Nyheder

Zandras tidligere pædagog: Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig det

Birte Hammeriksen er en af de pædagoger, der fornemmede, at noget var galt, da Zandra Berthelsen var lille. Alligevel føler hun, at hun har svigtet.

- Jeg har haft en stor skyldfølelse. Og det har jeg stadigvæk. Altså...

- At man ikke kan se sådan noget... Som pædagog er det ens vigtigste opgave at passe på børnene. Og lægge mærke til dem. Men... Der har jeg svigtet dig. Og det er jeg bare så ked af.

Birte Hammeriksen tager Zandra Berthelsens hånd.

Hun var pædagog for Zandra Berthelsen og hendes søster på en SFO i Sønderjylland i 2004. Nu sidder de sammen i hendes stue i Tønder.

- Jeg kan tydeligt huske jer, siger pædagogen, som Zandra Berthelsen besøger i forbindelse med Station 2-dokumentaren "Pigen fra Tøndersagen - Rejsen tilbage".

Du kunne ikke have, når vi rørte dig

Birte Hammeriksen er en af de personer, der lavede en udtalelse om Zandra og hendes lillesøster, fordi der var en mistanke om, at noget var helt galt i de to pigers hjem.

I udtalelsen står der blandt andet, at Zandra Berthelsen var "kontaktsøgende", "meget synlig" og "krævede meget opmærksomhed".

Birte Hammeriksen er en af dem, der skrev en udtalelse om pigen fra Tøndersagen. Men hun havde ikke fantasi til at forestille sig, hvor slemt det rent faktisk stod til i hjemmet, siger hun.

- Jeg kan huske, at når vi sad og spiste, så måtte jeg somme tider helt hen til dig for at sige: 'Zandra, nu skal du stoppe, nu har vi sagt det til dig så mange gange'. Men når man så lagde hånden på din skulder... Det kunne du ikke have. Du kunne ikke have, når vi rørte ved dig, siger Birte Hammeriksen.

- Det var jo et tydeligt tegn på, at jeg ikke havde det så godt, svarer Zandra Berthelsen.

- Ja..., siger pædagogen.

Skolen var Zandras fristed

Allerede da Zandra Berthelsen var helt lille, havde hendes mor og far såkaldte "husvenner" på besøg. Folk, der kom for at dyrke sex. Nogen gange med begge forældre, men oftest kun med moderen, mens børnene blev låst inde på deres værelser.

Sideløbende med det blev Zandra Berthelsen udsat for seksuelle overgreb af sin far, fra hun var to til hun var 11 år. Da hun var fem eller seks år blev hun udsat for den første voldtægt, fortæller hun. Det var lige inden, hun startede i skole.

Senere blev Zandra Berthelsen lejet ud til en række fremmede mænd, som misbrugte hende seksuelt.

- Jeg havde det egentlig godt med at være i skole, for så var jeg fri for alle de der ting. Men det var lidt, som om jeg havde et dobbeltliv. Fordi jeg ikke kunne sige i skolen, hvad der foregik, siger Zandra Berthelsen.

Hun fortalte det aldrig til Birte Hammeriksen, eller til nogen andre:

- Jeg turde ikke sige noget, fordi jeg var bange for min far. Jeg fik også at vide, at jeg aldrig måtte nævne ordet "tissemand" eller sådan nogle ord i skolen.

Hvorfor var der ingen af os, der så det?

Udover udtalelsen fra pædagog Birte Hammeriksen var der en lang række andre graverende underretninger om forholdene i Zandra Berthelsens hjem.

Mange af dem drejede sig om mistanker om, at Zandra Berthelsen blev udsat for seksuelt misbrug. I dag undrer hun sig over, hvorfor der aldrig var nogen, der reagerede.

Red Barnets råd

  • Tilbring tid med børnene og de unge, og vis, at du interesserer dig oprigtigt for dem, deres verden, idéer og følelser.
  • Skab en atmosfære i familie, institution mv., hvor man kan tale åbent om følelser.
  • Lær børn og unge at sige fra over for ting, som gør dem utrygge eller bange. Skab et netværk, hvor de føler sig trygge både i og uden for hjemmet.
  • Tal med børn og unge om forskellen på 'gode' og 'dårlige' hemmeligheder.
  • Udviser man en generel interesse og åbenhed - uden at være anmassende - er der større chance for, at børnene fortæller om negative oplevelser.

Kilde: Red Barnet

- Jeg vil gerne finde ud af, hvorfor der ikke var nogen, der så noget, siger Zandra Berthelsen.

- Hvorfor der ikke var nogen af os, der opdagede det, nikker Birte Hammeriksen:

- Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig... sådan nogle ting. At der skete sådan nogle ting med dig. Det havde jeg virkelig ikke, siger hun.

I mange år har pædagogen båret på en stor skyldfølelse, fortæller hun i dokumentaren.

- Det skal du ikke have. Jeg er glad for, at vi kunne ses i dag, siger Zandra Berthelsen.

Red Barnet: Det kan være svært at se

Ifølge Red Barnet kan det være rigtig svært at se, om et barn bliver udsat for seksuelle overgreb, men det er vigtigt at følge sin mavefornemmelse, lyder det.

- Det er ikke nemt at få øje på, for børnene siger det jo sjældent direkte med ord. De viser det på andre måder. Fagpersoner kan godt mærke, når et barn mistrives, og det skal de handle på. Det kan være, at barnet ikke fungerer godt i fællesskabet, ikke har venner med hjemme eller som altid søger meget voksenkontakt, siger Gitte Jakobsen, som er socialrådgiver hos Red Barnet.

- Har man en fornemmelse af, at noget er galt, så skal man være opmærksom. Man skal spørge nysgerrigt ind til, hvordan barnet har det. Og er man derefter bekymret, skal man lave en underretning, siger hun.

I de seneste år er der kommet flere ændringer af Serviceloven, så fagpersoner nu kan få at vide, om kommunen iværksætter en undersøgelse eller foranstaltning i forhold til barnet.

Se hele mødet mellem Zandra Berthelsen og hendes tidligere pædagog i anden del af Station 2-dokumentaren 'Pigen fra Tøndersagen - Rejsen tilbage' på TV 2 Play.