Nyheder

Dronning Margrethes broderi pryder alteret i mytisk kirke: - Jeg kunne ikke sige nej

Slotskirken i den tyske by Wittenberg spiller en vigtig rolle i historien om Reformationen - nu har dronningens broderi fået en vigtig plads i kirken.

For næsten 500 år siden, den 31. oktober 1517, gjorde en munk og teologiprofessor noget, som skulle blive startskuddet til et blodigt kapitel i Europas historie og ændre livet for borgerne i store dele af Europa.

Handlingen er senere blevet gjort til myte, og mange vil have hørt historien om Martin Luther, der hamrede et dokument med sine 95 teser til slotskirken i Wittenbergs dør.

Gud og djævelen blev opfattet som konkrete væsener, hvis eksistens, der ikke kunne sås tvivl om

Jens-André Herbener, religionshistoriker

Dronningens broderi

Slotskirken i Wittenberg vil til næste år spille en af de absolutte hovedroller, når 500-året for Reformationen skal fejres. I den anledning er dronning Margrethe blevet bedt om at udarbejde et klæde, der skal pryde kirkens alter.

- Det er noget af en udfordring at sige ja til sådan noget, men jeg kunne ikke rigtig lade være, jeg syntes, at det var så spændende, fortæller dronningen til TV 2.

Og det var da også den største udfrodring for dronningen overhovedet at takke ja til opgaven, fortæller hun.

- Og når man så har sagt ja, skal man gøre det så godt, som man overhovedet formår og håbe på, at man ligesom kan holde gejsten oppe under hele arbejdet. Og det fandt jeg ud af, at det kunne jeg faktisk udmærket. Det var så morsomt at sidde med det broderi, at jeg ikke havde et øjeblik, hvor jeg tænkte: Gudskelov, nu mangler jeg kun så meget, siger dronning Margrethe og viser den korte afstand mellem tommel og pegefinger. 

Klædet er blevet afsløret søndag under stor pressebevågenhed, og igen og igen er kirkens og byens rolle, som stedet, hvor Reformationen tog sin begyndelse, blevet understreget. Luthers opgør med den katolske kirke giver nemlig ekko helt ind i vores tid.

Martin Luthers opgør

Martin Luther arbejdede i begyndelsen af 1500-tallet som underviser i moralfilosofi og teologi på universitet i Wittenberg. Han interesserede sig for den katolske kirkes rolle i samfundet, Bibel-fortolkning og de psykologiske mekanismer, som præsterne brugte til at præge deres menigheder.

Og Luther var kritisk. Især overfor den måde katolicismen tilbød sine undersåtter syndsforladelse. Ifølge den daværende praksis, var det nemlig muligt at købe aflad, altså tilgivelse, via såkaldte afladsbreve, som blev solgt af kirken.

Og der var nok at bøde for. I middelalderens katolske samfund blev alt fra bandeord, hadske tanker, onani eller brud på faste nemlig opfattet som synd. Endnu værre blev det naturligvis, hvis man havde begået en af de dødelige synder såsom at stjæle, vidne falsk, begå utroskab eller slå ihjel.

Truslen om skærsilden

Straffen for enhver synd var et ophold i skærsilden, katolicismens mareridtsscenario, et sted imellem død og salighed, hvor sjælen ifølge troen bliver renset for synd via smerte, som blandet andet blev påført med brændende ild.

Et ophold i skærsilden blev opfattet som en nødvendighed for at komme i himlen, men hvor længe det ophold skulle vare afhang af, hvor mange og hvor alvorlige synder, den døde havde begået i sit liv. Billeder og beskrivelser af skærsilden fyldte meget i kulten, der omgærdede den middelalderlige kirke, ikke mindst takket være præsterne.

Vi er i en periode, hvor folk slår hinanden ihjel over, hvordan nadveren skal fortolkes.

Jens-André Herbener, religionshistoriker

Helvede var en realitet

Til TV 2 beskriver religionshistoriker Jens-André Herbener, hvordan det måske kan være svært for mennesker i den moderne vestlige verden at forholde sig til, hvor stor en rolle døden spillede i det middelalderlige samfund:

- De havde et fuldstændig andet verdensbillede. Himmel og helvede var ligeså konkrete realiteter, som den naturvidenskabelige verdensopfattelse er for os i dag. Gud og djævelen blev opfattet som konkrete væsener, hvis eksistens, der ikke kunne sås tvivl om, og det fyldte måske mere for almindelige mennesker, hvordan de kunne undgå at komme i helvede end, hvordan de kunne komme i himmelen, siger han.

Ifølge Martin Luther udnyttede den katolske kirkes præster frygten for skærsilden til at sælge afladsbreve til menigheden, hvilket skabte en umådelig velstand for den katolske kirke på bekostning af borgerne. Og det var det, han ville gøre op med.

Diskussionsoplæg startede religionskrig

Den 31. oktober 1517 sendte Martin Luther derfor et brev til sin overordnede, ærkebiskop Albrecht af Brandenburg, hvor han i 95 teser gjorde op med den daværende fortolkning af Bibelens ord. Samtidig slog han de samme teser op på Slotskirken i Wittenberg.

Teserne var oprindelig tænkt som et oplæg til diskussion, kirkedøren fungerede som en slags opslagstavle, men diskussionsoplægget blev spredt og fik uforudsete konsekvenser for Luther og hans tanker.

- På det tidspunkt bliver Luther offentlig kendt, for hans teser bliver oversat fra latin til tysk, hvorefter de på ingen tid bliver spredt i hele det sydtyske område, fordi alle var interesseret i det: Hvad skulle der til for at opnå aflad? Hvornår var det nok? Hvornår havde man købt nok? Fortæller Martin Schwarz Lausten, der er professor emeritus i teologi og ekspert i Martin Luther.

Blodigt opgør over Bibelen

Luther begyndte nu at henvende sig direkte til offentligheden, især bønderne, og hans afstandstagen til kirken blev kraftigere og endte med, at han brændte retsbøger. Herefter blev han bandlyst af den katolske kirke. I mellemtiden havde hans idéer om, at Bibelen ikke behøvede at blive tolket af præster, men kunne læses og forstås af alle, dog slået rod og flere magtfulde kræfter bekendte sig til Luthers tanker.

Det blev begyndelsen på en af verdenshistoriens blodigste religionskrige.

- Vi er i en periode, hvor folk slår hinanden ihjel over, hvordan nadveren skal fortolkes, fortæller religionshistoriker Jens-André Herbener.

Reformationen blev dermed slutningen på den middelalderlige katolicismes magt i det nordlige Europa, og dermed grundlaget for den verdensopfattelse, der præger den vestlige verden i dag.

Og dronning Margrethes alterklæde skal altså være en del af fejringen af 500-året for Martin Luthers verdensomstyrtende handling til næste år. Klædet kan ses i Wittenberg Slotskirke i hvert fald et år frem.

Du kan se et kort interview med dronningen om hendes arbejde med klædet i toppen af artiklen.

Kilder: Den Store Danske