Terror i Stockholm

Lastbil kører ind i menneskemængde i Stockholm

En lastbil kørte fredag eftermiddag ind i en menneskemængde i det centrale Stockholm og fortsatte ind i et varehus. Politi bekræfter, at der er dræbte.

TV 2 fulgte angrebet i Sverige i livebloggen nedenfor. Få hele overblikket:

Politi understreger: Ikke bekræftet, at efterlyst mand er pågrebet

Sidste nyt fra politiet i Stockholm: Personen, der er pågrebet er en mand. Han ligner den person, som politiet tidligere efterlyste med et billede. Det indebærer ikke, at det er bekræftet, at personen på billedet er den mand, der er pågrebet. Det skriver politiet på dets hjemmeside.

Statsminister lægger blomster ved stedet for angrebet

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, lægger blomster i det centrale Stockholm. Se hele galleriet her.

Sverige lukker grænsen i 10 dage

Sveriges indenrigsminister, Anders Ygeman, siger, at regeringen for har besluttet at indføre fuldstændig grænsekontrol ved Sveriges grænser i 10 dage med mulighed for at forlænge til 20 dage. Det skriver SVT Nyheter. 

- Det er vigtigt for at forhindre, at en gerningsperson eller eventuelle medhjælpere kan rejse ud af landet, sige han.

Sverige vil forstærke grænsekontrol

Sverige har besluttet at styrke grænsekontrollen efter angrebet i Stockholm fredag. Det siger den svenske statsminister, Stefan Löfven, på et pressemøde.

Statsminister til terrorrister: I vinder aldrig

Sveriges statsminister sender på et pressemøde klart budskab til terrorister:

- Sådanne gerninger vil aldrig lykkes i Sverige.

- I kommer aldrig til at vinde.

Pågrebet på adresse i Märsta

Manden blev pågrebet for godt en time siden i Märsta nord for Stockholm, hvor han befandt sig i en butik, siger Jan Evensson fra Stockholms politi.

Udelukker ikke flere gerningsmænd

Politiet udelukker ikke, at der kan være flere gerningsmænd, siger Jan Evensson fra Stockholms politi.

Anholdt passer på efterlyst

Personen, som politiet har anholdt, stemmer overens med signalementet af den person, politiet har efterlyst med billede, fordi de ønskede at komme i kontakt med ham. Det siger Jan Evensson fra Stockholms politi.

Tal for dræbte og kvæstede kan stige

Fire er døde og 15 er kvæstet. Det er det nuværende tal, men det kan ændre sig, siger Stefan Hector fra politiets nationale operative afdeling.

Sidste nyt fra politiets pressemøde

Politiet holder om lidt pressemøde om angrebet i Stockholm. Vi opdaterer med seneste nyt her på siden.

Statsminister holder pressemøde

Den svenske statsminister Stefan Löfven har indkaldt til pressemøde om angrebet klokken 21.30.

Fraråder ikke rejser til stockholm

Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser til Stockholm, men opfrodrer til at følge myndigheders anvisninger.

Politi: Mindst 15 kvæstede

Politiet i Stockholm siger nu, at mindst 15 personer er kvæstede.

Politi opdaterer om nyt

Svensk politi holder et nyt pressemøde klokken 21.

Svensker i Danmark: Jeg er chokeret

Svenske Mikael Isakssons søster arbejder i Drottninggatan, hvor angrebet fandt sted.

Politi: Anholdt kan have forbindelse til hændelsen

- En person er anholdt, som kan have forbindelse til hændelsen i det centrale Stockholm. Mere om anholdelsen kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, skriver Stockholms politi på Twitter.

Politi: Tolv kvæstede

- Vi bekræfter også, at tolv personer er kvæstede og fire personer er døde, siger politiets pressetalsmand Lars Byström.

Video viser lastbilen i høj fart

Politi bekræfter: En anholdt, fire døde.

Svensk politi bekræfter, at en person er pågrebet, og fire personer er døde. Det skriver Aftonbladet.

Én er død på svensk hospital

15 personer er såret, hvoraf ni er kommet alvorligt til skade. En person er afgået ved døden på sygehuset i Kaolinska. Det siger cheflægen på sygehuset til svenske medier. Politiet har ikke bekræftet et samlet dødstal.