Hele historien: Sådan kunne Amagermanden voldtage og myrde igen og igen

Fejl og tilf√¶ldigheder bet√łd, at Amagermanden var p√• fri fod i tre √•rtier. Dette er historien om jagten p√• Danmarkshistoriens v√¶rste serieforbryder.

TV 2 viser onsdag aften dokumentaren 'Gerningsstedet - Amagermanden'. Læs her historien om en af de mest omtalte kriminalsager i nyere tid. Du kan allerede nu se dokumentaren på TV 2 Play HER.

Mandy skal bare g√• de sidste 500 meter fra metroen og hen til sine for√¶ldres kolonihavehus p√• Vestamager. En tur, hun har g√•et mange gange f√łr.

Klokken er over fire om morgenen den dag i september 2010, og 17-√•rige Mandy er p√• vej hjem fra en hyggelig aften med vennerne, s√• hun synger ubekymret med p√• Ida Aida-nummeret "En klassiker", der spiller i hendes h√łretelefoner, og lukker alt andet ude.

Drop det. Det er slet ikke overstået endnu.

Mandys overfaldsmand.

En mand passerer hende midt i sangen. Hendes kinder blusser. Han kan ikke have undg√•et at have h√łrt hende, t√¶nker hun p√• vej ned ad den stille vej.

F√• sekunder senere h√łrer hun hurtige skridt bag sig. Hun n√•r ikke at reagere, f√łr manden har grebet fat om hende og med den ene h√•nd blokerer for hendes skrig.

Mandy f√łler instinktivt, at hun k√¶mper for sit liv, da hun sparker og sl√•r ud efter sin overfaldsmand. Forg√¶ves. I stedet ender hun p√• jorden foran manden og i et desperat h√•b om, at den fremmede mand vil lade hende v√¶re, fors√łger hun hostende at lade som om, hun har astma. Rystende bluffer hun, at hun kan d√ł af det.

Manden er iskold. Helt ligeglad. Hun kan se det i hans √łjne.

- Drop det. Det er slet ikke overst√•et endnu, kommanderer han, mens han hiver hende med sig over Kongelundsvej mod en af de sm√• kolonihaveforeninger.

Fakta: Se hele udsendelsen på TV 2

Overfaldet p√• Mandy er en del af historien om den moderne Danmarkshistories v√¶rste sexforbryder og jagten p√• manden, der blev som "Amagermanden". TV 2 har rekonstrueret forl√łbet i dokumentar-serien "Gerningsstedet," der genudsendes p√• TV 2 onsdag den 1. februar kl. 21.10.

Imens knuger Mandy sin lyser√łde Sony Ericsson-telefon. Selv uden at kigge p√• tastaturet ved hun, hvordan hun ringer sin mor op. Hun taster forsigtigt de otte cifre.

Forbindelsen g√•r igennem i det √łjeblik, hun tager telefonen op ad lommen. I den anden ende svarer hendes far s√łvnigt.

- Jeg vil ikke d√ł. Jeg vil ikke d√ł, b√łnfalder hun.

Det er det eneste hendes far n√•r at h√łre. Uden et ord tager manden med huen telefonen ud af h√•nden p√• Mandy. Han l√¶gger p√•.

Han kigger k√łligt p√• hende. Frygten for, at opdagelsen vil g√łre overfaldsmanden endnu mere rasende, pulserer i den 17-√•rige pige. Men gerningsmanden er fattet og kold.

I stedet f√łrer han hende m√•lrettet ind i kolonihaveforeningen Stjernelund. Han smider hende i gr√¶sset i en af de sm√• haver.

Jeg vil ikke d√ł. Jeg vil ikke d√ł.

Mandy Johnsen

Mandy opgiver at g√łre modstand. Hun fornemmer instinktivt, at manden har overtaget. At der ikke er nogen vej tilbage. Ved siden af hende brummer den lyser√łde Ericsson desperat. Den ringer ud. Gerningsmanden ignorer den og retter fokus mod Mandy.

F√łrst nu begynder mareridtet for alvor for den 17-√•rige kvinde. Hun h√•ber bare, at han sk√•ner hendes liv.

Liget i tæppet

Historien, der leder op til overfaldet p√• Mandy Johnsen, tog dog sin begyndelse mange √•r f√łr. Helt pr√¶cist den 16. februar 1987, hvor fire m√¶nd stod uden for Edith Andrups lejlighed p√• 3. sal.

De fire m√¶nd kiggede p√• d√łren. De vidste, at tiden var ved at rinde ud. Lugten af gas hang i luften i opgangen p√• Br√łndk√¶rvej i Valby. Lugten kom fra lejligheden bag d√łren, og beboeren - den 73-√•rige Edith Andrup - svarede ikke, n√•r de bankede p√•.

S√• nu stod de der: To politifolk, en ung gastekniker samt formand og gastekniker hos Belysningsv√¶snet, Leif Puggard. En l√•sesmed var tilkaldt, men den erfarne gastekniker Leif Puggard turde ikke vente l√¶ngere. Han lagde hele sin v√¶gt i og sparkede d√łren ind til lejligheden op.

Synet, der m√łdte ham, vil han formentlig aldrig glemme. En gennemrodet lejlighed med en luft, der var tung af gas. Gassen str√łmmede ud fra de √•bne gashaner i det lille k√łkken i lejligheden.

I mellemgangen ud til k√łkkenet stod et lille bambusbord med glasplade. P√• pladen stod et t√¶ndt, r√łdt stearinlys. Nogen havde fors√łgt at udl√łse en gaseksplosion.

Leif Puggard slukkede det t√¶ndte stearinlys og fortsatte mod k√łkkenet og de hv√¶sende gashaner. P√• gulvet i k√łkkenet blev han m√łdt af endnu et chokerende syn. Et gulvt√¶ppe rullet sammen om et menneske.

Han slukkede for gassen og √•bnede vinduet i k√łkkenet. Derefter trak han forsigtigt t√¶ppet til side og s√•, at det gemte p√• en livl√łs √¶ldre kvinde.

Han r√łrte ved hende. Hun var helt kold. D√łd.

Kvalt under TV-Avisen

Den dr√¶bte kvinde var den 73-√•rige Edith Andrup, og politiet kunne konstatere, at hendes drabsmand formentlig ogs√• havde stj√•let en del smykker fra lejligheden. Obduktionen viste, at hun var blevet kvalt.

Fru Andrups overbo fortalte politiet, hvordan hun fra sin stue aftenen f√łr havde noteret sig, at lyden fra Edith Andrups tv pludselig blev skruet markant op.

Da hun ringede ned til sin underbo for at klage, fik hun intet svar.

Efterforskerne konkluderede derfor, at Edith Andrup var blevet dr√¶bt omkring klokken 19.30, hvor lyden p√• fjernsynet blev skruet op, og at det formentlig blev gjort af gerningsmanden, der fors√łgte at d√¶kke over, hvad der foregik i lejligheden.

Hurtigt rettede efterforskerne fra Drabsafdelingen ved K√łbenhavns Politi deres fokus mod tre unge flyttem√¶nd, der halvanden m√•ned tidligere havde flyttet et m√łbel for Edith Andrup.

Særligt en af de unge vakte efterforskernes interesse: Marcel Lychau Hansen.

Han var tidligere d√łmt for ulovlig v√•benbesiddelse, da politiet i 1984 havde standset ham i en bil n√¶r Roskilde med et gev√¶r i bagagerummet. Han blev nu politiets hovedmist√¶nkte, for der var et spor, der pegede p√•, at han var drabsmanden.

Sålaftrykket på chokoladelåget

I Edith Andrups lejlighed blev der fundet et s√•laftryk p√• l√•get af en chokolade√¶ske, som l√• smidt p√• stuegulvet i lejligheden. Aftrykket var afsat med samme type Adidas-sko, som Marcel Lychau Hansen gik med, og st√łrrelsen p√• skoen stemte med hans.

I 1987 var drabsefterforskerne derfor overbeviste om, at Marcel Lychau Hansen var skyldig i drabet. Der var bare et problem; deres hovedmist√¶nkte havde et alibi.

Et alibi, som politiet helt uden at vide det selv havde givet ham.

Fejl i beregningerne

Under efterforskningen fik politiet lavet en beregning af, hvornår drabsmanden åbnede for gassen. I et kompliceret og omfattende regnestykke med en detaljegrad, der kunne give selv garvede matematiklektorer kvaler, konkluderede man, at komfuret blev tændt omkring klokken 10.30 dagen efter drabet. Gerningsmanden måtte altså være vendt tilbage dagen efter drabet, ræsonnerede efterforskerne.

Men udregningerne gav politiet et problem. Om formiddagen efter drabet sad Marcel Lychau Hansen nemlig i en flyttebil på vej til arbejde sammen med to kolleger. Han havde altså et alibi.

Men navnet, Marcel Lychau Hansen, blev ikke glemt blandt efterforskerne i Drabsafdelingen, og blot tre √•r senere skulle de v√¶re sekunder fra at h√łre det igen.

Opvokset på Amager i en kernefamilie

Marcel Lychau Hansen blev f√łdt den 2. oktober 1965 som tredje barn i en s√łskendeflok p√• fire. De f√łrste to √•r af hans liv boede familien i det nyopf√łrte betonbyggeri Urbanplanen p√• Amager. Da pladsen blev for trang flyttede familien l√¶ngere ud p√• Amager til et parcelhuskvarter ved Drag√łr.

Barndomshjemmet var tilsyneladende trygt, og familien samledes hver dag til f√¶lles aftensmad, hvor b√łrnenes venner ofte ogs√• spiste med.

Marcel Lychau Hansen var ikke bogligt st√¶rk i skolen, men han var charmerende, frygtl√łs og god til fodbold. Det var ham, der gik forrest, n√•r der var sl√•skamp i luften. En af barndomsvennerne, Tino Loessin, husker, hvordan Marcel up√•virket kastede sig over modstandere, der b√•de var √¶ldre og st√łrre end han selv.

Allerede som teenager begyndte Marcel Lychau Hansen sin kriminelle l√łbebane med at stj√¶le smykker, cigaretter og spiritus. Det blev til en r√¶kke indbrud i private hjem, hvor Marcel helt k√łligt rodede dem igennem, mens ejerne l√• og sov i deres seng.

Mens en kammerat holdt vagt, listede Marcel ind i sine ofres soveværelser og ledte i natborde, selvom de lå og sov lige ved siden af ham. Hans kammerat husker, at Marcel nærmest så ud til at nyde det.

Smeltede drabsoffers halskæde om

Marcel Lychau Hansen ops√łgte Tino Loessin kort tid efter drabet p√• Edith Andrup. Med sig havde han en tr√¶kasse med smykker, som han viste til Tino Loessin, der k√łbte enkelte af dem. Han kendte flere guldsmede, der kunne hj√¶lpe med at smelte dem om.

Få dage senere så Tino Loessin et billede af den dræbte Edith Andrup og fik et chok.

Den halsk√¶de, den √¶ldre kvinde havde p√• p√• billedet, lignede pr√¶cis den halsk√¶de, som Tino havde k√łbt af Marcel Lychau Hansen f√• aftener i forvejen.

Den information kunne v√¶re blevet til det spor, som K√łbenhavns Politi manglede for at opklare sagen. Men Tino Loessin valgte at tie om sin mistanke. Dels af frygt for politiet og hans egen kriminalitet, men lige s√• meget af frygt for Marcel Lychau Hansen, som han alts√• nu f√łlte sig overbevist om, havde dr√¶bt Edith Andrup.

I sommeren 1987 opgav politiet at tiltale Marcel Lychau Hansen for drabet på Edith Andrup, der forblev uopklaret.

Derfor skulle der g√• 23 √•r f√łr Tino Loessin igen blev spurgt til sin viden om drabet.

Drabet på Lene Buchardt Rasmussen

Tre √•r efter drabet p√• Edith Andrup pakkede den 40-√•rige skolel√¶rer Lene Buchardt Rasmussen sin fuglekikkert og forlod sin lejlighed i Sydhavnen i K√łbenhavn for at k√łre mod Amager F√¶lled.

Det var onsdag den 29. august 1990, og solen skinnede. En oplagt dag til at kigge p√• fugle ‚Äď men den blev Lene Buchardt Rasmussens sidste.

Efter fem dages intens efters√łgning i det store naturomr√•de fik mandskabet i den helikopter, der deltog i efters√łgningen √łje p√• en bl√• damecykel, der stod op af et buskads et stykke fra stien. Cyklen tilh√łrte Lene Buchardt Rasmussen.

Politiets hunde blev tilkaldt og afs√łgte omr√•det n√¶r cyklen. Der gik ikke l√¶nge f√łr en af hundene begyndte at g√ł. Den havde f√•et f√¶rten af noget.

Under en bunke af kviste og grene fandt politiet liget af Lene Buchardt Rasmussen. Kvalt og gemt v√¶k blot 27 meter fra en af de mange stier, der l√łber gennem det store naturareal p√• Amager.

Retsmedicinerne blev straks sat på sagen.

Voldtaget og dræbt

Flere steder p√• Lene Buchardt Rasmussens t√łj fandt Retsmedicinsk Institut spor fra gerningsmanden, der efter alt at d√łmme havde voldtaget den 40-√•rige skolel√¶rer, inden han kvalte hende.

I 1990 fandtes der endnu ikke et DNA-register, som retsgenetikerne kunne k√łre en eventuel analyse igennem. Derfor m√•tte den 42-√•rige Henning Schou Kofoed, der ledte drabsefterforskningen, og hans folk s√¶tte deres lid til, at de kunne spore sig ind p√• Lene Buchardt Rasmussens morder p√• en anden m√•de.

F√łrst n√•r de havde en mist√¶nkt, kunne de sammenligne hans DNA med s√¶dpletterne, der blev fundet p√• den myrdede kvindes t√łj.

Det pinte mig, is√¶r af hensyn til de p√•r√łrende, der gik derhjemme og t√¶nkte: 'Hvem var det, der slog min k√¶re ihjel, og kan jeg risikere at m√łde vedkommende p√• fortovet en dag?'

Henning Schou Kofoed, leder af efterforskningen

Efterforskerne afh√łrte massevis af vidner og fik hundredevis af henvendelser fra befolkningen. Henning Schou Koefod husker stadig, hvordan politiet pr√¶cis en uge efter sp√¶rrede hele Kalvebod F√¶lled af og afh√łrte op imod 700 personer, som havde deres deres daglige gang p√• Vestamager. Men det store arbejde f√łrte ikke til et gennembrud i sagen. 

Henning Schou Kofoed og hans folk var nedslåede.

- Det pinte mig, is√¶r af hensyn til de p√•r√łrende, der gik derhjemme og t√¶nkte: 'Hvem var det, der slog min k√¶re ihjel, og kan jeg risikere at m√łde vedkommende p√• fortovet en dag?'

Hvad han ikke vidste var, at efterforskerne havde v√¶ret sekunder fra at f√• et helt afg√łrende tip.

F√łlte sig h√•net af politiet

Et af de mange vidner, der ringede til politiet i dagene efter drabet, var en mand midt i trediverne, der havde cykeltrænet på Kalvebod Fælled samme dag, som Lene Buchardt Rasmussen blev dræbt. Manden ringede til det, der dengang hed Station 4 på Amager, for at fortælle politiet om to personer, som han havde set på det store naturareal den 29. august.

Vidnet forklarede f√łrst, at han havde set en person, der stod et stykke v√¶k. Personen havde drejet sig v√¶k fra ham, da han cyklede forbi. Men p√• grund af afstanden var han ikke sikker p√•, om den person, han havde set, var en kvinde eller en mand.

Derfor havde betjenten grinende fortalt ham, at s√• skulle han nok have briller. Den bem√¶rkning gjorde cykelentusiasten s√• ophidset, at han smed r√łret p√•. Derfor n√•ede han ikke at fort√¶lle, at han ogs√• s√• en anden person den dag p√• Kalvebod F√¶lled.

En person, der var s√¶rdeles godt kendt i drabsafdelingen hos K√łbenhavns Politi.

Marcel Lychau Hansen var på Fælleden

Under cykeltræningen passerede vidnet nemlig en gammel skolekammerat. En jævnaldrende mand, som han genkendte som Marcel Lychau Hansen. Altså den selv samme mand, som politiet havde haft som hovedmistænkt i drabssagen fra Valby tre år tidligere.

Men oplysningerne om, at Marcel Lychau Hansen havde v√¶ret p√• Kalvebod F√¶lled omkring gerningstidspunktet, n√•ede aldrig frem til drabsafdelingen.

I 1990 efter flere måneders efterforskning opgav Henning Schou Kofoed og hans efterforskere at finde Lene Buchardt Rasmussens drabsmand.

Der skulle g√• 20 √•r, f√łr cykelentusiasten igen talte med politiet om, hvem han havde set p√• f√¶lleden. Det skete f√łrst, da hans mor blandede sig.

Men inden da nåede gerningsmanden at begå det, der er blevet kaldt "en af de værste voldtægter nogensinde begået i Danmark."

Blev vækket af en voldtægtsmand

Den √¶ldste af kvinderne var 23 √•r gammel og egentlig blot p√• bes√łg hos sin s√łster, der boede p√• f√łrstesalen i villaen p√• Ingolfs All√©. Da s√łsteren tog afsted p√• arbejde klokken fem om morgenen onsdag den 19. december 1995, efterlod hun sin sovende s√łster i huset.

Blot en time senere blev den sovende s√łster v√¶kket p√• den v√¶rst t√¶nkelig m√•de.

En ukendt gerningsmand var kravlet ind gennem et k√¶ldervindue i villaen. Han havde fundet en kokkekniv i k√łkkenet og listet sig op p√• f√łrste sal til den sovende kvinde.

I skal ikke kigge på mig. I må ikke se mit ansigt.

Gerningsmanden fra Ingolfs Allé

Med kniven pegende på kvinden hev han hende med ned i husets kælder til de tre unge piger, der sov der. Den ældste på kun 15 år boede i huset, men hendes mor var netop denne onsdag i Jylland, og pigen havde derfor to veninder med sig hjemme. To tvillinger på 14 år.

Gerningsmanden gav de skr√¶kslagne piger pudebetr√¶k over hovedet og bandt deres h√¶nder med blandt andet et sjippetov, han havde fundet i huset.

- I skal ikke kigge på mig. I må ikke se mit ansigt, kommanderede den fremmede mand.

Han tvang pigerne til at udlevere deres CPR-numre. Fra den √¶ldste af kvinderne r√łvede han et h√¶vekort, som han afkr√¶vede hende koden til.

Misbrugt på skift

Selv med ansigterne d√¶kket af de tynde pudebetr√¶k fornemmede de fire unge kvinder gerningsmandens aggressivitet. Flere gange huggede han den store kokkekniv ned i bordet foran dem, mens han r√•bte, hvad de skulle g√łre.

Nu vil jeg afh√łre jer en ad gangen, og hvis nogen pr√łver at stikke af, sl√•r jeg hende her ihjel.

Voldtægtsmanden fra Ingolf Allé.

Inden han forlod rummet med den ene af de 14-√•rige tvillinger, truede han de sidste tre med at sl√• hende ihjel, hvis de fors√łgte at flygte. 

Han voldtog hende p√• et badev√¶relse i stueetagen. Bagefter gentog han m√łnstret med de resterende tre piger - en efter en.

P√• den m√•de blev de fire piger en slags gidsler for hinanden ved p√• skift at blive misbrugt af gerningsmanden og efterladt bagbundne uden at vide, hvad der ville ske, n√¶ste gang han vendte tilbage til k√¶lderv√¶relset.

Tvang sine ofre til at udlevere deres adresser

Efter voldt√¶gterne gennems√łgte gerningsmanden huset og fandt en kuffert med smykker. Den 15-√•rige piges mor var smykkedesigner og opgjorde senere, at gerningsmanden havde r√łvet smykker for knap 70.000 kroner.

Inden han forlod de r√¶dselsslagne piger, tvang han dem til at fort√¶lle deres adresser og navne, som han skrev ned og tog med sig. M√•ske skulle det virke afskr√¶kkende p√• pigerne, der siden den morgen m√•tte leve med visheden om, at deres overfaldsmand kendte deres personnummer og havde mulighed for at ops√łge dem igen.

Han efterlod pigerne bagbundne i k√¶lderen. Klokken var n√¶sten ni om morgenen. Han havde alts√• v√¶ret i det gule hus p√• Ingolf All√© i lidt over to en halv time.

Umiddelbart efter tog han ud og h√¶vede i alt 8.000 kroner fra flere forskellige automater p√• Amager med det kort, han havde r√łvet fra den 23-√•rige.

Der skulle g√• femten √•r, f√łr de unge kvinder igen stod ansigt til ansigt med voldt√¶gtsmanden.

Kriminalteknikere gennemgik huset centimeter for centimeter, men de fandt ikke et eneste fingeraftryk fra gerningsmanden. Det kom ikke som den store overraskelse, da pigerne under afh√łringerne fortalte politiet, at han bar handsker.

Pigerne kunne dog huske, at gerningsmanden, da han bagbandt dem med sjippetovet, i et kort √łjeblik tog handskerne af. Derfor blev sjippetoret gemt v√¶k sammen med den kokkekniv, som gerningsmanden havde efterladt p√• en b√¶nk i k√¶lderen.

F√łrst 15 √•r senere var DNA-teknologien blevet s√• god, at tovet og kniven blev hentet frem fra et fjernlager i det spinkle og usandsynlige h√•b, at der kunne findes spor fra voldt√¶gtsmanden.

Men inden da n√•ede voldt√¶gtsmanden at sl√• til igen.

Naboen h√łrte hende skrige

Det var s√• sm√•t begyndt at blive lyst, da den 24-√•rige kvinde h√łrte noget fra k√łkkenet i hendes lille kollegiev√¶relse om morgenen den 3. maj 2005. Sekundet senere var hun overmandet og kun et lille skrig n√•ede ud i rummet, f√łr lyden forsvandt i h√•ndfladen, der h√•rdt blev lagt over hendes mund.

En beboer i et n√¶rliggende v√¶relse h√łrte skriget, men t√¶nkte ikke mere over det, fordi der igen blev stille p√• Amagerkollegiet p√• Hovm√•lvej p√• Amager.

I v√¶relse nummer 21 kunne den ukendte gerningsmand derfor uforstyrret binde et stykke stof for √łjnene af den 24-√•rige kvinde og i de n√¶ste to timer uds√¶tte hende for et mareridt i hendes eget hjem.

- Rigtig meget af det hele, var hendes hulkende forklaring, da hun senere blev afh√łrt af politiet, der ville vide, hvad gerningsmanden pr√¶cist havde gjort ved hende.

Hvis du siger noget til politiet, så vender jeg tilbage og tager en kammerat med.

Voldtægtsmanden fra Amagerkollegiet

Gerningsmanden advarede den unge kvinde om, at hvis hun så hans ansigt, ville han slå hende ihjel. Han var så dominerende, at hun selv bad om at få strammet bindet for sit ansigt, så hun ikke kunne se ham.

Han tvang undervejs kvinden til selv at vælge, hvilke overgreb han skulle udsætte hende for.

Troede han slettede alle spor

Efter små to timer i kollegieværelset kommanderede gerningsmanden sit offer i bad og tog lagnet af hendes seng.

- Hvis du siger noget til politiet, s√• vender jeg tilbage og tager en kammerat med, l√łd sidste kommando fra gerningsmanden, inden han sm√¶kkede d√łren bag sig til v√¶relse 21 klokken lidt i otte om morgenen. Han havde hendes lagen med sig.

For politiets efterforskere var det tydeligt, at gerningsmanden havde fors√łgt at fjerne sine spor og samtidig pr√łvet at skr√¶mme sit offer til tavshed, inden han efterlod hende skr√¶kslagen.

Men gerningsmanden havde ikke været omhyggelig nok.

Selvom kvinden havde bind for √łjnene under overfaldet, bem√¶rkede hun alligevel en ting, der kom til at f√• afg√łrende betydning i jagten p√• gerningsmanden.

I l√łbet af de to timer forlod den fremmede mand nemlig kortvarigt sit offer for at stille sin t√łrst, og kvinden mente, at han at d√łmme efter lyden muligvis havde drukket af en m√¶lkekarton fra hendes k√łleskab.

P√• h√¶ldestykket fra den ene af de to m√¶lkekartoner, der stod i den 24-√•riges k√łleskab, fandt teknikerne p√• Kriminalteknisk Center DNA fra en fremmed mand. De fandt ogs√• kvindens egen DNA, der sandsynligvis stammede fra, da hun √•bnede m√¶lkekartonen.

Det bet√łd, at Kriminalteknisk Center stod med en "blandingsprofil", der ikke umiddelbart kunne bruges til at identificere en gerningsmand gennem analyse. Men teknikerne vurderede, at hvis en mulig gerningsmand en dag blev p√•grebet, ville det v√¶re muligt at lave en sammenligning mellem den mist√¶nkes ‚ÄĚrene‚ÄĚ DNA og det DNA-spor, der var efterladt p√• m√¶lkekartonen.

Men i efter√•ret 2005 indstillede K√łbenhavns Politi efterforskningen af voldt√¶gtssagen fra Amagerkollegiet. Gerningsmanden var fortsat p√• fri fod. Og han var ikke langt v√¶k.

Der skulle g√• fem √•r og endnu en voldt√¶gt, f√łr det viste sig, at teknikernes vurdering var korrekt.

- Han skulle have skåret nosserne af

Blot fire kilometer fra Amagerkollegiet ligger fodboldklubben AB Tårnby. Siden år 2000 havde Marcel Lychau Hansen fungeret som træner i i klubben, og klubbens sportschef Flemming Jacobsen havde stor respekt for den engagerede træner.

Is√¶r fordi han s√•, hvordan han lykkedes med at f√• s√¶rligt de unge, der havde det sv√¶rt, til at blomstre op og blive dygtige fodboldspillere.

Jeg håber, de en dag fanger ham. Det svin sku' ha' skåret nosserne af og smides ned i et hul.

Marcel Lychau Hansen

Flemming Jacobsen og Marcel Lychau Hansen talte flere gange sammen om den ukendte drabs- og voldt√¶gtsmand, der var l√łs p√• Amager. En forbryder, som den engagerede fodboldtr√¶ner √•benlyst foragtede.

- Jeg h√•ber, de en dag fanger ham. Det svin sku' ha' sk√•ret nosserne af og smides ned i et hul, sagde Marcel Lychau Hansen til sin ven en dag, da snakken igen faldt p√• de uopklarede voldt√¶gter p√• Amager. 

Efter voldt√¶gten p√• Amagerkollegiet opfordrede Marcel Lychau Hansen for√¶ldre til de unge piger i klubben til at hente deres b√łrn fra tr√¶ning, s√• ingen skulle g√• alene hjem.

Skilsmisse på grund af utroskab

Marcel Lychau Hansen boede i 2005 p√• Holdk√¶rs Ager blot tre kilometer fra Amagerkollegiet. Han arbejdede nu i K√łbenhavns lufthavn, hvor han gjorde fly rent.

Her er han fotograferet under en fodboldtur:

I det nye job m√łdte Marcel Lychau Hansen ogs√• en ny j√¶vnaldrende kvinde. I juni 2007 blev han skilt fra sin kone gennem 22 √•r p√• grund af utroskab. Forholdet til den nye kvinde faldt ikke i god jord hos hans to teenages√łnner, der i f√łrste omgang end ikke ville v√¶re i stue med den nye kvinde i deres fars liv.

Marcel Lychau Hansen flyttede derfor alene ind i en lille villalejlighed p√• blot 54 kvadratmeter i Valby, hvor hans s√łnner med tiden dog tilbragte mange timer. Efter nogle √•r gik ogs√• forholdet til den nye kvinde i stykker.

Far var blot 300 meter væk

Det er Kurt Johnsen, der s√łvnigt besvarer sin datter Mandys opkald den morgen i september 2010. Det er ham, der n√•r at h√łre hende bede for sit liv flere gange, inden forbindelsen afbrydes. Han ringer forg√¶ves tilbage til den lyser√łde Sony Ericsson, men f√•r intet svar.

Telefonen ringer ud.

Ude af sig selv vandrer han rundt i det lille kolonihavehus. Han overvejer sine muligheder; at ringe til politiet virker ikke oplagt, han aner jo ikke, hvor Mandy præcist befinder sig. Hvor skal han sende betjentene hen?

Han ved endnu ikke, at der kun er 300 meter mellem ham og hans datter. Og at hun netop i disse minutter gennemlever sit livs værste mareridt.

Men hvad værre er: Kurt Johnsen ved ikke, om han får sin datter at se i live igen.

Voldtaget

P√• kn√¶ i gr√¶sset i kolonihaven h√łrer Mandy Johnsen en lyd, der f√•r hende til at frygte for sit liv: Lyden af en lomme der lynes op.

Du tæller til 5000.

Mandy Johnsens overfaldsmand

Hun f√łler sig overbevist om, at han er ved at tage den kniv frem, som han truede hende med at bruge, hvis hun fors√łgte at g√łre modstand. I stedet fisker manden med huen et kondom frem.

To gange voldtager han den 17-årige pige på græsset i kolonihaven ved Kongelundsvej.

- Du tæller til 5000, siger han bagefter.

Manden med huen er kommanderende og kold, da han efterlader Mandy i kolonihaven.

Hun t√¶ller langsomt, men standser, da hun ikke l√¶ngere kan h√łre gerningsmandens fodtrin forsvinde ud af haven og fortone sig ad Kongelundsvejen. Hun t√łr ikke tro p√•, at gerningsmanden virkelig er forsvundet. Han gemmer sig og venter p√• hende lige i n√¶rheden, t√¶nker hun.

Med rystende ben s√¶tter hun i l√łb. De 300 meter hjem til for√¶ldrenes kolonihavehus f√łles som et maraton. F√łrst da hun kaster sig ind gennem d√łren til kolonihavehuset kn√¶kker benene sammen p√• hende.

Hun er i sikkerhed.

Kurt Johnsen er lettet, da lyset fra de elektroniske lamper ved haven til kolonihavehuset t√¶nder klokken lidt i fem om morgenen den 25. september. De reagerer p√• bev√¶gelse, Mandy i l√łb. F√• sekunder efter st√•r hun i det lille kolonihavehus. Hun er i live.

- Jeg er blevet voldtaget, siger hun sagte, inden gråden tager over.

Kurt Johnsen l√¶gger armene om sin datter og fors√łger at tr√łste hende. Han er lettet over, hun er i live, men samtidig forf√¶rdet over at h√łre, hvad hun har v√¶ret udsat for.

Imens ringer Mandys mor til politiet ‚Äď ligesom resten af familien er hun i chok. Men gerningsmanden skal findes.

Det afg√łrende spor

Som lyset for alvor bryder frem afsp√¶rrer K√łbenhavns politi Kongelundsvej og omr√•det omkring kolonihaven ved indgangen til Haveforeningen Stjernelund. I alt fem hundef√łrere s√¶tter deres hunde til at afs√łge omr√•det.

Hundef√łrer Brian Capion og hans sch√¶fer Cooper afs√łger fortovet, der ligger p√• den modsatte side af Kongevejen. V√¶k fra Haveforeningen Stjernelund.

Efter nogen tid viser Cooper pludselig tegn p√• at have f√•et f√¶rten af noget, da den begynder at s√łge hen ad fortorvet. Kort efter giver den hals og l√¶gger sig ned p√• fortorvet.

Den har fundet noget ved hækken.

Brian Capion ser det med det samme: Et kondom. Der er sl√•et en knude p√• det, og Brian Capion bem√¶rker, at der ser ud til at v√¶re s√¶d i.

Han roser Cooper. Endnu t√łr han ikke tro p√•, at kondomet med sikkerhed stammer fra voldt√¶gtsmanden, men hvis det g√łr, ved han, at det, Cooper har liggende mellem sine poter, er et helt afg√łrende spor.

Endelig kunne familien få besked

Onsdag den 21. oktober 2010 kommer svaret på DNA-analysen af sæden i kondomet.

Et svar, der giver genlyd p√• de lange kringlede gange i den gamle politig√•rd i hjertet af K√łbenhavn: Den mand, der voldtog Mandy Johnsen, er ikke alene en voldt√¶gtsmand. Han er ogs√• drabsmand.

På ydersiden af kondomet fandt teknikerne spor af Mandy Johnsens DNA. Og fra sæden i kondomet finder teknikerne en DNA-profil fra en ukendt mand. Men der er mere.

DNA-analysen viste, at den selv samme mand også havde dræbt Lene Buchardt Rasmussen på Amager Fælled i 1990 og voldtaget den 24-årige studerende på Amagerkollegiet i 2005. I alt er tre grove sager pludselig tættere på en opklaring.

Den her mand han er kold, og han er kynisk og beregnende, og så er han bestemt ikke skruet rigtig sammen i hovedet.

Politikommissær Steffen Steffensen.

Henning Schou Kofoed, der var chef for efterforskningen af drabet p√• Lene Buchardt Rasmussen, t√łr n√¶sten ikke tro det, da han f√•r beskeden.

20 √•r efter drabet kan han endelig give de p√•r√łrende besked om, at der er nyt i sagen. At de m√•ske en dag vil f√• vished og en morder kan stilles til ansvar. 

Men hvem manden er, aner Drabsafdelingen endnu ikke. De ved blot, at han skal findes, inden han sl√•r til igen ‚Äď og at det kun kan lade sig g√łre med befolkningens hj√¶lp.

Den 2. november 2010 toner politikommiss√¶r Steffen Steffensen frem p√• tv-sk√¶rme i hele Danmark.

- Den her mand han er kold, og han er kynisk og beregnende, og så er han bestemt ikke skruet rigtig sammen i hovedet, siger han.

Jagten p√• en serieforbryder er i gang, forklarer han. Den mand, som politiet leder efter, er knyttet til tre grove forbrydelser.

Derefter beder han alle, der sidder inde med oplysninger i en af de tre sager om at kontakte politiet. Hundredevis af danskere tager imod opfordringen og henvender sig med oplysninger, de mener, kan være relevante.

√Čn af dem bliver afg√łrende.

Tip nummer 490 blev afg√łrende

To dage efter Steffen Steffensens appel ringer en √¶ldre kvinde til K√łbenhavns Politi. Hun bliver dermed borger nummer 490, der ringer med oplysninger om serieforbryderen. Hun fort√¶ller, at hendes s√łn under en cykeltur p√• Kalvebod F√¶lled den 29. august 1990 - alts√• 20 √•r tidligere - s√• en gammel klassekammerat n√¶r gerningsstedet.

Klassekammeratens navn var Marcel Lychau Hansen. Et navn, der i den grad giver genlyd i de lange gange på politigården.

På det tidspunkt var jeg ikke i tvivl om, at det var den rigtige mand.

Tidligere Drabschef, Ove Dahl.

Helt tilbage i 1987 var Marcel Lychau Hansen nemlig hovedmist√¶nkt for drabet p√• den 73-√•rige Edith Andrup i Valby. Dengang opgav politiet at tiltale ham for drabet, men nu 23 √•r senere bliver han igen hentet ind til afh√łring p√• politig√•rden.

Samtidig tager politiet en pr√łve af hans DNA med en lang vatpind i hans mund.

- På det tidspunkt var jeg ikke i tvivl om, at det var den rigtige mand, siger den erfarne drabschef, Ove Dahl.

Derfor holder han og resten af Drabsafdelingen hos K√łbenhavns Politi vejret og venter p√• resultatet af DNA-testen.

Svaret fra laboratoriet

Svaret p√• testen kommer fredag den 12. november klokken lidt i to. Drabschef Ove Dahl h√łrer det for f√łrste gang p√• sin mobiltelefon:

- Det er ham. Vi har et match p√• jeres mand, lyder beskeden.

Den dag i dag kalder dav√¶rende drabschef i K√łbenhavns Politi Ove Dahl stadig situationen for enest√•ende, fordi der takket v√¶re teknologi blev sat navn p√• en gerningsmand, der i tre √•rtier var sluppet afsted med at beg√• tre af de mest alvorlige forbrydelser, der findes.

Marcel Lychau Hansen bliver anholdt i sit hjem i Valby den samme eftermiddag.

Mandy Johnsen og hendes familie får besked få minutter efter anholdelsen. Lettelsen breder sig med det samme gennem hele hendes krop.

Frygten for at m√łde den mand, der overfaldt hende halvanden m√•ned tidligere, kan hun nu endegyldigt l√¶gge bag sig.

Men for politifolkene er der ikke tid til lettelse. B√•de drabet p√• Lene Buchardt Rasmussen, voldt√¶gten p√• Amagerkollegiet og voldt√¶gten mod Mandy Johnsen er der gode beviser for. Men Ove Dahl og hans folk f√łler sig overbeviste om, at den 45-√•rige Marcel m√• have flere forbrydelser p√• samvittigheden.

Den helt store opgave for efterforskerne bliver nu at bevise det og f√• ham d√łmt. Jagten p√• gerningsmanden er alts√• slet ikke slut.

Frygten for barndomsvennen forsvinder

I f√łrste omgang genoptager politifolkene efterforskningen af drabet p√• Edith Andrup i 1987. Marcel Lychau Hansen var dengang hovedmist√¶nkt, men havde et alibi. Det alibi unders√łger Ove Dahls efterforskere nu igen i h√•b om at finde den detalje, der kan afsl√łre, om Marcel ogs√• kan sigtes i den gamle drabssag.

Det viser sig, at de gamle beregninger af, hvorn√•r gassen blev t√¶ndt i lejligheden, var lavet p√• et forkert grundlag. De nye beregninger, som de f√•r lavet i 2011, viser derimod, at gassen kunne v√¶re blevet t√¶ndt p√• et tidspunkt, hvor Marcel Lychau Hansen ikke havde et alibi.

De nye oplysninger f√łrer politiet til Marcels gamle guldh√¶ler Tino Loessin, der ikke er overrasket over at f√• bes√łg fra politiet. Men denne gang ‚Äď godt 23 √•r efter drabet ‚Äď er han klar til at dele sin viden om den guldhalsk√¶de, han k√łbte af Marcel tilbage i 1987, den aften Edith Andrup blev dr√¶bt.

Frygten for Marcel forsvinder, da Tino opdager, at han allerede er i politiets varetægt.

De nye oplysninger betyder, at Marcel Lychau Hansen i 2010 nu ogs√• bliver sigtet for drabet p√• Edith Andrup p√• Br√łndk√¶rvej i Valby i 1987.

Men politiet graver videre. Håbet er at sigte serieforbryderen for endnu en forbrydelse. En af de groveste uopklarede voldtægtssager i Danmark.

Gammel DNA f√łrer til endnu en sigtelse

Den firedobbelte voldt√¶gt fra Ingolfs All√© har p√• dette tidspunkt v√¶re uopklaret  i 15 √•r. Nu har Drabsafdelingen endelig mulighed for at give de fire ofre den afslutning, de havde h√•bet p√•. Derfor bliver sjippetovet og kokkekniven, der blev fundet efter voldt√¶gten i den gule villa, igen fundet frem fra gemmerne.

Men der er et problem: Ingen af tingene fra sagen er blevet opbevaret korrekt i forhold til at bevare DNA. Derfor har politiet sv√¶rt ved at tro p√•, at teknikerne kan finde det DNA-spor, der ville v√¶re afg√łrende for ogs√• at knytte Marcel Lychau Hansen til denne forbrydelse.

Teknikerne på Kriminalteknisk Center finder da heller ikke et DNA-spor - de finder to!

Både på kniven og på sjippetovet lykkes det at finde DNA fra Marcel Lychau Hansen.

Blev ikke d√łmt for voldt√¶gt i Vangede

Den 19. december 2011 bliver Marcel Lychau Hansen fundet skyldig i drabene p√• Edith Andrup i Valby og Lene Buchardt Rasmussen i Fasanskoven p√• Amager.

Desuden bliver han d√łmt for r√łveri, grov voldt√¶gt, voldt√¶gtslignende sexovergrab herunder p√• b√łrn under 15 √•r i villaen p√• Ingolfs All√© p√• Amager.

Han bliver ogs√• fundet skyldig i fors√łg p√• grov voldt√¶gt af 24-√•rige studerende p√• Amagerkollegiet.

Endelig bliver han d√łmt for voldt√¶gt og r√łveri mod Mandy Johnsen i kolonihaveforeningen.

Så kan du lære det, dit svin!

Kurt Johnsen

Til gengæld bliver han frikendt for for en voldtægt af en kvinde i Vangede den 22. juli 2007, da nævningene ikke mener, at der var beviser nok mod ham.

Tilbage er der kun at fastsl√•, hvor mange √•r Marcel Lychau Hansen skal tilbringe i f√¶ngsel. Mandy Johnsen h√•ber i sit stille sind, at han aldrig vil blive lukket ud, da hun sammen med over hundrede tilh√łrer - blandt andet de nu voksne kvinder fra den firedobbelte voldt√¶gt - venter p√• at h√łre, hvor lang dommen bliver.

- Thi kendes for ret. Marcel Lychau Hansen id√łmmes f√¶ngsel p√• livstid.  

En spontan klapsalve bryder ud i retssalen. Kvinderne fra Ingolfs Allé klapper med. Mandy jubler.

Faktabok: Amagermanden - sådan har vi gjort

Dokumentaren "Gerningsstedet" om Amagermanden indeholder rekonstruktioner, der afspejler virkelighedens h√¶ndelser. B√•de den og denne artikel er blevet til ud fra omfattende interviews med efterforskere, vidner og ofre. Alt sammen st√łttet af politiets efterforskningsmateriale, b√łger om sagen og nyhedsmediernes d√¶kning af sagen.

- S√• kan du l√¶re det, dit svin! r√•ber hendes far, Kurt Johnsen, der hurtigt bliver irettesat af anklageren, der formaner de mange tilh√łrere om, at de befinder sig i et retslokale ‚Äď ikke p√• et fodboldstadion.

Mandy selv m√¶rker kun gl√¶den. Livstid er passende, t√¶nker hun. For hun ved, at hun og de andre unge kvinder skal leve med Marcel Lychau Hansens forbrydelser resten af deres liv.

Derfor f√łles det godt at vide, at han skal straffes. Resten af livet h√•ber hun, mens hun krammer sin far.

Denne artikel er en del af serien "Gerningsstedet". Der findes flere andre artikler af samme type: