Tog fireårig søn med i krig: Det blev til ni måneder i helvede

Laura Passoni blev overbevist om, det var rigtigt at tage sin søn med i krig. Det blev ni måneder i helvede.

Kvindehuset så storslået ud udefra. Med sin fireårige søn i hånden trådte Laura Passoni ind i entréen.

Hun bemærkede som det første et mindre værelse, hvor husholdersken boede med sin mand. Det var dem, der sørgede for, at kvinderne i huset opførte sig anstændigt.

Laura og hendes søn gik videre ind i det store værelse i stueetagen, hvor gulvets blå mosaikker kunne skimtes mellem tæpperne.

De fortsatte rundt i huset. I køkkenet løb myrerne langs væggene. Badeværelset var beskidt.

Bekymret prøvede Laura at vende sig til tanken om, at dette skulle være hendes nye hjem. Særligt den dårlige hygiejne nagede hende.

Men det skulle vise sig, at hygiejnen ville blive det mindste af hendes problemer. I de efterfølgende ni mĂĄneder ville hun komme til at leve et liv med bomber, sult og frygt.

Et let bytte

Tre mĂĄneder tidligere var 28-ĂĄrige Laura fra Belgien blevet gift med en mand, som hun mødte pĂĄ Facebook. Han hed Ossama, og de havde kun kendt hinanden i et par mĂĄneder, da de begge sagde ja.

Brylluppet blev sat i stand hurtigt, da det var vigtigt for Laura at komme videre i sit liv. Hun var desperat efter igen at føle tryghed.

I 10 ĂĄr havde hun levet et liv, som pludselig var blevet revet væk under hende. Hendes daværende mand og far til hendes søn havde fundet en anden kvinde og ladt Laura i stikken.

Hun havde været sårbar og fortvivlet - et let bytte.

- Alt man havde fortalt mig var løgn

Den 28. juni 2014 ankom Laura til den nordsyriske by Raqqa, der kun fĂĄ uger inden var blevet udrĂĄbt til hovedstad i Islamisk Stats selverklærede kalifat.

Hun var én ud af flere hundrede europæiske kvinder, der - både før og efter hendes ankomst – tog til Syrien for at blive en del af terrororganisationens nye stat.

Vi havde en kvindelig leder, som overvågede alt, hvad vi foretog os; om vi overholdt reglerne, om vi læste i koranen, om vi gjorde godt nok rent, om vi foretog vores rituelle afvaskninger

Laura Passoni

Mor og søn ankom sammen med Lauras nye mand, Ossama, men han blev øjeblikkeligt sendt væk i træningslejr.

Imens skulle Laura og sønnen bo i kvindehuset, der var stuvende fuldt af koner til Islamisk Stats krigere.

- Det var et helvede, for der var virkeligt strenge, religiøse regler, der skulle overholdes, fortæller Laura.

- Vi havde en kvindelig leder, som overvågede alt, hvad vi foretog os; om vi overholdt reglerne, om vi læste i koranen, om vi gjorde godt nok rent, om vi foretog vores rituelle afvaskninger, om vi var spioner.

Laura og hendes søn nåede kun at bo i kvindehuset i Raqqa i 10 dage, inden de flyttede til et nyt hus. Men de første dage var nok til, at Laura langsomt begyndte at indse sin fejltagelse.

- Jeg blev klar over – lidt efter lidt – at alt det, man havde fortalt mig, var løgn.

Rekruttøren

Laura omtaler ham som rekruttøren. Den mand, der udnyttede hendes sĂĄrbare situation.

Den mand, der sĂĄ hende som et let bytte og introducerede hende for Islamisk Stat og manden Ossama.

Laura er konvertit og blev muslim, da hun giftede sig med faren til sin søn. Efter bruddet stod hun i en situation, hvor det eneste, der gav hende håb og fællesskab, var islam.

Hun begyndte at udforske religionen på internettet og lærte hurtigt nye mennesker at kende.

En af dem var rekruttøren. Han opdagede hurtigt, at Laura var sårbar. De blev venner på Facebook og skrev ofte sammen.

- Jeg troede virkelig, han var en trofast ven. Men i virkeligheden udnyttede han mine svagheder, husker hun tilbage.

Laura Passoni tog i 2014 til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. I et stort interview med TV 2 fortæller hun om sine oplevelser.

Rekruttøren fortalte, at Raqqa havde alt det, Laura gerne ville have. Dér vil hendes mand ikke være hende utro, og hun kunne hjælpe det syriske folk, der var undertrykt af den syriske præsident Bashar Al-Assad.

- Jeg kunne komme til Syrien og dyrke min religion, som jeg ville, og sĂĄ fortalte han mig, at hvis jeg ofrede mig og tog til Syrien, ville jeg kunne vælge 10 medlemmer af min familie, der kunne komme i Paradis.

Da Lauras forældre ikke er muslimer, gjorde det stort indtryk på hende, at hun kunne sikre dem en plads i Paradis. Hun fik følelsen af, at hun ikke var til gavn i Belgien, men kunne være det i kalifatet.

- I Syrien kunne jeg i det mindste være til nytte og hjælpe det syriske folk. Rekruttøren fortalte mig, at jeg kunne blive sygeplejerske.

Men rekruttøren fortalte ikke sandheden.

Det nye hjem - en udbombet by

Her boede Laura Passoni i Islamisk Stat

Efter det korte ophold i Raqqa, ankom Laura til en lejlighed i byen Al-Bab i Aleppo-provinsen i Nordsyrien.

Der boede andre kvinder, der ligesom Laura var fra Belgien. Det var grunden til, at Islamisk Stat flyttede hende og sønnen derhen.

Al-Bab var mindre end Raqqa og ødelagt efter massive bombardementer. Byen var strengt kontrolleret af Islamisk Stats politi og alle påklædningsregler blev overholdt til punkt og prikke.

Islamisk Stat propaganda: En mand bliver korsfæstet i Raqqa.
Islamisk Stat propaganda: En mand bliver korsfæstet i Raqqa. Foto: ISLAMISK STAT PROPAGANDA

I midten af byen var der hver fredag offentlige henrettelser. Korsfæstelse eller halshugning.

- Som kvinde måtte vi ikke se, når de skar halsen over på dem, fortæller Laura, der aldrig selv overværgede en henrettelse.

- Men der var kvinder, som gav deres børn lov til at se på.

Laura Passoni tog i 2014 til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. I et stort interview med TV 2 fortæller hun om sine oplevelser.

Den nye lejlighed var overraskende lille, kold og stort set uden møbler.

I det ene af lejlighedens rum lĂĄ nogle madrasser spredt pĂĄ gulvet ved siden af et køleskab. Det andet værelse havde en stor madras beklædt med et enkelt lagen.

- Hvad angik hygiejnen, var det ulideligt. Der var ikke noget elektricitet. Der var ikke noget varmt vand. Vi havde ikke mere mad. Vi var altid lukket inde, fortæller Laura om tiden i Al-Bab.

Vi var der bare for at formere os og føde børn - især drenge - løver under kalifatet, der kan blive fremtidige krigere. For pigerne var det ligesådan

Laura Passoni
Al-Bab i 2017. Siden 2014 er byen blevet yderligere ødelagt.
Al-Bab i 2017. Siden 2014 er byen blevet yderligere ødelagt. Foto: KHALIL ASHAWI / Scanpix Denmark

Ligesom i Raqqa var hun bundet til hjemmets pligter.

Strenge regler forhindrede hende i at gøre meget andet end at passe børn, gøre rent og lave mad, og løftet om at arbejde som sygeplejerske viste sig ikke at kunne indfries.

- Vi var der bare for at formere os og føde børn - især drenge - løver under kalifatet, der kan blive fremtidige krigere. For pigerne var det ligesådan. Når de er 12 år, bliver de gift. De kan ikke gå i skole. De kan ikke uddanne sig. De skal være gode hustruer, fortæller Laura.

Laura begyndte at indse, hvad det var for en stat, hun var blevet en del af.

Snart efter skulle hun komme til at mærke, hvilken stor fare hun havde bragt sig selv og sin søn i.

Bomberne falder - Guds prøvelser?

Som tiden gik i Al-Bab begyndte Laura var det tydeligt, at hun var havnet midt i en blodig og ødelæggende borgerkrig.

Fra lejligheden hørte hun lyden af skud og eksplosioner og bombardementerne begyndte at blive dagligdag.

- Der var 10 bombardementer mod os hver dag, og det var rædselsvækkende. Vi talte bombardementerne og ved det tiende bombardement, sagde vi: ”Jeg er stadig levende, og så må vi se, hvordan det er i morgen”, fortæller Laura.

Foto fra Al-Bab fra februar 2017.
Foto fra Al-Bab fra februar 2017. Foto: KHALIL ASHAWI / Scanpix Denmark

Livet i bomberegnen var uudholdeligt. Hun følte sig fanget i en situation, hun selv var skyld i. Hun klamrede sig til idéen om, at alt ville blive bedre, når Ossama kom tilbage fra træningslejr.

Tvivlen om kalifatet begyndte at trænge sig på. Skulle hun udstå Guds prøvelser i hans hellige land, eller skulle hun vende om?

Laura tager en beslutning

Som månederne gik, indså hun, at hun ikke kunne blive i Syrien. Hun frygtede for sin søns liv, og hvad der skulle blive af ham, hvis hun blev dræbt.

Et scenarie, hun inden afrejse ikke havde gjort sig mange tanker om.

- Jeg vidste ikke alt det, der foregik dernede. Til mig sagde de (Islamisk Stat, red.): ”Du kommer til at bo i en sikker by. Du vil ikke opleve alle disse bombardementer over dig,” fortæller Laura.

De sagde, det ville være sikkert, så det troede jeg virkelig. Jeg troede, at min søn ville komme til at gå skole, jeg troede virkeligt på propagandavideoerne – at kvinder underviste, at de var sygeplejersker, at de havde deres børn hos sig

Laura Passoni

Hun havde troet på rekruttørens løgne om livet i kalifatet.

- De sagde, det ville være sikkert, så det troede jeg virkelig. Jeg troede, at min søn ville komme til at gå skole, jeg troede virkeligt på propagandavideoerne – at kvinder underviste, at de var sygeplejersker, at de havde deres børn hos sig.

- Men det er fælder, som Daesh (andet ord for Islamisk Stat, red.) lægger for os for at overbevise os - for når man kommer derned, er alt falsk.

Situationen i Al-Bab blev for alvorlig, og Laura tog en beslutning. Hun måtte væk. Ikke bare væk fra af byen, men væk fra Islamisk Stat.

Kun flugt er en mulighed

Ossama kom efter to måneder langt om længe tilbage fra træningslejren for at bo med Laura.

Kort tid efter blev hun gravid. Tanken om at skulle opfostre endnu et barn midt i en krig styrkede yderligere lysten til at komme væk fra rædslerne i Syrien.

Igennem sin tid i kalifatet havde Laura løbende kontakt med forældrene i Belgien, og det ville hun udnytte i sin flugt. Hun aftalte med sin far, at han skulle stĂĄ klar til at tage imod hende og sønnen ved grænsen til Tyrkiet.

Hun vidste godt, at kvinder ikke måtte bevæge sig alene rundt på gaden, men hun tog chancen.

Straffen for flugtforsøg var piskeslag og i nogle tilfælde døden.

Allerede ved det første checkpoint blev hun stoppet af soldater fra Islamisk Stat.

Et af Islamisk Stats checkpoints i omrĂĄdet omkring Al-Bab
Et af Islamisk Stats checkpoints i omrĂĄdet omkring Al-Bab Foto: KHALIL ASHAWI / Scanpix Denmark

- De spurgte mig, hvad jeg lavede der, og hvorfor jeg ikke var sammen med min mand, fortæller Laura.

- Jeg prøvede at fortælle ham, at jeg ikke vidste, at jeg ikke måtte gå ud uden en mand, da jeg lige var ankommet til Syrien.

Men soldaterne faldt ikke for historien og tog hende med tilbage til Ossama. Soldaterne godt vidste, hvad hun havde forsøgt, men kunne ikke bevise det, fortæller Laura.

For at sikre sig, at hun ikke skulle forsøge at flygte igen, bad de Ossama om at holde streng kontrol med sin hustru.

- Han skulle låse døren hver dag, når han tog afsted, og de (Islamisk Stat) kom for at kontrollere. De kørte rundt, og så ville de komme og banke på. Min søn skulle gå hen og sige, at vi virkelig var til stede. Sådan var det i flere måneder, siger Laura.

Udsigten til flugt syntes håbløs.

I træningslejr som otteårig

Foruden bombardementerne havde Laura ogsĂĄ en anden stor frygt i sin tid hos Islamisk Stat.

En del af terrororganisationens strategi var at få indoktrineret alle drenge så tidligt som muligt. Det betød, at Lauras søn efter fire år ville blive taget fra hende.

- NĂĄr børnene er otte ĂĄr, flĂĄr de dem fra os. De siger til os, at de bliver uddannet i træningslejr. Men det kunne jeg ikke lade dem gøre mod min søn – han var min øjesten.

I flere propagandavideoer viser terrororganisationen Islamisk Stat, hvordan de træner børn til at blive soldater.
I flere propagandavideoer viser terrororganisationen Islamisk Stat, hvordan de træner børn til at blive soldater. Foto: ISLAMISK STAT PROPAGANDA

Islamisk Stat er kendt for at bruge børn i krig – både som soldater og som selvmordsbombere. Der var ingen vej udenom.

- Jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at redde ham, fortæller Laura.

Flugt var den eneste mulighed.

Ven med højtstĂĄende bekendtskaber 

I knap ni måneder har Laura været i Syrien, da hun spørger Ossama, om de skal flygte sammen.

Det gik han med til.

De begyndte forberedelserne og fik kontakt til en menneskesmugler. Igen arrangerede Laura med sine forældre, at de skulle tage imod hende i Tyrkiet.

Højgravid satte hun sig ind i en bil sammen med Ossama og sin søn. Andet flugtforsøg var begyndt.

De kom let igennem checkpointet ud af byen, da vagterne ikke stillede spørgsmål, når Ossama var med.

- De troede bare, vi skulle på udflugt, fortæller Laura.

Ossama havde fundet en rute, der stort set ikke blev benyttet af Islamisk Stat.

Grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Siden 2014 har den tyrkiske regering arbejdet på at lukke grænsen. Da Laura Passoni flygtede fra IS, var det lettere at komme over end det er i dag.
Grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Siden 2014 har den tyrkiske regering arbejdet på at lukke grænsen. Da Laura Passoni flygtede fra IS, var det lettere at komme over end det er i dag. Foto: MURAD SEZER / Scanpix Denmark

Efter halvanden times kørsel stoppede de bilen. De var tæt på den tyrkiske grænse. Men deres menneskesmugler havde problemer med at komme ind i Syrien, og de måtte gå til plan b.

De gik til fods igennem nogle bakker. Laura bar sin søn i armene, mens sveden dryppede af hende under den sorte tildækning.

Endelig nåede de grænsen. Men vagterne ville ikke lade dem krydse.

- De havde ikke bemyndigelse til at lade os passere, fortæller Laura.

Men i baggrunden arbejdede hendes forældre. De havde allieret sig med en ven, der ifølge Laura kendte flere højtstående tyrkiske embedsfolk.

Efter tre timer skete der endelig noget.

- Til sidst accepterede obersten, at vi passerede grænsen.

Laura Passoni tog i 2014 til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. I et stort interview med TV 2 fortæller hun om sine oplevelser.

Budskab: Tænke på jer selv og jeres børn

Lettelsen bredte sig i kroppen på Laura. Alle tre blev taget med til en nærliggende kaserne. Her så Laura for første gang i ni måneder sine forældre.

- Min far brød sammen foran mig. Han var lykkelig. Det var en lettelse, husker Laura.

Sammen med forældrene tog Laura, hendes søn og Ossama tilbage til Belgien. Men der ventede ikke et let liv på dem i Europa.

Kort efter hjemkosten fødte Laura endnu en dreng. En dreng, som hun sammen med sin anden søn senere mĂĄtte give fra sig, da hun mistede forældremyndigheden.

Sønnerne bor i dag hos deres bedsteforældre.

Både Laura og Ossama blev dømt for at have tilsluttet sig terrororganisationen Islamisk Stat. Ossama sidder stadig i fængsel, mens Laura har en række restriktioner, hun skal overholde.

De skal tænke på deres familier og den sorg, de vil give dem. De skal tænke på sig selv, for at leve et liv, hvor man er spærret inde, hvor man står til regnskab overfor sin mand, det vil de fortryde.

Laura Passoni, budskab til andre kvinder

Hun må blandt andet ikke tage et arbejde i det offentlige og må ikke bruge sociale medier. Hun bruger i stedet meget af sin tid på at holde oplæg på skoler.

For Laura er det vigtigste dog hendes børn:

- Jeg gør alt for, at de har det godt, og at de har et fuldstændigt normalt liv.

I dag har hun et budskab til andre kvinder, der føler sig fristet af kalifatet.

- De skal tænke på deres familier og den sorg, de vil give dem. De skal tænke på sig selv, for at leve et liv, hvor man er spærret inde, hvor man står til regnskab overfor sin mand, det vil de fortryde.

- Og de skal tænke på deres børn. Det er ikke noget for et barn at leve i krig, siger Laura Passoni.

Artiklen er skrevet pĂĄ baggrund af TV 2s interview med Laura Passoni samt hendes fransksprogede bog Au coeur de Daesh avec mon fils