Samfund

Har dit barn problemer med motorikken? Sådan kan du øve derhjemme

Næsten hvert tredje danske barn har motoriske vanskeligheder, når de starter i skole. En række simple daglige øvelser kan komme problemerne til livs.

10 måneder gamle Sigga Schouboe bliver løftet op i luften, og i en kontrolleret bevægelse bliver hun vendt på hovedet, drejet rundt om sig selv i luften, og stille lagt ned på gulvet igen.

Den lille piges grandfaster, Vibeke Winter, er børnefysioterapeut og har de seneste 20 år arbejdet med børns motorik.

10 måneder gamle Sigga skal helst ligge på maven så meget som muligt. Når hun ligger på maven styrker hun sin krop og har bedre motoriske forudsætninger for at kravle og gå senere.

I dag træner hun Sigga i at lave en kolbøtte, som er en af de bedste øvelser for små børn, som skal have styrket deres motoriske sans - en øvelse, som hun vil anbefale til alle forældre.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig, at 32,1 procent af de børn, som starter i skole i Danmark, har en eller flere motoriske vanskeligheder.

- Det er virkelig synd, at det er så mange. Det at kunne være med i legen som barn og følge med sine jævnaldrene handler i høj grad om motorikken. Derfor går det både ud over deres selvværd og sociale relationer, hvis de er usikre og ikke kan bruge deres krop så godt, siger Vibeke Winter.

Nederst i artiklen viser Vibeke Winter en lang række øvelser, som forældre kan lave med sine børn for at styrke dem motorisk.

God motorik kommer ikke af sig selv

Udviklingen af den motoriske sans er en essentiel del af et barns opvækst.

Børn skal drejes en masse rundt, da det styrker deres balancesans. De kan blandt andet bruge en tummelumsk - den store røde plasticbalje, som Sigga ligger i - så forældrene ikke bliver for svimle af øvelserne.
Her sidder Sigga og hendes storesøster Svea-My i en sansegynge. Store børn har også godt af at blive drejet rundt, så søskende kan med fordel træne sammen.

Først lærer de at ligge på maven, så løfter de hovedet, så kommer de op på alle fire for til sidst at lære at gå, løbe, hinke og spille fodbold. På den måde er hvert skridt grundlaget for det næste og en god motorik er grundstenen i alle de aktiviteter, hvor de skal bruge kroppen.

Vibeke Winter har samlet en guide til, hvad børn skal lære motorisk i løbet af sine første år. Det er ikke en facitliste, men en række pejlemærker:

Det skal dit barn kunne motorisk

Det er forskelligt, hvor hurtigt børn udvikler sig motorisk, men der er en række pejlemærker for, om børn har en sikker motorik. Børnefysioterapeut Vibeke Winter beskriver udviklingen i sit hæfte "Leg der styrker motorikken":

0-3 måneder

.

0-3 måneder: Ligge på maven

De første par måneder af barnets liv, skal det lære at ligge på maven og holde sit hoved selv.

Når det er tre måneder gammel, skal det kunne støtte på sine albuer, mens det ligger på maven. Det styrker blandt andet ryg- og nakkemuskulaturen, som barnet skal bruge, når det senere lærer at sidde, kravle og gå. 

Foto: TV 2

3-6 måneder

.

3-6 måneder: Møve og rulle

Når barnet nærmer sig et halvt år, kan det møve sig en lille smule rundt liggende på maven. Samtidig kan det selv ligge sig om på maven fra ryggen og omvendt.

Foto: TV 2

6-9 måneder

.

6-9 måneder: Krybe på maven

Nu bliver barnet en smule mere mobil og er nu sjældent til at finde, hvor man efterlod det på gulvet.

Barnet lærer at bevæge sig rundt som viseren på et ur, og senere også at bevæge sig baglæns. Til sidst i perioden kan barnet også krybe forlæns rundt på gulvet.  

Når barnet er ni måneder og har fået styrket ryggen ved at ligge en masse på maven, vil det selv kunne sætte sig op med en rank ryg.

Barnet skal dog ikke sidde alene eller bliver sat op, før det sidder helt sikkert og selv kan komme op i positionen. Så skal barnet hellere ligge på maven lidt længere.  

Det er også nu, at barnet begynder at kunne løfte sig selv op fra gulvet og kravle - og det vil prøve at rejse sig op, når det støtter sig op af sofaen, når det kravler forbi.  

Foto: TV 2

9-12 måneder

.

9-12 måneder: Vil gerne gå

Inden barnet bliver et år, vil det begynde at eksperimentere for at komme til at rejse sig op og gå.

Barnet kravler godt og kan forcerer dørtrin og trappetrin i hjemmet - dog kan det endnu ikke kravle ned af trapper.  

Det kræver en masse øvelse før barnet reelt kan gå, men det vil forsøge at rejse sig ved enhver lejlighed.   

Foto: TV 2

12-16 måneder

.

12-16 måneder: Lære at gå

Hvis barnet udvikler sig motorisk sikkert, lærer det at gå, når det er omkring 12-13 måneder gammel. Det kan kravle op og ned ad trapper og vil benytte enhver mulighed for at komme op og stå og gå. 

Når det er omkring 16 måneder, er gangen så sikker, at barnet også gerne vil sætte lidt tempo på og løbe. 

Foto: TV 2

16-24 måneder

.

16-24 måneder: Hopper i sengen

Barnet vil forsøge at hoppe på bløde underlag som sengen, men har brug for hjælp til det og til at holde balancen.

Når det er mellem halvanden og to år, vil det kunne hoppe i sengen selv, men endnu ikke på gulvet.

Det kan desuden gå op og ned af trapper med hjælp fra en voksen og kan næsten lave en kolbøtte, når det får et lille hjælpe-puf i numsen af en voksen. 

Foto: TV 2

2 år

.

2 år: Stor sikkerhed i gang og hop

Når barnet er to år gammel, bliver det hurtigt mere selvhjulpent.

Det kan nu hoppe på gulvet med samlede ben, selv slå en kolbøtte og gå op og ned af trapper.

I videoen herunder viser Svea-My Schouboe, hvordan to-årige skal kunne hoppe ned fra en lav skammel.   

Foto: TV 2

3 år

.

3 år: Kører på trehjulet cykel

Mellem barnet er to og tre år kan de lære at køre på trehjulet cykel og kan selv klatre på legenpladsen.

Når det bliver tre år har det altså en sikkerhed med at køre på den trehjulede cykel og bevægelsen er blevet automatiseret for barnet.   

Barnet skal have en balance, så det kan gå på en otte centimeter bred kant, som er hævet 10 centimeter over jorden.

Det kan hoppe fremad med samlede ben, men endnu ikke så mange gange. De kan samtidig hoppe over en forhindring på 10 centimeter i højden. 

Foto: TV 2

4 år

.

4 år: Hopper bedre og bedre

Det fire-årige barn bliver stadig bedre og bedre til at hoppe.

Nu kan barnet uden problemer hoppe i en rytme med samlede ben. Det kan hoppe over en snor, som er i højde med deres knæskal og det kan hoppe ned fra en 50 centimeter høj kasse, samt hinke. 

Det er også nu, at de kan lære at cykle uden støtteben. 

Foto: TV 2

5 år

.

5 år: Bliver teknisk dygtigere

Det femårige barn er nu blevet så god til at løbe, at de kan for eksempel kan spille fodbold, hvor de skal skifte retning, tempo og stoppe og vende i deres løb.

Det er også i den alder, at børnene begynder at koordinere. Det betyder, at de kan lave mere tekniske bevægelser og aktiviteter, såsom sjipning og rulleskøjteløb.

Motorisk usikre børn vil have mere kluntede og tunge bevægelser. 

Foto: TV 2

6 år

.

6 år: Leg i skolegården

Når børn starter i skole i fem-seks-års-alderen bør de kunne cykle så sikkert, at de kan cykle på en cyklesti. 

De kan følge med motorisk, når der bliver sjippet, kørt på rulleskjølter, spillet bold, leget fangeleg og hinket i skolegården - og de skal helst synes, at det er sjovt og ikke føle sig bagefter de andre.

Foto: TV 2

Men er et barn først kommet bagud motorisk, er det ikke helt ligetil at nå op på samme niveau med sine jævnaldrende.

- Mange forældre siger: "Det skal han nok komme efter", men det kræver altså, at de træner målrettede motoriske lege med deres børn. Det er ikke noget, som kommer af sig selv, men det kan lade sig gøre, understreger Vibeke Winter.

- Man vil kunne se en forskel på få uger, hvis bare man træner tre gange tre minutter dagligt med sit barn, siger hun.

Her fortæller Vibeke Winter, hvordan forældre kan støtte deres børn i den motoriske udvikling:

Fysioterapeut Vibeke Winter fortæller, hvad forældre kan gøre for at styrke deres børns motorik i hverdagen. Video: Silvie Ulrikke Østebø

Øvelse gør mester

Derfor mener hun, at forældre og pædagoger bør have stort fokus på lege, som styrker motorikken allerede i en tidlig alder.

- Vi kan se, at de børn, som har haft dårlig motorik som små, også er dem, som har dårlig motorik senere. Hvis ikke barnet har glæde ved at bevæge sig, og det føles som et nederlag, når de leger med andre børn, vil de heller ikke være motiverede til at bevæge sig. Det kan følge med dem frem i livet, hvor det øger risikoen for overvægt og andre livsstilssygdomme, siger Vibeke Winter.

Hun underviser dagligt motorisk usikre børn og viser her med hjælp fra Sigga Schouboe og hendes storesøster Svea-My en række nemme øvelser til børn på forskellige alderstrin, som kan gøre dem dygtigere til at bevæge sig.

10 øvelser, som styrker motorikken

  1. Rulle rundt

    Små børn skal ligge på maven for at styrke ryg- og nakkemuskulaturen og motorikken.

    En øvelse, som styrker balancen og den generelle motorik, er at rulle de små børn rundt. 

    Det gøres ved forsigtigt at rulle børnene otte gange den ene vej og otte gange den anden vej, mens man støtter dem om nakken og hovedet. 

    Se øvelsen i videoen herover.

  2. Kolbøtte

    Helt små børn kan ikke lave kolbøtter selv, men det er stadig en god idé at øve bevægelsen med babyerne, da det styrker deres balancesans, fortæller Vibeke Winter. 

    Det gøres ved at løfte barnet op og vende det i luften, så de hænger med hovedet nedad og så rulle dem henover deres nakke og ryg på en madras.

    Større børn har også gavn af at lave en masse almindelige kolbøtter. Hvis de har svært ved, at man som voksen støtter dem omkring nakken eller lade dem lave kolbøtten over en stor fitness-bold.

    Se øvelsen i videoen herover.

     

  3. Dreje rundt

    De fleste voksne bliver svimmel af at dreje rundt, men bevægelsen er nødvendig for børn, når de skal have stimuleret deres balance. 

    Hvis man som forældre ikke kan holde ud at dreje rundt, kan man bruge forskellige hjælpemidler. En gynge i en krog i loftet, en tummelumsk, som er en slags stor placticbalje, som man kan ligge barnet i. Herfra kan man dreje dem i cirkler i 30 sekunder hver vej.  

    Barnet kan også ligge på et rullebræt og rulle rundt, hvilket også er godt for ryggen.

    Se øvelsen i videoen herover.

    Større børn skal blive ved med at øve sig i at dreje rundt.

  4. Gynge

    Når barnet selv kan sætte sig op, kan man bruge en siddegynge. Ellers er det bedre, at barnet ligger ned.

    I gyngen er det også vigtigt ikke kun at gynge frem og tilbage, men også i cirkler, som styrker balancen.  

    Se øvelsen i videoen herover.

  5. Hoppe

    At hoppe er en god motorisk øvelse, fordi det styrker barnets fornemmelse for rum og kropsbevidsthed og deres ledmuskelsansen.  

    Et barn på fire år skal kunne hoppe med samlede ben i en rytme. Derfor er en god øvelse til at træne hop at lave en lille bane, hvor barnet hopper fra den ene "åkande" til den næste. 

    Hvis et barn der motorisk usikkert, vil de ikke kunne holde benene samlet, når de hopper.

    Se øvelsen i videoen herover.

  6. Hoppe nedad

    Når barnet bliver mere sikker i sine hop, er en god øvelse at hoppe nedad.

    Børn på to år skal kunne hoppe ned fra en lav skammel. 

    Se øvelsen i videoen herover.

  7. Forhindringsbane

    En øvelse, som børn også selv tager initiativ til, er forhindringsbanen. 

    Den kan blive bygget af forskellige ting, man har i hjemmet og bliver dermed en sjov måde at øve motorik på.

    Barnet bliver udfordret, fordi de skal finde en løsning og kommer over udfordringerne.

    Se øvelsen i videoen herover. 

  8. Kaste og gribe

    At kaste og gribe er en øvelse, som træner barnets samarbejde mellem sanserne, når de skal koordinere armene, holde øje og regne ud, hvornår bolden kommer. Derfor er en simpel øvelse, de fleste kan lave derhjemme være at stå og kaste en bold eller en ærtepose frem og tilbage mellem jer.

    Børn, som er motorisk usikre, vil blinke, når bolden kommer imod dem. 

    En anden god øvelse er at drible med en stor bold med skiftende hænder i en rytme. Jo mere de træner, jo bedre bliver de.     

    Se øvelsen i videoen herover. 

  9. Kaste efter mål

    En nem måde at give børn motoriske udfordringer er ved at lade dem kaste efter et mål. 

    Man kan bruge almindelige hverdagsting som dåser og lade barnet stå ved forskellige afstande, når de mærker, hvor meget kraft der skal til at kaste de forskellige distancer. 

    Se øvelsen i videoen herover.

  10. Sjippe

    Når børnene bliver lidt ældre, skal de lære de mere tekniske bevægelser, hvor flere dele af kroppen skal koordineres og times.

    Her er sjipning en rigtig god øvelse, som også er populær i skolegården. 

    Se øvelsen i videoen herover.

Kilde: Vibeke Winter, børnefysioterapeut