Nyheder

Dansk håndværkerfirma får dumpekarakter i TV 2-program: Skulle polakkerne også være dumpet?

I et TV 2-program begår et dansk håndværkerfirma en fejl, der fører til dumpekarakter. Men østeuropæisk hold burde også dumpe, mener Dansk Byggeri.

- Jeg kan ikke lide, at dampspærren kører op over bjælken. Dampen går op, og spærene får aldrig lov til at ånde.

Sådan lyder det fra en lettere chokeret skuemester og censor ved tømreruddannelsen Ole Eichen, da han i TV 2-programmet 'Danmark mod Østeuropa' skal bedømme etableringen af et tag. Taget er lagt af det danske firma Boas Byg hos en børnefamilie i Hvalsø.

- De ved ikke, hvad de har haft med at gøre, de gutter, siger Ole Eichen, som i sine mere end 40 år i faget aldrig har set noget lignende.

Det resulterer i dumpekarakteren 00 til Boas Byg.

'Danmark mod Østeuropa' er et tv-eksperiment, hvor to håndværkerhold - et østeuropæisk og et dansk firma - skiftevis lægger et tag på det samme hus. Formålet er at sammenligne danske og østeuropæiske håndværkere og komme nogle af de fordomme til livs, som hersker i begge grupper.

Alvorlige konsekvenser

I første program begår danske Boas Byg, der ligeledes har mere end 40 års erfaring i branchen, imidlertid en alvorlig fejl.

Det østeuropæiske hold har ikke udført arbejdet korrekt, og derfor skulle de også være dumpet

Niels Strange, chefkonsulent hos Dansk Byggeri

Om 'Danmark mod Østeuropa'

Programmet sætter fokus på dansk og østeuropæisk arbejdskraft. Der er tale om et eksperiment, hvor håndværkerne får stillet den samme byggeopgave for rigtige kunder, velvidende at de vil indgå i en sammenligning. Deres arbejde er optaget med robotkameraer, så de ikke blev forstyrret under arbejdet og opførte sig, som de plejer. De er valgt ud fra anmeldelser på internettet, og deres seneste kunder er kontaktet for at få en vurdering af deres arbejde. Da man ikke kan generalisere resultatet af eksperimentet, indgår der også fakta, undersøgelser og eksperter på området i programmet.

Det plastik, som man normalt lægger i moderne tagkonstruktioner for at sikre, at den fugtige luft inde fra boligen ikke presses ud i husets vægge og tag, bliver lagt forkert. Tagets bjælker, de såkaldte spær, bliver pakket så tæt ind, at de ikke kan ånde. Det kan i værste fald føre til råd. Og det kan blive meget dyrt for børnefamilien i Hvalsø.

- Jeg ville lave det om. Selvfølgelig. Uden beregning. Andet kan vi ikke gøre, siger André Boas, som ejer Boas Byg, sidst i programmet.

Dansk Byggeri: Østeuropæere burde også dumpe

I 'Danmark mod Østeuropa' bliver Boas Byg sammenlignet med det østeuropæiske hold Skjoldborg. Og modsat Boas vælger Skjoldborg slet ikke at lægge en dampspærre. Deres byggeri får karakteren 7.

Hvad er en dampspærre?

En dampspærre er et damptæt plast, som sikrer, at den fugtige luft inde i boligen ikke presses ud i husets vægge og tag. Sker det, er der risiko for mug, råd eller skimmelvækst. Derfor skal der som hovedregel altid indbygges en dampspærre, når du efterisolerer lofter til mere end 150 millimeter. Ny forskning på området er dog ved at undersøge nødvendigheden af dette.

Der findes flere forskellige typer dampspærre, som hver især har sine fordele og ulemper. En dampspærres tæthed måles i en Z-værdi. Dampspærren fås i forskellige tykkelser - jo tykkere, jo bedre Z-værdi. 

Spørgsmålet er dog, om det er lige så forkert ikke at lægge en dampspærre, som at lægge den forkert. Hos brancheforeningen Dansk Byggeri er man slet ikke i tvivl om, at også polakkerne burde være dumpet.

- Der er klart belæg for, at der skal være en dampspærre i huset, da der flere steder er isoleret med 400 millimeter, siger Niels Strange, som er chefkonsulent hos Dansk Byggeri. Han henviser til Bygningsreglementerne og anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut.

- Det østeuropæiske hold har ikke udført arbejdet teknisk korrekt, og derfor skulle de også være dumpet, siger han.

Han mener samtidig ikke, at det nypudsede loft, som familien i Hvalsø har fået lavet inden byggeriet, har betydning for, om der skal lægges en dampspærre på taget eller ej:

- Et pudset loft er lufttæt, såfremt det ikke har revner, men det er ikke damptæt. Hvis der ikke ligger en dampspærre, vil der kunne trænge fugtig vandamp op i tagrummet, siger han.

Spærene anses for at være tætte, og derfor skal dampspærren ikke føres op over,

Eva B. Møller, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut

Niels Strange er dog enig i, at det er en forkert at føre dampspærren over spærene på huset, som Boas Byg gør det i programmet.

- I det tilfælde er det klart, at dampspærren skal afskæres der, hvor den føres op over spærene ved de skrå tagflader, siger Niels Strange

Der kan udvikle sig svamp og råd under damspærren, hvis den ligger forkert.

Skal der være dampspær i huset i Hvalsø?

Modsat Dansk Byggeri vil Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ikke tage stilling til, om der skal etableres dampspær i huset i Hvalsø, da de ikke har haft mulighed for at besigtige det.

- Én ting er dog sikkert: spærene anses for at være tætte, og derfor skal dampspærren ikke føres op over. Det gør man kun, hvis der er tale om en særlig, fugtadaptiv dampspærre, eller hvis man efterisolerer så kraftigt, at to tredjedele af isoleringen kommer til at ligge over oversiden af spærfoden, siger Eva B. Møller.

Hun siger samtidig, at det i mange tilfælde er en klart lettere og hurtigere løsning at føre dampspærren over spærene.

Loftet fungerer i sig selv som en slags dampspærre. Det er derfor min vurdering, at man ikke behøver lægge det i det konkrete tilfælde,

Claes Bohn-Willeberg, tømrer og bygningskonstruktør

- Men det er stadig forkert at gøre, fordi man risikerer, at den varme luft kondenserer på indersiden af dampspærren ovenpå spærene

Byggesagkyndige er enige

Ud over de to skuemestre, som bedømmer byggeriet i programmet, har to uafhængige byggesagkyndige efterfølgende set på taget i Hvalsø.

Den ene er Claes Bohn-Willeberg, som er tømrer og bygningskonstruktør.

Svamp på loftkonstruktion, som er opstået på manglende dampspærre.

- Da loftet består af rupløjede brædder med siv, og loftet er pudset, fungerer det i sig selv som en slags dampspærre. Det er derfor min vurdering, at man ikke behøver lægge det i det konkrete tilfælde, siger han og understreger, at der ikke lå damspærre på taget, før det blev renoveret, og at det derfor godt kan fungere uden.

Han bakkes op af byggesagkyndige fra ingeniørfirmaet AB Clausen, som ligeledes har set på taget.

Loven foreskriver ikke, at der skal monteres dampspærre, kun at der skal bygges fugtteknisk forsvarligt,

Eva B. Møller, seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut

- På pågældende adresse er det AB Clausens klare overbevisning, at der ikke skulle være udført en dampspærre, da konstruktionen ikke ville kunne blive ventileret korrekt, eller dampspærren ville være så kompliceret at udføre, at det ville være tilnærmelsesvist umuligt, at opnå en tilfredsstillende tæthed, konkluderer de.

Du skal lægge dampspærre, når...

Hele diskussionen omkring, hvor og hvornår der skal lægges dampspær på et tag, er et varmt emne i byggebranchen. Der er delte meninger, og derfor kan det være svært at finde et endegyldigt svar.

Det er omstændeligt og håndværksmæssigt krævende at lave en tæt tilslutning med dampspærren på en allerede eksisterende tagkonstruktion, da der både skal tages hensyn til spær, elinstallationer og kanter. Og bliver dampspærren lagt forkert, så den ligger på den kolde side af isoleringen, forekommer samme effekt, som når du hælder iskold hvidvin i et glas. Der opstår fugt, og det kan give skimmelsvampe og i værste fald råd.

Det fortæller seniorforsker Eva B. Møller fra SBi.

SBIs forskrivelse for, hvordan en korrekt dampspærre skal ligge. Den grønne flade illustrerer dampspærren, som her ligger langs spærret.

- Loven foreskriver ikke, at der skal monteres dampspærre, kun at der skal bygges fugtteknisk forsvarligt, siger hun og fortsætter:

- Men hos SBi har vi en meget klar holdning til, at der altid skal indbygges en korrekt udført dampspærre, når der er mere end 150 millimeter isolering, da det sikrer imod skimmelsvamp og fugtskader, siger hun.

SBis nuværende anbefalinger er dog baseret på et forsigtighedsprincip, og de har derfor valgt at iværksætte et nyt forskningsprojekt, som skal undersøge, om de nuværende regler skal ændres. Spørgsmålet er, om grænsen for, hvornår der skal etableres dampspærre, kan ændres, eller om dampspærren eventuelt kan erstattes med andre fugtsikre løsninger, som er lettere at montere.

Det har du af rettigheder som forbruger

Damspærre eller ej, så kan du som forbruger stå over for nogle alvorlige, økonomiske konsekvenser, hvis der pludselig opstår råd eller skimmelsvamp i dine tagspær.

Brancheorganisationerne har garantiordninger, og de hæfter for skaderne, hvis din håndværker senere er gået konkurs,

Tutter Blume, sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn

Hos Håndværkets Ankenævn behandler de årligt over 200 klagesager fra boligejere, som har været utilfredse med deres håndværkere.

Opstår der problemer med dine spær, fordi en håndværker enten har lagt dampspærren forkert eller slet ikke har lagt den, kan du ofte først se fejlen efter tre til fem år.

Og det er et problem, da du ifølge ankenævnet som hovedregel har tre år til at gøre indsigelser mod en håndværker.

- Derfor er det vigtigt, at du indgiver din klage så hurtigt som muligt, siger sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn, Tutter Blume.

- Men reglerne er lidt komplicerede, og selv om din håndværker giver udtryk for, at din garanti er udløbet, kan du stadig godt gøre indsigelser efter de tre år, siger hun.

I tilfælde af skjulte fejl

Forældelsesloven begynder nemlig først at løbe fra det tidspunkt, hvor du med rette kan forventes at se fejlen.

- I nogle tilfælde kan der klages længere. Dog ikke ud over de fem år, der fremgår af ankenævnets egne vedtægter, siger Tutter Blume.

Hun råder samtidig til, at man som boligejer altid vælger en håndværker, som er medlem af en brancheorganisation, da du ellers kan risikere at være dårligt stillet, hvis håndværkeren for eksempel er gået konkurs efterfølgende. Skulle det ske, er du som forbruger meget dårligt stillet.

- Brancheorganisationerne har garantiordninger, og de hæfter for skaderne, hvis din håndværker senere er gået konkurs, siger hun.

André Boas fra Boas Byg har ikke ønsket at udtale sig yderligere i sagen, og han har efterfølgende rettet kritik mod programmet. Som Dansk Byggeri mener han, at det er en fejl, at Skjoldborg ikke lægger en dampspærre på taget i Hvalsø. Det har han blandt andet gjort opmærksom på i en mail rettet mod husets ejer.

'Danmark mod Østeuropa' består af to programmer. Du kan se første del af eksperimentet på TV 2 PLAY. Det følgende program bliver vist torsdag den 19. januar på TV 2. Serien er produceret for TV 2 af STV Production A/S med støtte fra Public Service Puljen.