Sådan bliver dit skolebarn klogere - men der er et problem

DIF kritiserer, at det går for langsomt med implementeringen af folkeskolereformen. Mange børn bevæger sig stadig under reformens 45 minutter.

Danmarks Idrætsforbund savner, at kommunerne prioriterer bevægelse i folkeskolen højere både på budgettet og i antal ansatte.

- Implementeringen af de 45 minutters bevægelse i undervisningen halter, siger Mikkel Nørtoft, leder af Team Bredde og Motion i Danmarks Idrætsforbund.

Han fortæller, at børn lærer bedre i forbindelse med bevægelse. Eksempelvis nævner han, at hvis et barn lige har haft matematik og efterfølgende har en idrætstime, så viser ny forskning, at indlæringen er mere effektiv. Det uddyber han i klippet øverst i artiklen. 

Aktivitet = gladere og sundere børn

Et af de væsentligste nye elementer  i folkeskolereformen var, at børnene skulle have 45 minutters idræt og bevægelse hver dag.

Om Krop og Kompetencer

  • Krop og Kompetencer har kørt i fem kommuner sidste år (Herning, Ringkøbing-Skjern, Ålborg, Frederikssund og Slagelse),
  • Mere end 2.400 lærere og 200 ledere har fået kompetenceløftet.
  • Netop nu er Krop og Kompetencer i gang med at starte indsatsen i fem nye kommuner og forventer at rulle indsatsen ud over hele landet de kommende år.

Samtidig var det et af de elementer i reformen, der var størst opbakning om – både fra forældre, lærere, skoleledere og fra skoleeleverne selv.

Men Danmarks Idrætsforbund mener ikke, at de 45 minutters bevægelse bliver overholdt. Kritikken kommer i kølvandet på, at knap halvdelen af en gruppe adspurgte forældre ifølge en Megafon-undersøgelse svarer, at de ikke mener, at folkeskolereformen påvirker deres barns hverdag positivt.

- Vi ved, at idrætsaktive børn lærer bedre, de er sundere og gladere. Det er derfor problematisk, at det halter med implementeringen af de 45 minutters bevægelse på flere af landets folkeskoler, siger Mikkel Nørtoft, der dog ikke konkret kan oplyse, hvor mange skoler det drejer sig om.

Ikke klædt på

Fire ud af ti undervisere følte sig i 2014 ikke klædt på til mere bevægelse.

Skole & Forældre, der er en forening for forældre til børn i folkeskolen, mener ikke at elever og forældre har fået, hvad de blev lovet i reformen om en varieret skoledag med idræt og bevægelse.

DIF tager selv initiativ

Danmarks Idrætsforbund har i samarbejde DGI, Dansk Skoleidræt og VIA University College med støtte fra A.P. Møller Fonden oprettet projektet Krop & Kompetencer, hvor forbundet i det forgangne skoleår har efteruddannet mere end 2500 lærere og pædagoger til, hvordan de når målet om 45 minutters bevægelse i skoledagen.

Forbundets opfordring er, at forældrene sørger for at sætte det på dagsordenen i skolebestyrelserne, at skoleledelsen sammen med lærerne tager stilling til hvordan de vil sikre de 45 minutters idræt og bevægelse på deres skoler. Samtidig skal kommunen og skoleledelserne sikre lærernes efteruddannelse og kommunen sikrer finansieringen.

Forbundet peger på, at skolerne i de kommuner, hvor der er en bevægelsespolitik, er meget længere fremme.

Børn har brug for en hjernepause

Tilbage i april måned var der også fokus på, at folkeskoler skulle have mere aktivitet og bevægelse ind i selve undervisningen. Det skulle et nyt tiltag med 'hjerne-pauser' sikre. Til det formål, var der udviklet en boks med aktivitetskort, der hed Vamos, der bestod af øvelser i kategorierne 'motorik', 'styrke', 'puls' og 'kvik op'. Den er blandt andet blevet indført på Frydenhøjskolen i Hvidovre i et forsøg på at få børn til at bevæge sig mere i skoletiden og leve op til folkeskolereformens krav om minimum 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag. Det forklarede skolelederen på Frydenhøjskolen, Gerhard Grubb Waaentz.

- Med den nye skolereform er det en udfordring at få motion nok ind i undervisningen. Vi tror på, at aktiviteterne kan være med til at gøre skoledagen sjovere. Der er elever, som ikke nødvendigvis bruger frikvartererne på at bevæge sig - og her er kortene et genialt redskab, for under legene får alle rørt sig, siger han. 

Herunder kan du klikke på kortene og se eksempler på, hvordan det fungerer:

Eksempler: Det kan motionskassen indeholde
Kassen indeholder 100 forskellige kort inddelt i fire kategorier

Målet er ifølge psykomotorisk terapeut og idékvinden bag boksen, Mette Sevel Johnsen, at aktiviteterne skal have en positiv indflydelse på skoleelevernes trivsel, sundhed og læring.

- Børn i folkeskolen skal have mulighed for at bevæge sig mere, og samtidig skal det være lettere for lærere at have redskaberne til det ved hånden. Det er leg, men det hele går absolut ikke op i hat og briller. Det er derimod bevist, at det er sundt for indlæringen og trivslen at bevæge sig i løbet af en skoledag - det øger koncentrationen, siger Mette Sevel Johnsen, der har været med til udvikle Vamos-boksen og uddyber: 

- Det er klart en forhåbning, at børnene bevæger sig mere og dermed lærer mere. Det medfører bedre trivsel, og det bliver sjovere at gå i skole.

Herunder kan du se, hvad de børn, som TV 2 spurgte, syntes om Vamos-kortene:

Det synes eleverne om aktivitetsøvelserne