Se og Hør-sagen

Live fra Se og Hør-retssag: Første tiltalte skal afhøres

Se og Hør-sagen fortsætter tirsdag i Retten i Glostrup, hvor det er første gang, at en af de tiltalte skal afgive forklaring. Tys Tys-kilden Peter Bo Henriksen har indtil videre afvist at udtale sig - det forventes, at Kasper Kopping i stedet giver sin version af tiden på ugebladet..

Stil spørgsmål

Dommeren ville hæve retten - men Kim Henningsens advokat siger, at Kim Henningsen ikke vil udtale sig før efter Qvortrup og Per Ingdal.

- Det har han jo ret til. Det kan også være, at Michael Juul Eriksens klient ønsker at udtale sig på et tidspunkt, siger dommeren om Tys Tys-kilden Peter Henriksen.

Retten er hævet.

Der er ikke flere spørgsmål til Kasper Kopping. Dommeren vil høre, hvad parterne har drøftet i forhold til tidsplanen. Dommeren vil høre, om der kan ske afhøring af Ken B Rasmussen torsdag.

Kasper Kopping mener, at den danske medieverden har kilder overalt.

Anders Nemeth, der er Henrik Qvortrups advokat, stiller spørgsmål. Kopping kan godt huske, at han gik ind til Qvortrup med bilagene fra Peter Bo Henriksen - hvorefter han fik dem udbetalt som penge. det skete i måske de fem måneders tid, hvor Qvortrup var chefredaktør på Se og Hør - og hvor kilden var i brug.

- Der stod Q på - men der står ikke Tys Tys. Det kan aldrig nogensinde spores, siger Kasper Kopping.

Kopping mener, at der var mange kilder rundt omkring, som fortalte Se og Hør om ting, der nok 'ikke ville gøre dem til månedens medarbejder på deres arbejdsplads'.

Anders Nemeth, der er forsvarer for Qvortrup, vil vide, om andre kilder krænkede deres ansættelsesforhold. For eksempel den kilde, der arbejdede i Københavns Lufthavn, som først fortalte om prins Joachims bryllupsrejse..

- Jeg ved positivt, at der var andre kilder i sin tid, også i lufthavnen, siger Kasper Kopping.

De øvrige forsvarere fortsætter med spørgsmålene. Nu vi Per Ingdals forsvarer vide, om Kopping på noget tidspunkt talte med Per Ingdal om kilden. Det gjorde han ikke, siger Kopping.

Kasper Kopping kan ikke huske, hvornår arbejdet med kreditkortkilden stopper. Der er en overførsel i slutningen af december 2011. Det må være tegn på, at kilden stadig er i brug, antager han.

Kopping mener ikke, at mere end en 20-25 historier skal være blevet til noget ved brug af kilden. Og kun halvdelen blev forsidehistorier. Men det er bare et gæt, siger han.

Han mener også kun, at Tys Tys-kilden kan have fået en 310.000-320.000 kroner for sine oplysninger og ikke næsten en halv million, som anklagemyndigheden anslår.

Forsvareren vil høre, hvorfor Kasper Kopping i en mail taler om en kreditkortkilde - og ikke som tidligere en guldkilde. Det sker i en mail 29. september 2008.

- Måske var det bare fordi, flere kendte til kilden, gætter Kopping.

At kilden senere hedder 'tipper' må handle om, at flere og flere ved, at kilden findes.

Spørgsmålene fra Koppings egen forsvarer har en helt anden karakter:

Der var mange kilder, som ringede til ugebladet. Familiemedlemmer og venner stak hinanden for 'ussel mammon'. Kopping fik Tys Tys-kilden ved et tilfælde. Det var helt almindeligt, at man ikke talte om sine kilder.

- Det var sådan, at man godt kunne lide de afslørende artikler om kongehuset på Se og Hør, siger Kasper Kopping.

Han passede aldrig selv tiptelefonen - men tippet om prins Joachims bryllupsrejse kom til ham, da det var hans stofområde. Helt tilfældigt, siger han.

- Det kan blive en lang afhøring, siger Kasper Koppings advokat, Casper Andreasen, der nu overtager spørgsmålene til Kopping.

Kort pause i retten

Efter pausen vil forsvareren fortsætte med spørgsmål til den tiltalte tidligere Se og Hør-journalist Kasper Kopping.

- Jeg agerede bare og var loyal i bladets navn, siger Kopping.

- Det var en tipper, der kunne aflevere noget godt til Se og Hør. Og se og Hør var den frække, siger Kopping.

Anklageren vil vide, hvordan Kopping ser på sagen i dag. Og om han ville have gjort det samme, hvis han kendte til alle detaljer omkring, hvordan kreditkortoplysningerne kom frem.

Kopping mener, der skulle være en fælles konsensus om, at mødet mellem Qvortrup, Kopping og Tys Tys-kilden ikke havde fundet sted.

- Du siger ja til ham i første omgang?, spørger anklageren.

- Ja. Det var i vores interesse at sige, at mødet ikke fandt sted. Men det har jo ændret sig senere, siger Kopping.

Da Ken B Rasmussen stod for at skulle udgive sin bog, ringer Henrik Qvortrup til kasper kopping. Han taler om det møde, hvor samarbejdet med Tys tys-kilden fandt sted.

- Henrik Qvortrup ville bare lige sikre sig, hvad der var foregået på det møde. Han ville lige høre, om der var nedfældet noget skriftligt om mødet, siger Kopping.

Kopping er ikke helt sikker på, hvornår samarbejdet med kilden stoppede.

- Det var der flere årsager til. Som jeg har forstået det, var det i forbindelse med den såkaldte News of The World-skandale, hvor der havde været noget overvågning. Det var især Lise Bondesen, der ville stoppe det, siger Kasper Kopping - der fortæller, at han også gerne ville stoppe arbejdet med kilden.

Han gjorde sig ikke nogle overvejelser i forhold til, om der var sket noget ulovligt.

Kim Henningsen havde på forhånd sagt, at han ville nægte ethvert kendskab til kilden, hvis den øverste ledelse på Aller fandt ud af, at tipperen fortsat var i brug.