fjerne moms fra økologiske landbrugsprodukter, så de bliver billigere for forbrugerne.

Den økologiske omlægning skal gælde alt, både grøntsager, frugt, svin, kvæg, æg og mælk.

- Den økologiske produktion er meget bedre til at passe på vores drikkevand og natur. Der er ikke giftrester i den mad, som økologer har produceret modsat hos de konventionelle landmænd. Vi skal passe på vores natur og have sundere fødevare, siger Enhedslisten landbrugsordfører, Maria Gjerding.

Opbakning fra interesseorganisation

Enhedslistens forslag er ikke helt uinteressant for landbrugets interesseorganisation, en af landets mest magtfulde lobbyorganisationer, Landbrug og Fødevarer.

- Det er interessante forslag, Enhedslisten kommer med. Flere af dem stemmer overens med Landbrug & Fødevarers arbejde på økologiområdet. For os er det bare vigtigt, at det er markedet og forbrugerne, der driver udviklingen, siger økologichef Kirsten Lund Jensen.

Ikke helt realistisk

Enhedslistens økologi-ambitioner er dog ikke nødvendigvis helt realistiske.

Der er i hvert fald ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem ’sund’ jordbrug og økologi. Det fortæller Andreas De Neergaard, der er professor i Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

- Den økologiske tanke er blandt andet baseret på nogle ideer og idealer om lukket næringsstofkredsløb, lav udvaskning og lav belastning. Og hvis man sammenligner planteproducenter, der bruger kunstgødning med økologiske producenter, der bruger kompost og komøg, så er det meget svært at få præcis gødningstilførsel, som matcher planternes behov. Det vil sige, at der næsten altid er større udvaskning, hvis man sammenligner det økologiske plantebrug med det konventionelle, siger han.

Derudover kan en økologisk omlægning også give pladsproblemer og større klimabelastning.

- Det er sådan i Danmark, at når man om lægger til økologisk produktion, så høster man typisk noget mindre – lad os sige 20 procent – og så stiger det arealbehov, der er. Der skal simpelthen være flere marker, og de marker skal typisk ligge et sted, hvor der ellers ville være noget natur. Det er sjældent, vi nedlægger golfbaner eller parkeringspladser for at lave marker, siger Andreas De Neergaard.

Enhedslisten afviser problemer

Det er dog samme argumenter, som er baggrunden for Enhedslisten økologi-udspil.

- Det er blandt andet derfor, vi sætter ind i de økologiske landbrugsuddannelser og siger, at økologerne skal blive bedre til en lang række af de her punkter, for vi ved, at økologien kan blive meget bedre i forhold til natur, og at økologi kan blive meget bedre i forhold til klima, siger Maria Gjerding.

Hos Enhedslisten mener man, at der er en efterspørgsel blandt landmænd om en mere ambitiøs politisk linje.

- Jeg hører også økologerne bede os (politikere, red.) om at stille højere krav i forhold til klima, natur og kvælstofudvaskning til det økologiske ø-mærke. I forhold til pladsbehov bliver man nødt til at være lidt kritisk. Vi bruger lige nu 80 procent af vores landrugsareal til at producere foder til dyr, og vi vil gerne producere mad til mennesker, siger Maria Gjerding.