Nyheder

TV 2 LIVECENTER

TV 2 LIVECENTER.

TV 2 Nyhederne giver dig i TV 2 LIVECENTER dagens historier først. TV 2 LIVECENTER er opdateret alle dage fra klokken 05.00 – 00.00. TV 2 NEWS kan ses på TV 2 PLAY.

Minister vil have blasfemiparagraf ophævet

Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA) vil have blasfemiparagraffen ophævet og forventer også, at det vil ske. Det skriver Kristeligt Dagblad onsdag.

Hver fjerde kvindelige byrĂĄdsmedlem har oplevet sexchikane

75 af 312 kvindelige byrådsmedlemmer svarer ja til, at de har oplevet 'verbale krænkelser eller kommentarer, de opfatter som sexistiske'. Det er knap hver fjerde. Det viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt alle landets byrådsmedlemmer.

Statens forbrug af kammeradvokaten stiger

 Udgifterne til Kammeradvokaten er steget fra 230 millioner kroner årligt i 2009 til 426 millioner kroner årligt i 2016. Nu er det slut med kun at bruge Kammeradvokaten. Sådan lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V), der i dag har sendt et hyrdebrev med samme opfordring til samtlige ministerier. 

Sygeplejersker: Psykisk syge afvises

For få senge, overmedicinering og patienter, der udskrives, før det er forsvarligt, er de problemer, som sygeplejersker i psykiatrien peger på i en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. To ud af tre sygeplejersker på et psykiatrisk sengeafsnit siger ifølge den nye undersøgelse, at de inden for den seneste måned har oplevet, at borgere er udskrevet, før det efter sygeplejerskerens mening var fagligt forsvarligt. Syv ud af ti mener, der er behov for flere senge.

Nyt samlet skoletilbud til unge skal favne bredt

Regeringen vil ifølge DR nedlægge seks eksisterende uddannelser målrettet de svageste unge. De skal erstattes af et samlet tilbud - Den Forberedende Grunduddannelse. Sådan lyder et udspil, regeringen ifølge DR vil præsentere onsdag. Forslaget nedlægger produktionsskolerne, Den Almene Voksenuddannelse (AVU), Den Forberedende Voksenundervisning (FVU), Ordblindeundervisning for Voksne (OBU), Den Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) og Erhvervsgrunduddannelsen (EGU).

En 40-årig mand er dømt for uagtsomt manddrab

40-årig mand dømt for uagtsomt manddrab. Ved uheldet blev to personer dræbt og en person hårdt kvæstet.

Flere vĂĄben til kurdisk allierede i Syrien

Det amerikanske forsvarsministerium bekræfter, at man vil sende flere våben til kurdiske allierede i Syrien, skriver nyhedsbureauet Reuters. USA vil ifølge Pentagon forsøge at berolige Nato-alliancepartneren Tyrkiet, som bekæmper kurderne både i Tyrkiet, men også i Syrien.

Syddansk flertal for at droppe sag mod Carl Holst

Det ser ud til, at Venstre-politikeren Carl Holst slipper for at blive hevet i retten af Region Syddanmark. Ifølge flere medier er der nu et flertal for at droppe en eventuel erstatningssag mod den tidligere regionsformand for misbrug af skattekroner.

Tredje gerningsmand gĂĄr fri i tredobbelt drabssag

Dommerne på Frederiksberg løslader mand, der er idømt fængsel i et år og 10 måneder, for at have fremskaffet revolver, som blev brugt ved tredobbelt drab. Begrundelsen er, at han allerede har sidder længe varetægtsfængslet.

Moon Jae-in vinder Sydkoreas valg

Sydkoreas nyvalgte præsident, Moon Jae-in taler til sine støtter ved Gwanghwamun Square i Seoul.

Liberale Moon Jae-in, som vinder Sydkoreas valg, skriver nyhedsbureauet AFP. Moon er fortaler for en mere moderat og forsonlig politik over for Nordkorea.

Statsministeren kondolerer efter vandscooter-ulykke

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kondolerer over for den amerikanske forsvarsminister, Jim Mattis, at to amerikanere i weekenden omkom i Københavns havn i forbindelse med at blive påkørt af en vandscooter.

Venstre spor pĂĄ E47 Sydmotorvej igen farbart

E47 Sydmotorvejen genåbnet i et spor mod syd efter tidligere spærring. Motorvejen forventes helt genåbnet klokken 16, oplyser Vejdirektoratet.

Danmark vil gøre skibsophugning bedre for miljø og mennesker

Det skal være mere sikkert for mennesker og miljøet, når der skal ophugges skibe, mener et flertal af danske politikere. Folketinget har derfor tirsdag vedtaget et lovforslag fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Det betyder, at Danmark kan tiltræde Hong Kong-konventionen.