Nyheder

TV 2 LIVECENTER

TV 2 LIVECENTER

TV 2 Nyhederne giver dig i TV 2 LIVECENTER dagens historier først.  TV 2 LIVECENTER er opdateret alle dage fra klokken 05.00 – 00.00. TV 2 NEWS kan ses på TV 2 PLAY.

159 døde er nu fundet efter jordskælv i Italien

Det italienske myndigheder meddeler nu, at mindst 159 mennesker er døde under jordskælvet, der onsdag morgen ramte et område nord for hovedstaden Rom. Det skriver Reuters.

Amerikansk luftangreb kan have dræbt civile

Et amerikansk luftangreb har muligvis utilsigtet dræbt et ukendt antal civile i Syrien. Da luftangrebet ved byen Raqqa blev gennemført, kørte en civil bil ind i på området, som blev ramt. Personerne i bilen er sandsynligvis blevet dræbt, lyder det fra det amerikanske militær.

V-borgmestre: Lavere topskat er den forkerte vej at gå

Lavere topskat er den forkerte vej at gå, hvis man ønsker bedre balance i Danmark. Sådan lyder det fra flere Venstre-borgmestre valgt i yderområderne ifølge Jyllands-Posten. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har varslet topskattelettelser i den 2025-plan, der er på vej.

Parken opjusterer forventninger efter kvalifikation

Parken Sport & Entertainment A/S opjusterer sine forventninger efter sejren over Apoel FC og adgangen til Champions Leagues gruppespil. Selskabet forventer nu et resultat før skat på 225 til 250 millioner kroner mod tidligere forventet 45-55 millioner kroner.

FCK er klar til Champions Leagues gruppespil

Fodboldklubben FC København er klar til Champions Leagues gruppespil med en samlet sejr på 2-1 over cypriotiske Apoel Nicosia. Det er første gang, et dansk hold er med i gruppespillet, siden FCK deltog i 2013.

Politi anholder mistænkt for bilbrande i København

Københavns Politi har anholdt en 21-årig mand, som mistænkes for at stå bag de seneste dages bilbrande i København. Manden har bopæl på Amager og er af anden etnisk oprindelse end dansk. Han sigtes for brandstiftelse. Det oplyser vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen, Københavns Politi.

En dræbt efter angreb på universitet - uklart hvem der står bag

En er dræbt, og 26 er såret, efter at bevæbnede mænd angreb det amerikanske universitet i Kabul onsdag. Elever måtte under angrebet flygte eller gemme sig i klasseværelser, skriver AFP. Det er fortsat uklart, hvem der stod bag, og om det er lykkes politiet at nå frem til gerningsmændene.

TV 2-journalist i Italien: De arbejder på højtryk

TV 2-journalist Eva Ravnbøl er i det jordskælvsramte område i Italien, hvor arbejdet med at finde overlevende i de smadrede byer er i fuld gang. Hun fortæller, at der bliver arbejdet på højtryk for at finde overlevende.

Mange dræbte efter jordskælv i Italien er børn

En stor del af de 120 dræbte efter jordskælvet i Italien er børn. Det siger den italienske sundhedsminister efter et besøg i en af de ramte byer, Amatrice. Mindst 368 er sårede efter jordskælve, skriver AP.

Fynske Motorvej er helt åben igen efter bilbrand

Alle vognbaner er igen åbne på Fynske Motorvej ved Odense, hvor en bil brød i brand. Der er dog opstået en del kø i vestgående retning, som skal afvikles. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Dødstal stiger i Italien: Mindst 120 dræbte

Jordskælvet gik blandt andet hårdt ud over byen Amatrice.

Der er nu mindst 120 dræbte efter det voldsomme jordskælv i Italien. Det siger den italienske premierminister Matteo Renzi ifølge Reuters.

Et spor er igen farbart på Fynske Motorvej

Et spor er igen farbart, efter at der gik ild i en bil på Fynske Motorvej ved Odense. Der arbejdes fortsat på stedet. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

En dræbt og 14 sårede under angreb på universitet

Foreløbig er en studerende bekræftet dræbt og 14 andre såret ved angrebet mod det amerikanske universitet i den afghanske hovedstad Kabul. Det oplyser chefen for den afghanske hovedstads hospitaler ifølge Reuters.

Bil brænder: Fynske motorvej spærret

En bil er brudt i brand på Fynske Motorvej, som derfor er blevet spærret. Det er sket imellem frakørsel 52 og 53 i retning mod Jylland. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Hvidløgspølse trækkes tilbage - kan indeholde metalsplinter

Skare Food A/S trækker Coop Hvidløgspølse tilbage, fordi der er fundet et metalsstykke i en pakning af produktet. Pølserne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Irma, Fakta og på Coop.dk. Det skriver Fødevarestyrelsen.

Energibar tilbagekaldt på grund af mug

Ifølge Miljjø- og Fødevareministeriet har Gaia Sport A/S tilbagetrukket to partier af energibaren Betterbar. Det sker på grund af skimmelvækst (mug) på produkterne.

Terroranholdelse i London har forbindelse til Syrien

Anholdelsen af en 32-årig mand i det nordvestlige London tidligere i dag, som er mistænkt for at planlægge et terrorangreb, har forbindelse til Syrien. Det oplyser politiet ifølge Ritzau.

Fynske Motorvej er genåbnet efter uheld

Fynske Motorvej er åben igen, efter at der tidligere på eftermiddagen skete et mindre uheld, som dog resulterede i et oprydningsarbejde. Der er fortsat lang kø på stedet. Uheldet skete mellem Ejby og Aarup i vestgående retning. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter.

Uheld på Fynske Motorvej skaber kø

Der er sket et uheld på Fynske Motorvej mellem Ejby og Aarup i vestgående retning. Det venstre spor er spærret, og der er kødannelse. Det skriver Vejdirektoratet på Twitter. Der er ingen personskade. Det bekræfter politiet, som forventer, at vejen er helt åben igen inden længe.

Militante angriber amerikansk universitet i Kabul

Militante angriber det amerikanske universitet i den afghanske hovedstad Kabul. Det skriver nyhedsbureauet AP. Tidligere lød meldingen, at der var hørt skud på stedet.