Både mor og søster døde på bare to dage - Her er Todd Fishers rørende reaktion
Først døde hans søster, og så hans mor. Nu står han frem og fortæller om sin sorg.
2016 slutter langt fra lykkeligt for 58-årige Todd Fisher.
Tirsdag døde hans to år ældre søster, skuespillerinden Carrie Fisher, og dagen efter døde hans 84-årige mor, Debbie Reynolds, mens hun angiveligt planlagde sin datters begravelse.
Kun timer inden sin mors død, adresserede Todd Fisher søsterens død på Twitter.
- Min søster er opsteget til himlen, men hun har efterladt så meget af sig selv, her hos os. Det er en meget trist tid for min familie og alle hendes venner, skriver han.
Debbie Reynolds er sammen med sin datter nu
Og det var altså muligvis stressen og sorgen over Carrie Fishers dødfald, der blev fatalt for Todd Fishers mor Debbie Reynolds.
Den 84-årige skuespillerinde, der blandt andet er kendt for sin rolle i storfilmen "Singing in the Rain", blev ifølge flere amerikanske medier kørt til sygehuset med et muligt slagtilfælde.
Todd Reynolds har fortalt til E! News at hans mor ellers var fattet omkring datterens død, men at hun havde været under meget stress i forbindelse med dødsfaldet og særligt i forbindelse med sorgen.
- Hun er med Carrie nu, siger han blandt andet.
Han fortæller ligeledes, at han snakkede i telefon med sin mor timer inden hendes slagtilfælde, og at hun selvfølgelig var meget tynget af sin datters død.
- Det er forfærdeligt
Derudover adresserer han det forfærdelige tab, som de to dødsfald også må være for Carrie Fishers datter Billie Lourd.
- Carries datter er 24 år gammel. At hun nu mister de to kvinder - det er forfærdeligt, siger Todd Fisher til E! News, og fortsætter:
- Hun har deres gener, men jeg kan ikke forstille mig at være 24 og skulle igennem det her.