Nyheder

Sådan bliver dit skolebarn klogere - men der er et problem

DIF kritiserer, at det går for langsomt med implementeringen af folkeskolereformen. Mange børn bevæger sig stadig under reformens 45 minutter.

Danmarks Idrætsforbund savner, at kommunerne prioriterer bevægelse i folkeskolen højere både på budgettet og i antal ansatte.

- Implementeringen af de 45 minutters bevægelse i undervisningen halter, siger Mikkel Nørtoft, leder af Team Bredde og Motion i Danmarks Idrætsforbund.

Han fortæller, at børn lærer bedre i forbindelse med bevægelse. Eksempelvis nævner han, at hvis et barn lige har haft matematik og efterfølgende har en idrætstime, så viser ny forskning, at indlæringen er mere effektiv. Det uddyber han i klippet øverst i artiklen. 

Aktivitet = gladere og sundere børn

Et af de væsentligste nye elementer  i folkeskolereformen var, at børnene skulle have 45 minutters idræt og bevægelse hver dag.

Om Krop og Kompetencer

  • Krop og Kompetencer har kørt i fem kommuner sidste år (Herning, Ringkøbing-Skjern, Ålborg, Frederikssund og Slagelse),
  • Mere end 2.400 lærere og 200 ledere har fået kompetenceløftet.
  • Netop nu er Krop og Kompetencer i gang med at starte indsatsen i fem nye kommuner og forventer at rulle indsatsen ud over hele landet de kommende år.

Samtidig var det et af de elementer i reformen, der var størst opbakning om – både fra forældre, lærere, skoleledere og fra skoleeleverne selv.

Men Danmarks Idrætsforbund mener ikke, at de 45 minutters bevægelse bliver overholdt. Kritikken kommer i kølvandet på, at knap halvdelen af en gruppe adspurgte forældre ifølge en Megafon-undersøgelse svarer, at de ikke mener, at folkeskolereformen påvirker deres barns hverdag positivt.

- Vi ved, at idrætsaktive børn lærer bedre, de er sundere og gladere. Det er derfor problematisk, at det halter med implementeringen af de 45 minutters bevægelse på flere af landets folkeskoler, siger Mikkel Nørtoft, der dog ikke konkret kan oplyse, hvor mange skoler det drejer sig om.

Ikke klædt på

Fire ud af ti undervisere følte sig i 2014 ikke klædt på til mere bevægelse.

Skole & Forældre, der er en forening for forældre til børn i folkeskolen, mener ikke at elever og forældre har fået, hvad de blev lovet i reformen om en varieret skoledag med idræt og bevægelse.

DIF tager selv initiativ

Danmarks Idrætsforbund har i samarbejde DGI, Dansk Skoleidræt og VIA University College med støtte fra A.P. Møller Fonden oprettet projektet Krop & Kompetencer, hvor forbundet i det forgangne skoleår har efteruddannet mere end 2500 lærere og pædagoger til, hvordan de når målet om 45 minutters bevægelse i skoledagen.

Forbundets opfordring er, at forældrene sørger for at sætte det på dagsordenen i skolebestyrelserne, at skoleledelsen sammen med lærerne tager stilling til hvordan de vil sikre de 45 minutters idræt og bevægelse på deres skoler. Samtidig skal kommunen og skoleledelserne sikre lærernes efteruddannelse og kommunen sikrer finansieringen.

Forbundet peger på, at skolerne i de kommuner, hvor der er en bevægelsespolitik, er meget længere fremme.

Børn har brug for en hjernepause

Tilbage i april måned var der også fokus på, at folkeskoler skulle have mere aktivitet og bevægelse ind i selve undervisningen. Det skulle et nyt tiltag med 'hjerne-pauser' sikre. Til det formål, var der udviklet en boks med aktivitetskort, der hed Vamos, der bestod af øvelser i kategorierne 'motorik', 'styrke', 'puls' og 'kvik op'. Den er blandt andet blevet indført på Frydenhøjskolen i Hvidovre i et forsøg på at få børn til at bevæge sig mere i skoletiden og leve op til folkeskolereformens krav om minimum 45 minutters bevægelse i løbet af en skoledag. Det forklarede skolelederen på Frydenhøjskolen, Gerhard Grubb Waaentz.

- Med den nye skolereform er det en udfordring at få motion nok ind i undervisningen. Vi tror på, at aktiviteterne kan være med til at gøre skoledagen sjovere. Der er elever, som ikke nødvendigvis bruger frikvartererne på at bevæge sig - og her er kortene et genialt redskab, for under legene får alle rørt sig, siger han. 

Herunder kan du klikke på kortene og se eksempler på, hvordan det fungerer:

Eksempler: Det kan motionskassen indeholde

Kassen indeholder 100 forskellige kort inddelt i fire kategorier

Kvik op

(arkivfoto)

Eksempel: Blink og knips

(arkivfoto)

Stå op. Blink med højre øje og knips med venstre hånd.

Prøv nu at blinke med venstre øje og knips med højre hånd.

Skift nu frem og tilbage så hurtigt du kan.

Varighed: 3 - 5 min

Foto: Scanpix Danmark

Puls

(Arkivfoto)

Eksempel: Gør det modsatte

I denne aktivitet skal I gøre det modsatte af, hvad aktivitetslederen beder jer om. Start evt. med at lave kommandoerne korrekt og derefter modsat. Sæt gerne tempoet op.

•         Hop = ned på hug (og omvendt)

•         Gå to skridt til højre = Gå to skridt til venstre (og omvendt)

•         Løb = gå (og omvendt)

•         Højre = venstre (og omvendt)

•         Frem = tilbage (og omvendt)

Find gerne selv på flere kommandoer

Varighed: 5-10 minutter.

Foto: Scanpix Denmark

Styrke

(Arkivfoto)

Eksempel: Trillebør

Find sammen i par.

Den ene kravler på hænderne, mens makkeren holder benene.

Gå rundt i mellem hinanden og giv high five til dem, I møder på jeres vej.

Lad aktivitetslederen tage tid – kør ca. 30 sekunder ad gangen og byt så.

Hvis det skal være mindre hårdt, kan I gå sammen 3 og 3, så er der en til at holde hvert ben (hold evt. lige over knæet).

Varighed: 5-10 minutter.

Foto: Scanpix Denmark

Motorik

(Arkivfoto)

Eksempel: Kend din krop

I går eller løber allesammen rundt imellem hinanden.

Aktivitetslederen giver signal ved at nævne to legemsdele, fx albue og ryg.

Find sammen med en anden og sæt de to legemsdele sammen (i dette tilfælde den enes albue på den andens ryg).

Progression: Sæt evt. musik til, så øvelsen fungere som stopdans. Når musikken stopper, siger aktivitetslederen kommandoen.

Varighed: 5-15 minutter.

Foto: Scanpix Denmark

Målet er ifølge psykomotorisk terapeut og idékvinden bag boksen, Mette Sevel Johnsen, at aktiviteterne skal have en positiv indflydelse på skoleelevernes trivsel, sundhed og læring.

- Børn i folkeskolen skal have mulighed for at bevæge sig mere, og samtidig skal det være lettere for lærere at have redskaberne til det ved hånden. Det er leg, men det hele går absolut ikke op i hat og briller. Det er derimod bevist, at det er sundt for indlæringen og trivslen at bevæge sig i løbet af en skoledag - det øger koncentrationen, siger Mette Sevel Johnsen, der har været med til udvikle Vamos-boksen og uddyber: 

- Det er klart en forhåbning, at børnene bevæger sig mere og dermed lærer mere. Det medfører bedre trivsel, og det bliver sjovere at gå i skole.

Herunder kan du se, hvad de børn, som TV 2 spurgte, syntes om Vamos-kortene:

Det synes eleverne om aktivitetsøvelserne

11-årige Felix

Felix S. Johansen, 11 år

Felix S. Johansen, 11 år

- Det bedste er, at vi får bevæget os en masse. Det er sjovt at lave øvelserne, og man er sammen om det. Nogle gange har man brug for at slappe lidt af, og det kan man, når vi laver legene.

Foto: TV 2

10-årige Marius

Marius D. Holse, 10 år

Marius D. Holse, 10 år

- Det føles godt at få lidt motion i løbet af dagen. Når jeg er træt, kan jeg godt få ondt i hovdet, men så hjælper det at bevæge sig. Hvis man er lidt trist, gør det også en glad.

Foto: TV 2

10-årige Maya

Maya M. Petersen, 10 år

Maya M. Petersen, 10 år

- Det er rigtigt sjovt at lave øvelserne, og de går hurtigt. Man sidder ikke bare og glor, men man bevæger sig. Det er sjovt, og man bliver gode venner. 

Foto: TV 2

11-årige Mikkel

Mikkel S. Tinggaard, 11 år

Mikkel S. Tinggaard, 11 år

- Nogle gange er man meget træt i hovedet, man kan ikke sidde stille længere, og så begynder man at larme eller prøver at holde det inde. Så hjælper legene, for de er sjove, man gør det sammen, og det er noget nyt, som vi ikke har prøvet før.

Foto: TV 2